Minke, Operation X og Føtex

På tirsdag kl. 20 undersøger programmet Operation X på TV2 forholdene på minkfarmene i Danmark. Det er glædeligt, at dette emne kommer i fokus i et populært program, og jeg opfordrer alle til at se afsnittet. Traileren kan ses på Youtube.

Anima laver for tiden en kampagne rettet mod Føtex, der igennem længere tid har solgt minkpelse, på trods af at Anima har informeret kæden om de miserable forhold, minkene lever under. Man kan nemt og hurtigt skrive en mail til Føtex via Animas hjemmeside og bede dem om at indføre en pelsfri politik.

Billede fra pelsinfo.dk

Boghvedepandekager

Bretagne i Nordvestfrankrig er en region kendt for sine pandekager og sine crêperies, pandekagerestauranter. Det siges, at pandekager blev opfundet i denne region og senere spredt til resten af Frankrig og verden.

Nu til dags laves der mange forskellige typer pandekager over hele verden, men én type pandekage er stadig stærkt knyttet til Bretagne, nemlig boghvedepandekagen. Boghvede egner sig glimrende til den fattige, bretonske jord og har derfor været dyrket der i århundreder, før den blev udkonkurreret af hvede og majs, da man begyndte at bruge kunstgødning. I dag er arealet til dyrkning af boghvede i Frankrig blevet 10 gange mindre end for 100 år siden.

Det er egentlig en skam, at boghvede skulle falde i glemmebogen. Den kan dyrkes på fattige jordbunde (for meget gødning vil faktisk give en lavere udbytte) og kræver ingen pesticider. Derudover er den fri for gluten, men har alligevel hvedens "klistrende" egenskaber, så den kan erstattes hvede i mange opskrifter. Den er ellers ikke beslægtet med hvede og er slet ikke en kornsort.

Disse boghvedepandekager har egentlig ikke ret meget med de bretonske galettes au sarrasin (der snarere bruges som madpandekager), udover at der bruges boghvede. De er små, tykke og luftige ligesom amerikanske pandekager og kan spises med sirup, syltetøj eller andet sødt.

• 3,5 dl boghvedemel
• 1 tsk natron
• 2 spsk sukker
• 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root) udrør i 2 spsk vand
• 2 dl æblemos
• 3 dl sojamælk
• 1 dl vand

Boghvedemel, natron og sukker røres godt sammen. Resten tilsættes og det hele blandes til en lind dej. Dejen hviler ved stuetemperatur i ca. 1 time. Pandekagerne steges, de skal være små og tykke.

Jordnøddesmørkage

Denne kage er inspireret af en opskrift, jeg fik af en amerikansk veninde. Den er utrolig lækker, med en lidt klistret konsistens på grund af jordnøddesmøret, men er også meget mættende. Normalt bages den i en firkantet form og skæres derefter i mindre firkanter, men da jeg ikke har sådan en form, blev den bagt i et tærtefad, hvilket også fungerede udemærket.

Til dejen skal der bruges:

• 3 dl sukker
• ½ dl koldpresset rapsolie
• 1,5 dl æblemos
• 2,5 tsk vaniljesukker
• 3,5 dl havregryn
• 3,5 dl hvedemel
• 3/4 tsk natron

Til toppen:

• 1,5 dl fintmalet jordnøddesmør
  

Sukker og olie blandes sammen. Æblemos og vaniljesukker tilsættes og blandes med. Havregryn, hvedemel og natron tilsættes, og det hele røres sammen. Kagen bages i 35-40 min. - eller indtil den er blevet brun på toppen - ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Kagen tages ud og køler af i 5 min., hvorefter jordnøddesmøret smøres på. Lad kagen køle af i yderligere en time (hvis du kan vente så længe!), så den nemt kan skæres ud.

Blommetærte

Det er efterhånden ved at være slut med blommer, men er man så heldig stadig at kunne få fat i nogle, er tærter en lækker måde at anvende dem på. Blommerne bliver lidt syrlige under bagningen, hvilket jeg synes passer godt til en sød dej.

Som det kan ses på billedet, havde jeg ikke taget højde for, hvor meget blommerne safter under bagningen. Det gjorde egentlig ikke så meget, da tærtebunden stadig holdt fint sammen. Men næste gang vil jeg blande lidt stivelse i det sukker, som jeg spreder på blommerne, så noget af saften kan blive suget. Det angiver jeg i opskriften nedenfor.

Til tærtebunden skal der bruges:

• 2 dl fuldkornsmel (grahamsmel eller fuldkornsspeltmel)
  
• 1,5 dl hvedemel
• 1 spsk sukker
• ½ dl koldpresset rapsolie
• ca. 3/4 dl vand

Mel og sukker blandes, olie og vand (en spsk ad gangen) tilsættes. Dejen samles og spredes i et smurt tærtefad, og den forbages i 10 min. ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Mens bunden forbages, forberedes fyldet:

• 8 blommer
• 3 spsk sukker
• 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root)

Blommerne halveres, stenene fjernes, og blommerne lægges på den forbagte tærtebund. Sukker og stivelse blandes sammen og spredes jævnt over blommerne. Tærten sættes tilbage i ovnen og bages i yderligere 15 min.

Artiskokker

Det er nu sæson for artiskokker. Denne grønsag er stadig lidt eksotisk i Danmark, og man finder den sjældent i almindelige supermarkeder. Jo, de små på dåse eller glas er selvfølgelig nemme at finde, men de friske, store artiskokker er ikke så udbredte. Man kan dog finde dem hos velassorterede grønthandlere.

Artiskokker er sjove grønsager. Det er faktisk den uudsprungne blomst af en tidsel, der i løbet af de sidste mange århundreder er blevet fremavlet til dens nuværende størrelse. Hvis man lader artiskokken sidde på planten for længe, vil den også springe ud som en smuk, blå-lilla blomst, som humlebier og sommerfugle sætter stor pris på.

Friske artiskokker er en delikatesse, og det er egentlig synd, at der er så mange mennesker, der aldrig har smagt dem. Én af grundene kan være, at blomsten ser lidt utilnærmelig ud: Hvordan skal man mon tilberede og spise den? Det er også rigtigt, at det ikke er hele blomsten, der kan spises; faktisk er der en hel dynge grønt affald (rigtig godt til komposten), efter at de spiselige dele er blevet fortæret.

Hvordan er det så, at man skal spise artiskokken? Der findes nok mange måder at tilberede dem på, men jeg foretrækker den enkleste af dem: Jeg spiser dem bare frisk kogte med en enkel sennepsvinaigrette, som jeg dypper bladene i.

Først skal man fjerne stokken i bunden af artiskokken. Derefter koges artiskokkerne i rigeligt vand i ca. 40 minutter, indtil man uden besvær kan hive et blad ud (kogetiden kan variere afhængigt af størrelsen). Efter at artiskokken er kogt og vel afdryppet, fjernes de nederste blade i bunden (de smager bittert). Resten af bladene løsnes én af gangen, og den tykke ende af bladet dyppes i dressingen. Det er kun den kødfulde ende af bladet, der spises. Efterhånden som bladene fjernes, bliver de mindre og mindre, og til sidst når man til skægget i midten. Skægget skæres fra bunden og kasseres, og så kan man spise bunden, også kaldet hjertet, som spises med kniv og gaffel, og som, efter min mening, er noget af det lækreste.

Til dressingen skal der bruges:

• 6 spsk koldpresset rapsolie
• 2 spsk eddike
• 2 små tsk sennep (ikke sød sennep!)

Kom det hele i et glas med skruelåg, luk glasset og ryst det godt. Dressingen kan holde mange uger i køleskabet og bruges til salater, kogte kartofler og alt muligt andet.

Hyldebærchutney

For nogle år siden fandt jeg i et hæfte for frimærkesamlere en opskrift på noget så usædvanligt som hyldebærchutney. Sverige havde i 2005 lanceret en serie frimærker med mad som tema, og i denne forbindelse havde en vis Tina (efternavn ukendt) komponeret nogle opskrifter, hvoraf den ene kom i hæftet om frimærker. Opskriften hedder oprindeligt fläderbärchutney med stjärnanis och citron, altså hyldebærchutney med stjerneanis og citron. Selv havde jeg ikke noget stjerneanis, så jeg udladede det, men hvis man vil følge den oprindelige opskrift kan man bare tilsætte tre kapsler stjerneanis; man kunne sikkert også eksperimentere med anis- eller fennikelfrø.

Nu er der sikkert en del, der vil studse over brugen af hyldebær til chutney. Det er vist et eksempel på noget så smart som fusionsmad, altså kombination af fx. lokale ingredienser med eksotiske krydderier. Jeg var selv ret spændt på, om det overhovedet ville smage godt, men nu var det sæson for hyldebær, så hvis jeg ikke skulle vente yderligere et år med at prøve opskriften, skulle det være nu. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Chutneyen ligner lidt solbærsyltetøj af udseende, men smagen er virkelig krydret. Så på trods af den udsædvanlige farve for en chutney, passer den fint til indiske retter. Den er også god som smagsgiver til fx. kogte, kolde kartofler, smørrebrød eller sandwich eller som dip.

Følgende opskrift rækker til 2-3 glas. Man kan nemt vakuumpakke chutneyen, så den holder længe, ved at fylde et rent syltetøjsglas med skruelåg helt til toppen med den (næsten) kogende chutney, sæt låget på og skrue det godt fast, og så vende det på hovedet og lade det køle helt ned. Så bliver der skabt undertryk i glasset, og indholdet vil således kunne holde i flere måneder på et køligt, mørkt sted (denne fremgangsmåde kan også bruges til syltetøj, gelé, henkogte frugter og lignende).

• 8 dl modne hyldebær
• 1 stort, finthakket rødløg
• 2 finthakkede fed hvidløg
• 1,5 dl sukker
• 2,5 dl æblecidereddike
• 1 økologisk, skyllet citron
• 1,5 tsk stødt ingefær
• 1,5 tsk stødt kanel
• 4 korn sortpeber
• 1 tsk salt

Bærrene pilles fra klaserne, skylles og kommes i en stor gryde. Citronen skæres i tynde skiver, og eventuelle kerner fjernes. Alle ingredienser blandes i gryden og koger i ca. 20 minutter, eller til den rigtige konsistens er opnået. Hvis der stadig er for meget væske tilbage, kan blandingen koges uden låg, under omrøring, i 5-10 minutter.

Bærpandekager

I Nordamerika er pandekager traditionelt tykkere og mindre end i Europa. Det gør det muligt at have små stykker frugt i dejen, som bager sammen med pandekagen. Jeg havde længe prøvet at lave den slags små, tykke pandekager, men endte altid med, at dejen flød ud over hele bunden af panden, og at pandekagen derved blev tynd. Ikke at det er dårligt i sig selv: Så kan man nemt folde eller rulle den rundt om fyldet. Men når jeg nu havde lyst til en tyk og lille pandekage, var det lidt irriterende ikke at kunne lave andet end store, tynde pandekager.

Først efter flere forsøg gik det op for mig, at jeg ubevidst vippede panden fra side til side, når jeg hældte dejen på, så dejen kom til at flyde ud over hele bunden af panden. Det var en så indgroet vane at jeg slet ikke tænkte over det, jeg gjorde. Det lyder absolut dumt, men når man har lavet pandekager på den måde siden barndommen, er det faktisk ret svært ikke at vippe panden op og ned; det sker automatisk. Så nu lader jeg panden stå på kogepladen, mens jeg hælder dejen ud, så den ikke spredes ud. Genialt, ikke? Jeg bruger knap 1 dl dej pr. pandekage.

• 2 dl hvedemel
• 1 dl fuldkornsspeltmel eller grahamsmel
• 2 spsk sukker
• 1 tsk natron
• 2 spsk stivelse (fx arrowroot, kartoffelmel eller majsstivelse) udrørt i 2 spsk vand
  
• 2,5 dl sojamælk
• ca. 2,5 dl solbær og/eller ribs
  

De to typer mel, sukker og natron blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med sojamælken, og det hele røres rundt til en tyktflydende dej. Lad dejen stå i ca. et kvarter. Bærrene vendes forsigtigt rundt i dejen, og pandekagerne kan steges.

Pandekagerne kan spises som de er, eller overhældes med sirup.