lørdag den 24. oktober 2009

Minke, Operation X og Føtex

På tirsdag kl. 20 undersøger programmet Operation X på TV2 forholdene på minkfarmene i Danmark. Det er glædeligt, at dette emne kommer i fokus i et populært program, og jeg opfordrer alle til at se afsnittet. Traileren kan ses på Youtube.

Anima laver for tiden en kampagne rettet mod Føtex, der igennem længere tid har solgt minkpelse, på trods af at Anima har informeret kæden om de miserable forhold, minkene lever under. Man kan nemt og hurtigt skrive en mail til Føtex via Animas hjemmeside og bede dem om at indføre en pelsfri politik.
Billede fra pelsinfo.dk

mandag den 19. oktober 2009

Boghvedepandekager

Bretagne i Nordvestfrankrig er en region kendt for sine pandekager og sine crêperies, pandekagerestauranter. Det siges, at pandekager blev opfundet i denne region og senere spredt til resten af Frankrig og verden.

Nu til dags laves der mange forskellige typer pandekager over hele verden, men én type pandekage er stadig stærkt knyttet til Bretagne, nemlig boghvedepandekagen. Boghvede egner sig glimrende til den fattige, bretonske jord og har derfor været dyrket der i århundreder, før den blev udkonkurreret af hvede og majs, da man begyndte at bruge kunstgødning. I dag er arealet til dyrkning af boghvede i Frankrig blevet 10 gange mindre end for 100 år siden.

Det er egentlig en skam, at boghvede skulle falde i glemmebogen. Den kan dyrkes på fattige jordbunde (for meget gødning vil faktisk give en lavere udbytte) og kræver ingen pesticider. Derudover er den fri for gluten, men har alligevel hvedens "klistrende" egenskaber, så den kan erstattes hvede i mange opskrifter. Den er ellers ikke beslægtet med hvede og er slet ikke en kornsort.

Disse boghvedepandekager har egentlig ikke ret meget med de bretonske galettes au sarrasin (der snarere bruges som madpandekager), udover at der bruges boghvede. De er små, tykke og luftige ligesom amerikanske pandekager og kan spises med sirup, syltetøj eller andet sødt.

  • 3,5 dl boghvedemel
  • 1 tsk natron
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root) udrør i 2 spsk vand
  • 2 dl æblemos
  • 3 dl sojamælk
  • 1 dl vand
Boghvedemel, natron og sukker røres godt sammen. Resten tilsættes og det hele blandes til en lind dej. Dejen hviler ved stuetemperatur i ca. 1 time. Pandekagerne steges, de skal være små og tykke.

tirsdag den 29. september 2009

Jordnøddesmørkage

Denne kage er inspireret af en opskrift, jeg fik af en amerikansk veninde. Den er utrolig lækker, med en lidt klistret konsistens på grund af jordnøddesmøret, men er også meget mættende. Normalt bages den i en firkantet form og skæres derefter i mindre firkanter, men da jeg ikke har sådan en form, blev den bagt i et tærtefad, hvilket også fungerede udemærket.

Til dejen skal der bruges:
  • 3 dl sukker
  • ½ dl koldpresset rapsolie
  • 1,5 dl æblemos
  • 2,5 tsk vaniljesukker
  • 3,5 dl havregryn
  • 3,5 dl hvedemel
  • 3/4 tsk natron
Til toppen:
  • 1,5 dl fintmalet jordnøddesmør
Sukker og olie blandes sammen. Æblemos og vaniljesukker tilsættes og blandes med. Havregryn, hvedemel og natron tilsættes, og det hele røres sammen. Kagen bages i 35-40 min. - eller indtil den er blevet brun på toppen - ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Kagen tages ud og køler af i 5 min., hvorefter jordnøddesmøret smøres på. Lad kagen køle af i yderligere en time (hvis du kan vente så længe!), så den nemt kan skæres ud.

tirsdag den 15. september 2009

Blommetærte

Det er efterhånden ved at være slut med blommer, men er man så heldig stadig at kunne få fat i nogle, er tærter en lækker måde at anvende dem på. Blommerne bliver lidt syrlige under bagningen, hvilket jeg synes passer godt til en sød dej.

Som det kan ses på billedet, havde jeg ikke taget højde for, hvor meget blommerne safter under bagningen. Det gjorde egentlig ikke så meget, da tærtebunden stadig holdt fint sammen. Men næste gang vil jeg blande lidt stivelse i det sukker, som jeg spreder på blommerne, så noget af saften kan blive suget. Det angiver jeg i opskriften nedenfor.

Til tærtebunden skal der bruges:
  • 2 dl fuldkornsmel (grahamsmel eller fuldkornsspeltmel)
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • ½ dl koldpresset rapsolie
  • ca. 3/4 dl vand
Mel og sukker blandes, olie og vand (en spsk ad gangen) tilsættes. Dejen samles og spredes i et smurt tærtefad, og den forbages i 10 min. ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Mens bunden forbages, forberedes fyldet:
  • 8 blommer
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root)
Blommerne halveres, stenene fjernes, og blommerne lægges på den forbagte tærtebund. Sukker og stivelse blandes sammen og spredes jævnt over blommerne. Tærten sættes tilbage i ovnen og bages i yderligere 15 min.

søndag den 6. september 2009

Artiskokker

Det er nu sæson for artiskokker. Denne grønsag er stadig lidt eksotisk i Danmark, og man finder den sjældent i almindelige supermarkeder. Jo, de små på dåse eller glas er selvfølgelig nemme at finde, men de friske, store artiskokker er ikke så udbredte. Man kan dog finde dem hos velassorterede grønthandlere.

Artiskokker er sjove grønsager. Det er faktisk den uudsprungne blomst af en tidsel, der i løbet af de sidste mange århundreder er blevet fremavlet til dens nuværende størrelse. Hvis man lader artiskokken sidde på planten for længe, vil den også springe ud som en smuk, blå-lilla blomst, som humlebier og sommerfugle sætter stor pris på.

Friske artiskokker er en delikatesse, og det er egentlig synd, at der er så mange mennesker, der aldrig har smagt dem. Én af grundene kan være, at blomsten ser lidt utilnærmelig ud: Hvordan skal man mon tilberede og spise den? Det er også rigtigt, at det ikke er hele blomsten, der kan spises; faktisk er der en hel dynge grønt affald (rigtig godt til komposten), efter at de spiselige dele er blevet fortæret.

Hvordan er det så, at man skal spise artiskokken? Der findes nok mange måder at tilberede dem på, men jeg foretrækker den enkleste af dem: Jeg spiser dem bare frisk kogte med en enkel sennepsvinaigrette, som jeg dypper bladene i.

Først skal man fjerne stokken i bunden af artiskokken. Derefter koges artiskokkerne i rigeligt vand i ca. 40 minutter, indtil man uden besvær kan hive et blad ud (kogetiden kan variere afhængigt af størrelsen). Efter at artiskokken er kogt og vel afdryppet, fjernes de nederste blade i bunden (de smager bittert). Resten af bladene løsnes én af gangen, og den tykke ende af bladet dyppes i dressingen. Det er kun den kødfulde ende af bladet, der spises. Efterhånden som bladene fjernes, bliver de mindre og mindre, og til sidst når man til skægget i midten. Skægget skæres fra bunden og kasseres, og så kan man spise bunden, også kaldet hjertet, som spises med kniv og gaffel, og som, efter min mening, er noget af det lækreste.

Til dressingen skal der bruges:
  • 6 spsk koldpresset rapsolie
  • 2 spsk eddike
  • 2 små tsk sennep (ikke sød sennep!)
Kom det hele i et glas med skruelåg, luk glasset og ryst det godt. Dressingen kan holde mange uger i køleskabet og bruges til salater, kogte kartofler og alt muligt andet.

tirsdag den 1. september 2009

Hyldebærchutney

For nogle år siden fandt jeg i et hæfte for frimærkesamlere en opskrift på noget så usædvanligt som hyldebærchutney. Sverige havde i 2005 lanceret en serie frimærker med mad som tema, og i denne forbindelse havde en vis Tina (efternavn ukendt) komponeret nogle opskrifter, hvoraf den ene kom i hæftet om frimærker. Opskriften hedder oprindeligt fläderbärchutney med stjärnanis och citron, altså hyldebærchutney med stjerneanis og citron. Selv havde jeg ikke noget stjerneanis, så jeg udladede det, men hvis man vil følge den oprindelige opskrift kan man bare tilsætte tre kapsler stjerneanis; man kunne sikkert også eksperimentere med anis- eller fennikelfrø.

Nu er der sikkert en del, der vil studse over brugen af hyldebær til chutney. Det er vist et eksempel på noget så smart som fusionsmad, altså kombination af fx. lokale ingredienser med eksotiske krydderier. Jeg var selv ret spændt på, om det overhovedet ville smage godt, men nu var det sæson for hyldebær, så hvis jeg ikke skulle vente yderligere et år med at prøve opskriften, skulle det være nu. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Chutneyen ligner lidt solbærsyltetøj af udseende, men smagen er virkelig krydret. Så på trods af den udsædvanlige farve for en chutney, passer den fint til indiske retter. Den er også god som smagsgiver til fx. kogte, kolde kartofler, smørrebrød eller sandwich eller som dip.

Følgende opskrift rækker til 2-3 glas. Man kan nemt vakuumpakke chutneyen, så den holder længe, ved at fylde et rent syltetøjsglas med skruelåg helt til toppen med den (næsten) kogende chutney, sæt låget på og skrue det godt fast, og så vende det på hovedet og lade det køle helt ned. Så bliver der skabt undertryk i glasset, og indholdet vil således kunne holde i flere måneder på et køligt, mørkt sted (denne fremgangsmåde kan også bruges til syltetøj, gelé, henkogte frugter og lignende).

  • 8 dl modne hyldebær
  • 1 stort, finthakket rødløg
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • 1,5 dl sukker
  • 2,5 dl æblecidereddike
  • 1 økologisk, skyllet citron
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1,5 tsk stødt kanel
  • 4 korn sortpeber
  • 1 tsk salt
Bærrene pilles fra klaserne, skylles og kommes i en stor gryde. Citronen skæres i tynde skiver, og eventuelle kerner fjernes. Alle ingredienser blandes i gryden og koger i ca. 20 minutter, eller til den rigtige konsistens er opnået. Hvis der stadig er for meget væske tilbage, kan blandingen koges uden låg, under omrøring, i 5-10 minutter.

onsdag den 26. august 2009

Bærpandekager

I Nordamerika er pandekager traditionelt tykkere og mindre end i Europa. Det gør det muligt at have små stykker frugt i dejen, som bager sammen med pandekagen. Jeg havde længe prøvet at lave den slags små, tykke pandekager, men endte altid med, at dejen flød ud over hele bunden af panden, og at pandekagen derved blev tynd. Ikke at det er dårligt i sig selv: Så kan man nemt folde eller rulle den rundt om fyldet. Men når jeg nu havde lyst til en tyk og lille pandekage, var det lidt irriterende ikke at kunne lave andet end store, tynde pandekager.

Først efter flere forsøg gik det op for mig, at jeg ubevidst vippede panden fra side til side, når jeg hældte dejen på, så dejen kom til at flyde ud over hele bunden af panden. Det var en så indgroet vane at jeg slet ikke tænkte over det, jeg gjorde. Det lyder absolut dumt, men når man har lavet pandekager på den måde siden barndommen, er det faktisk ret svært ikke at vippe panden op og ned; det sker automatisk. Så nu lader jeg panden stå på kogepladen, mens jeg hælder dejen ud, så den ikke spredes ud. Genialt, ikke? Jeg bruger knap 1 dl dej pr. pandekage.
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornsspeltmel eller grahamsmel
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk natron
  • 2 spsk stivelse (fx arrowroot, kartoffelmel eller majsstivelse) udrørt i 2 spsk vand
  • 2,5 dl sojamælk
  • ca. 2,5 dl solbær og/eller ribs
De to typer mel, sukker og natron blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med sojamælken, og det hele røres rundt til en tyktflydende dej. Lad dejen stå i ca. et kvarter. Bærrene vendes forsigtigt rundt i dejen, og pandekagerne kan steges.

Pandekagerne kan spises som de er, eller overhældes med sirup.

onsdag den 19. august 2009

Squash og løg med karry

I år har vi igen plantet små græskar (hokkaido og tyrkerhue) i køkkenhaven, og vi har allerede høstet af de umodne frugter, som vi bruger på samme måde som courgetter (courgetter er faktisk ikke andet end en slags umodent græskar; navnet kommer fra fransk og er en diminutiv form af courge, der betyder græskar). Man behøver ikke at skrælle dem eller at fjerne kernerne, og man kan endda spise dem rå. Dem, der ikke høstes tidligt, vil modne i løbet af efteråret, kødet vil få den orange farve, der forbindes med græskar, og det vil blive hårdere i rå tilstand. Det vil også være nødvendigt at skrælle dem (det gøres nemmest efter kogning eller bagning; hokkaidogræskar behøver dog ikke at blive skrællet) og fjerne kernerne. Til gengæld er de holdbare i flere måneder i et mørkt og køligt sted, så længe de ikke får frost. Og de kan bruges til alt muligt lækkert: supper, gratin'er, gryderetter, kager (denne græskarkage er en af mine yndlingsdesserter), kompotter... osv.

Til denne meget enkle ret har jeg kun brugt løg og et lille umodent tyrkerhuegræskar. Det er nok svært for folk uden adgang til en køkkenhave at anskaffe sig et umodent tyrkerhuegræskar, men det kan sagtens erstattes af almindelige gule eller grønne courgetter. Retten kan udgøre en let aftensmad i sig selv, eller, hvis man ønsker noget mere fyldigt, kan den spises med fx. ris eller chapati'er.
  • 1 stor squash eller 2 små
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk af din yndlingskarryblanding, gerne hjemmelavet
  • 2 spsk olivenolie
Squash skæres i mindre stykker. Løg skæres i stykker, hvidløg hakkes fint, og olien opvarmes på en pande. Karryblandingen røres i olien, og hvidløg og løg tilsættes og steger i ca. 5 minutter under omrøring. Squash tilsættes og steger med i yderligere 5-10 minutter, til de har en passende konsistens. Serveres varmt.

onsdag den 29. juli 2009

Ribs- og solbærmuffins

Ribs og solbær er blandt de mest almindelige bær, man kan finde i danske haver. Vi har høstet flere kilo og frosset dem ned, så vi også kan nyde de vitaminrige bær om vinteren. Dem der ikke fryses ned bliver spist nu, sammen med havregryn og sojayoghurt til morgenmad, blendet med bananer eller direkte fra busken, og de kan også bruges i muffins, hvor deres syrlige smag afbalanceres af den søde dej. Den følgende opskrift passer til 24 muffinsforme.

  • 7,5 dl hvedemel
  • 2,5 dl sukker
  • 2,5 tsk natron
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 5 dl sojamælk
  • ca. 1 l ribs eller solbær, eller begge dele
Hvedemel, sukker, natron og vaniljesukker blandes sammen. Eddike og sojamælk tilsættes, og der røres rundt til dejen er lind og uden for mange klumper i. Kom bærrene i dejen og rør nænsomt rundt, til de er jævnt fordelt. Dejen hældes over i 24 muffinsforme og bages 20-25 minutter ved 150 grader ved varmluftsovn (175 grader i almindelig ovn).

mandag den 13. juli 2009

Kirsebærclafoutis

Det er nu blevet kirsebærtid i Danmark, og jeg propper mig med de lækre frugter, hver gang jeg går ud i haven. Jeg bruger dem også flittigt i en fransk dessert, clafoutis aux cerises, eller kirsebærclafoutis, som jeg ofte fik i min barndom. Det er en af de nemmeste kager, jeg har kendskab til, og den veganske version er endda betydelig nemmere end den med æg i (derurover er den også nærmest fedtfri, hvis den slags bekymringer skulle plage én, når man spiser kager).

En clafoutis er traditionelt altid lavet med kirsebær. Men andre friske frugter kan sagtens bruges: Æbler, pærer, bananer, brombær... Kun fantasien sætter grænser. Efter kirsebærclafoutis er min yndlingsvariant den med blommer.

Man kan selv vælge, om man vil udstene kirsebærrene eller ej. Det siges, at stenene afgiver en fin aroma og derfor bør blive i kirsebærrene, men selv synes jeg, at det er nemmere med udstenede kirsebær, når man får gæster, specielt hvis der er børn. Det tager bare lidt tid at udstene kirsebærrene, og det gøres lettest med en kirsebærudstener.


  • ca. 3/4 kg eller ca. 12 dl kirsebær (eller nok til at dække bunden af tærtefadet)
  • 4 dl hvedemel
  • 1,5 dl sukker
  • 1,5 tsk natron
  • 2,5 dl sojamælk, gerne med vanilje
Kirsebær udstenes eventuelt og lægges på bunden af et smurt tærtefad. I en skål blandes mel, sukker og natron sammen, og sojamælken tilsættes. Rør rundt, indtil det hele er blandet sammen til en lind dej. Dejen hældes over kirsebær, og kagen bages ved 150 grader i varmluftsovn (175 i almindelig ovn) i 30-45 minutter, indtil den har fået en smuk gylden overflade, og dejen er fast.

lørdag den 6. juni 2009

"Home", en film af Yann Arthus-Bertrand

I går var det Verdens Miljødag, hvilket jeg først opdagede i går aftes. I denne anledning blev filmen "Home" af Yann Arthus-Bertrand gjort tilgængelig på Youtube indtil d. 14. juni, og ved denne lejlighed var der på P1 et kort interview med den franske fotograf, og jeg blev opmærksom på filmens eksistens.

Yann Arthus-Bertrand er især kendt for sine fotografier af Jorden set fra himlen, som er blevet kendt i hele verden gennem bøger, film og udstillinger. Hans fotografier viser naturens skønhed, menneskets brug af de naturlige ressourcer og den menneskelige aktivitets påvirkning af naturen. Filmen "Home" fortsætter med dette tema og understreger, at vores stigende forbrug er ved at ændre på den naturlige balance med uoverskuelige konsekvenser for mange arter, herunder mennesker.
Koralrev i Queensland, Australien

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP



Som titlen antyder, skal Jorden opfattes som vort hjem, en lille isoleret ø i det uendelige rum,
hvor livet har kunne udviklet sig til en mangfoldighed af former. Der bliver draget en parallel til Påskeøen, en isoleret ø i det sydlige Stillehav, der var hjemstedet for en avanceret civilisation, Rapanuierne (deres efterkommer beboer stadig Påskeøen i dag). Civilisationen gik til grunde, fordi træerne efterhånden forsvandt fra øen på grund af fældning. Folk kunne ikke længere sejle ud for at fiske, da de ikke havde mere træ til at bygge både med, og jorden på øen blev eroderet og mere og mere uegnet til dyrkning af afgrøder. Da Europæerne ankom til øen, var samfundet allerede i opløsning på grund af, at de udtømte ressourcer ikke længere kunne brødføde befolkningen.

Som veganer blev jeg glad for, at filmen gjorde opmærksom på de problemer, kødforbruget skaber for miljøet. På millioner af hektarer dyrkes afgrøder, ikke for at mætte sultne mennesker, men for at fodre milliarder af husdyr, der bidrager lige så meget til drivhuseffekten som hele verdens biler. Regnskoven i Amazonas reduceres hver dag for at gøre plads til foderafgrøder eller græsningsarealer for kvæg. Og kødproduktionen forbruger enorme mængder vand (30 000 l vand til et kilo oksekød, sammenlignet med 1000 l vand til et kilo korn). Problemer ved fiskeriet blev også illustreret. Mange fiskearter bliver fisket så intensivt, at de idag er truet, hvilket påvirker hele økosystemet i havet, også arter der ikke fiskes. Desuden ødelægger de moderne fiskemetoder havbunden og efterlader den som en undervandsørken. Og forskellige dyr som skildpadder og delfiner fanges i nettene og dør af luftmangel. Den slags problemer, der er knyttet til vores spisevaner, bliver alt for sjældent nævnt (og i endnu mindre grad diskuteret) i medierne, når snakken falder på miljø- og klimaproblemer. Så det er yderst positiv, at filmen bringer emnet frem i lyset.

Hvedehøst i Colorado, USA

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP


Filmen fokuserer selvfølgelig også på vores umættelige forbrug af olie, kul og gas. Vi ved jo, at de fossile ressourcer bliver udtømt om nogle årtier, og alligevel synes vores bestræbelser på at udnytte alternative energikilder og ændre vores forbrug halvhjertet. Befolkningstallet stiger, forbruget ligeså, mens vores primære energikilder udtømmes, og kløften mellem rige og fattige bliver dybere. Det er skræmmende udsigter, men filmen ender alligevel med et optimistisk budskab: Vi er begyndt at reagere, og der er stadig håb for livet på vores planet.Urskov i Fjordland park, New Zealand
© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

fredag den 22. maj 2009

Ostesauce med tahini og gærflager

For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.


  • ½ dl gærflager
  • 1 spsk tahini
  • 4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
  • evt. 2 fed hvidløg, presset
  • evt. lidt salt
Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.

torsdag den 14. maj 2009

Smuldredejskage med rabarber

Vi er nu midt i rabarbersæsonen, og på trods af tørken har rabarberne vokset sig kæmpestore i baghaven. Jeg skar otte stilke af og lavede denne meget nemme smuldredejskage (ja, denne gang blev det er en rigtig smuldredejskage, ikke lige som sidste års mislykkede forsøg der endte som "rabarber med låg"!) . Dejen er ikke overdreven sød, så nogle vil sikkert gerne tilsætte lidt mere sukker.

  • 8 stilke rabarber
  • 3 spsk sukker
Rabarberne renses og skæres i små stykker. De spredes på bunden af et fad og overstrøs med sukker.
  • 1 dl mandler
  • 1 dl havregryn
  • 2 dl hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • ½ dl rapsolie
  • 2 spsk vand
Mandlerne hakkes fint (de kan evt. blendes i et par sekunder) og blandes med havregryn, hvedemel og sukker. Rapsolie og vand tilsættes og fordeles i melblandingen, indtil dejen minder om brødkrummer. Dejen drysses over rabarberne, og kagen bages v. 175 grader i ca. 45 min.

søndag den 19. april 2009

Pastinaksuppe

Pastinak er, som mange andre rodfrugter, en gammel europæisk kulturplante, som har været anvendt i Danmark siden middelalderen. Men den har været anvendt længe før i det gamle Grækenland og Romerriget. Siden tidernes morgen har der været knyttet forskellige medicinske egenskaber til denne grønsag; den blev bl.a. betragtet som et elskovsmiddel og var derfor ildeset i klostre!

Én ting er i hvert fald sikker: Pastinak er, som andre rodfrugter, både sund og nærende. Den kan anvendes på mange forskellige måder, rå i salat, lynstegt, ovnbagt eller kogt. Men den søde smag kommer bedst til udtryk ved opvarmning. I denne suppe er pastinakkens sødme afbalanceret af den stærke karry og den let syrlige æblecidereddike. Suppen er tyk og mættende.
  • 2-3 pastinakker
  • 2-3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • ½ tsk stærk karry
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk vand
  • 1 l vand
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk æblecidereddike
  • evt. finthakket persille eller andet grønt til pynt
Pastinak og løg skæres i stykker. Hvidløg hakkes fint. Kom dem i en tykbundet gryde med karry, olivenolie og den ene spsk vand. Steg dem i et par minutter, til løget begynder at falde fra hinanden. Tilsæt derefter vand, salt og eddike, og lad det koge ved lavt blus i ca. 20 minutter, eller til pastinaksykkerne er møre. Suppen blendes (jeg brugte en stavblender) og serveres i skål. Kom evt. lidt hakket grønt på som pynt.

lørdag den 28. marts 2009

Jordbærtærte med kokosbund

Denne tærte er bagt på en glutenfri bund, hvor den mere traditionelle margarine er estattet med fast kokoscreme (til dem der ikke kender fast kokoscreme, har jeg skrevet et lille indlæg om dette produkt). Det giver tærten en dejlig smag af kokos, som passer godt til de lidt syrlige jordbær. Tærten indeholder kun en smule tilsat sukker (kun 2 spsk lys sirup til hele opskriften), men jordbærrene og kokoscremen bidrager tilstrækkelig til den søde smag. Hvedemel og boghvedemel kan sandsynligvis også bruges, men jeg har ikke afprøvet det. Og når det bliver sæson for jordbær, vil friske frugter nok også kunne bruges (i så fald må stivelsen opløses i lidt vand).

De frosne jordbær optøs natten over i en skål i køleskabet. Tærten smager bedst nogle timer efter bagningen, når den er kølet helt af, for ellers smuldrer bunden lidt.Tærtebund:
  • 100 g fast kokoscreme (½ pakke)
  • 1 dl kogende vand
  • 1 spsk lys sirup
  • 1,5 dl rismel
Kokoscremen hakkes i stykker, siruppen tilsættes, og det kogende vand hældes over. Det hele røres godt sammen, indtil kokoscremen er opløst. Rismelet tilsættes, og dejen æltes sammen, indtil den er samlet. Den trykkes ned i en smurt tærteform på ca. 25 cm i diameter. Dejen forbages i 10 min. ved 175 grader.

Jordbærfyld:
  • ca. 500 g frosne jordbær, optøet (gem saften)
  • 1 spsk lys sirup
  • 2 tsk arrow root eller kartoffelstivelse
Stivelsen røres ud i jordbærsaften i en gryde, og væsken bringes i kog. Jordbærrene tilsættes med siruppen og varmes op i et par minutter. Jordbærfyldet hældes oven på tærtebunden, og tærten bages i 20 min. ved 175 grader.

lørdag den 28. februar 2009

Ris med rosenkål og porrer

Selvom foråret nærmer sig med hastige skridt, er det stadig sæson for mange lækre vintergrønsager som porrer eller rosenkål. Følgende opskrift er en af mine hurtige, nemme, alt-i-én-gryde-opskrifter. Den gør godt på en kold dag og er perfekt, hvis man ikke gider bruge for meget tid på madlavning. Selvom grønsagerne er typisk danske, er retten smagt til med orientalske krydderier, som jeg synes passer godt til rosenkålenes lidt bitre smag. I stedet for de foreslåede krydderier kan man selvfølgelig bruge sin egen foretrukne karryblanding.
  • 3 dl naturris
  • 5 dl vand
  • 2 tsk gurkemeje
  • ½ tsk stødt nelliker
  • ½ tsk sort peber
  • ½ tsk stødt ingefær
  • evt. salt efter behag
  • 1 porre
  • 1 løg
  • så mange rosenkål som man har lyst til
Ris, krydderier og vand sættes i kog, og imens skæres porre og løg i skiver og stykker. De kommes oven på risen. Når der er 10 minutter af kogetiden tilbage, lægges rosenkål oven på risen. De bliver således dampet uden at blive udkogt.

Med hensyn til kogetiden, skal naturris have 35-40 minutter. Man kan med fordel lægge dem i blød i nogle timer inden, derved reduceres kogetiden til ca. 20 minutter. Jeg plejer at lægge dem i blød i det samme vand, som de skal koge i.

torsdag den 26. februar 2009

Tigerkage - eller marmorkage med appelsin og chokolade

Marmorkagen er traditionelt lavet med en kakaodej og en lys kagedej, ofte med vaniljesmag. Jeg valgte at kombinere kakao med appelsin, da jeg synes de to passer så godt sammen. Den lyse dej fik derfor en let orange farve. Svenskerne kalder marmorkage for tigerkaka, og denne her har endda de rigtige farver.Opskriften er inspireret af oprindeligt to forskellige opskrifter, Animas chokoladekage der er brugt her uændret, og Leah Lenemans orange cake (fra hendes bog Easy vegan cooking) som er blevet lavet om for at opnå en mere lind konsistens. Dejene laves separat i hver sin skål.

Kakaodej
  • 3 dl hvedemel
  • 2½ dl sukker
  • 1 dl kakao
  • 1 tsk natron (eller 2 tsk bagepulver)
  • 2 spsk rapsolie
  • 2½ dl sojamælk
De tørre ingredienser blandes i en skål. Olie og mælk tilsættes, og dejen røres godt sammen.

Appelsindej
  • 4 dl mel
  • 1½ dl sukker
  • 1 tsk natron (eller 2 tsk begepulver)
  • revet skal og saft af en stor økologisk appelsin
  • 4 spsk rapsolie
  • 2 dl vand
De tørre ingredienser blandes sammen i en skål. Saft og skal, olie og vand tilsættes, og dejen røres godt sammen.

I en smurt kageform hældes ca. halvdelen af appelsindejen, som fordeles på bunden af formen. Derefter hældes hele kakaodejen, og øverst resten af appelsindejen. De smukke mønstre opnår man ved at føre en kniv eller lignende i siksak i dejen (gør det kun én gang, for de to deje må ikke blive alt for sammenblandet). Kagen bages i ca. 50 minutter ved 175 grader (150 i varmluftovn), eller indtil man kan stikke en kniv i uden at der hænger dej fast på den.

torsdag den 19. februar 2009

Marokkansk inspireret bønnepuré

Kirsten Skaarups bog Vegetarisk køkken - Marokko er en af mine yndlingskogebøger (den er desværre udsolgt fra forlaget men kan findes på biblioteket). Udover lækre opskrifter er den fyldt med smukke billeder af mad, mennesker og steder og spændende beretninger fra forfatterens rejser i det nordafrikanske land. Jeg elsker at kigge i den, drømme om de eksotiske, fint krydrede og duftende retter og finde inspiration. Det er dog meget sjældent, at jeg følger en opskrift til punkt og prikke; jeg mangler altid et eller andet, eller jeg har lyst til at lave lidt om på den. Det gælder for denne opskrift på bønnepuré, som er tilberedt på en anden måde end Kirsten Skaarups bønnepuré. Men ingredienser er stort set de samme (skønt mængderne er lidt forskellige, nogle er udeladte, og jeg brugte en anden slags bønner), så smagen er sandsynligvis meget tæt på at være "ægte marokkansk".

  • 4 dl tørrede brune bønner (8 dl kogte)
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 knivspids chili
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk salt
  • saft fra ½ citron
  • lidt vand
Bønnerne lægges i blød natten over og koger ca. 1 time (jeg plejer at koge en hel pose bønner ad gangen, tage det jeg skal bruge og fryse resten ned, så behøver man kun at optø dem, næste gang de skal bruges). Vandet sies fra, hvidløget presses og tilsættes bønnerne sammen med krydderier, salt og citronsaft. Det hele blendes, og der tilsættes efterhånden lidt vand, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Puréen kan serveres varm eller kold (den kan genopvarmes i ovnen hvis man ønsker det), gerne drysset med lidt paprika.

søndag den 15. februar 2009

Mandelkager

Disse kager er nemme at lave og ideelle til kaffe eller te. Og så er de ikke alt for usunde. Man kan også spise dem til is, frugtmos eller frugtsalater.


  • 200 g mandler (godt 3 dl)
  • 1 dl hvedemel, speltmel eller grahamsmel
  • 2 spsk vand
  • 1 dl lys sirup
Mandler findeles i en blender og blandes med melet. Vand og sirup tilsættes, og der røres rundt, indtil dejen kan samles. Læg klatter af dej på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade med våde fingre til ca. ½ cm's tykkelse. Kagerne bages i ca. 12 minutter ved 175 grader (150 grader i varmluftovn), indtil kanterne begynder at blive lidt brune. De tages af pladen med en paletkniv eller lignende og køler af på en rist; de er stadig lidt bløde men bliver hårdere under afkøling. Kagerne kan opbevares i en kagedåse.

mandag den 9. februar 2009

Smøreost med timian og hvidløg

Denne ost har en frisk og lidt syrlig smag, men kan smages til med de urter og krydderier, man nu synes bedst om. Opskriften er inspireret af Inga-Britta Sundqvists Vegofraiche fra hendes Vegetarisk kogebog.


  • 4 dl sojamælk naturel
  • saften af ½ citron
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 2 tsk tørret timian
  • salt efter behag
Sojamælken bringes i kog. Gryden tages af varmen og citronsaften hældes over hele overfladen. Lad mælken køle af under låg i nogle timer, så den samler sig. Det hele hældes igennem en kaffefilter, så vallen løber ud. Lad den dryppe natten over. Rør derefter smøreosten sammen med hvidløg, timian og salt.

mandag den 2. februar 2009

Vegansk ostesauce

Som veganer er ost en af de få ting, jeg havde svært ved at opgive (en anden ting er hvid nougat; man kan vist få noget vegansk fremstillet i Australien, men jeg er ikke så glad for at bestille ting fra ikke-EU-lande pga. told og postafgifter). Jeg har heldigvis vænnet mig til mad uden ost og tænker kun sjældent på det. Men da jeg forleden fandt på at lave en tahinisauce til min pasta, blev jeg dejligt overrasket over, hvor meget den mindede om en ostesauce. Smagen er forholdsvis stærk og minder lidt om en tyk sauce lavet på stærk, lagret blåskimmelost. Det synes jeg i hvert fald, men det er efterhånden så mange år siden jeg har smagt på ost, at jeg måske tager fejl.

Men denne "ostesauce" er i hvert fald uhyre nem og hurtig at lave. Den er sund (indeholder bl.a. masser af kalcium, magnesium, jern, zink, fosfor og ikke mindst rå hvidløg), og selvom der er en del fedt i, består det hovedsageligt af de sunde umættede fedtsyrer. Og den er dejlig fri for animalske osteløbe (lavet med kalvemaver), yverbetændelse og anden dyremishandling.

Den efterfølgende opskrift er meget simpel, men den giver mulighed for at eksperimentere med andre krydderier. Jeg tror også, at man kan opnå en anden interessant, osteagtig smag ved at tilsætte lidt gærflager. Det vil jeg prøve, næste gang jeg laver den.


  • 3 spsk tahini
  • evt. 1 tsk sojasovs
  • 2 fed hvidløg
  • ca. 6 spsk kogende vand (jeg bruger vandet som jeg har kogt pasta i)
Tahini og evt. sojasovs blandes sammen, hvidløg presses i, og vandet tilsættes gradvist, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Blandingen kan evt. varmes lidt op i en lille gryde og hældes derefter over kogt pasta eller spaghetti.

søndag den 1. februar 2009

Opskriftsindeks

For at gøre opskriftsøgning mere overskuelig har jeg lavet et indeks, hvor opskrifter er opstillet i kategorier. Indekset bliver løbende opdateret. Alle opskrifter er fri for døde (og levende) dyr (i hvert fald dem man kan se, man kan jo være så uheldig at finde en larve i sin broccoli!), æg og mælkeprodukter. Glutenfri opskrifter er markeret med *.

onsdag den 28. januar 2009

Fast kokoscreme???

For et par dage siden spurgte svenske Emmie (hvis blog er en af mine yndlingsblogge!) om man kunne finde fast kokoscreme i danske supermarkeder (hun havde læst opkriften til kokoscitronmåner, som fast kokoscreme indgår i). Ja, det kan man godt, ikke altid i Netto, Fakta og andre discount-supermarkeder, men i Super Brugsen, Irma o.l. kan man som regel godt. Blue Dragon er et almindeligt mærke i danske supermarkeder.Da jeg tror, at der er mange som er i tvivl om, hvad fast kokoscreme egentlig er for noget, kan jeg lige hurtigt præsentere det her. Fast kokoscreme sælges ofte under navnet Creamed Coconut. Den er fast og må ikke forveksles med kokosfløde (Coconut Cream) som er flydende (men tykkere end kokosmælk). Fast kokoscreme sælges som regel i samme afdeling som andre specialiteter fra Asien. Og sådan ser den ud:

søndag den 18. januar 2009

Krydderkage fra Nürnberg

Det er over en måned siden, jeg sidst har skrevet et indlæg, så jeg vil begynde med at ønske alle et godt nytår! Jeg ved godt, at vi nærmer os slutningen af januar, men bedre sent end aldrig. Hvad angår madlavningen, har jeg siden jul været ret doven (hvilket nok skyldes madorgiet omkring jul og nytår), og jeg har levet af variationer af ris, quinoa eller pasta med forskellige grøntsager (det er i øvrigt sæson for hvidkål og rosenkål, som kan anbefales fint snittet og lynstegt i en wok eller på en pande med lidt krydderier). Først i går fik jeg lavet noget, der var lidt mere spændende, nemlig en krydderkage fra Nürnberg. Jeg fik opskriften fra en veninde, lavede lidt om på den (blandede bl.a. lidt rugmel i dejen og erstattede honning med lys sirup), og resultatet blev meget velsmagende. Kagens sødme opvejes af de små stykker appelsinskal, der giver et let bittert anstrøg. Efter sigende skulle sådan en kage kunne holde sig to uger i køleskabet, pakket ind i sølvpapir, men her plejer kagerne at forsvinde i løbet af en eller to dage, så holdbarheden er desværre ikke blevet gennemprøvet.

  • 2 tsk anisfrø
  • 2,5 dl kogende vand
  • 1 dl lys sirup
  • 4 dl hvedemel
  • 2,5 dl rugmel
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • ½ tsk stødte nelliker
  • 1 tsk stødt ingefær
  • reven skal af 1 økologisk appelsin
Det kogende vand hældes over anisfrø i en skål, der dækkes til med et låg eller en tallerken. Det får lov at stå i 5 minutter, hvorefter sirupen opløses i vandet med anisfrøene.

De to slags mel, sukker, natron, krydderier og appelsinskal blandes sammen, og vandet med sirup og anisfrø tilsættes. Det hele blandes til en klæbrig dej, der hældes i en smurt bageform og bages i 50 minutter ved 150 grader.