onsdag den 26. august 2009

Bærpandekager

I Nordamerika er pandekager traditionelt tykkere og mindre end i Europa. Det gør det muligt at have små stykker frugt i dejen, som bager sammen med pandekagen. Jeg havde længe prøvet at lave den slags små, tykke pandekager, men endte altid med, at dejen flød ud over hele bunden af panden, og at pandekagen derved blev tynd. Ikke at det er dårligt i sig selv: Så kan man nemt folde eller rulle den rundt om fyldet. Men når jeg nu havde lyst til en tyk og lille pandekage, var det lidt irriterende ikke at kunne lave andet end store, tynde pandekager.

Først efter flere forsøg gik det op for mig, at jeg ubevidst vippede panden fra side til side, når jeg hældte dejen på, så dejen kom til at flyde ud over hele bunden af panden. Det var en så indgroet vane at jeg slet ikke tænkte over det, jeg gjorde. Det lyder absolut dumt, men når man har lavet pandekager på den måde siden barndommen, er det faktisk ret svært ikke at vippe panden op og ned; det sker automatisk. Så nu lader jeg panden stå på kogepladen, mens jeg hælder dejen ud, så den ikke spredes ud. Genialt, ikke? Jeg bruger knap 1 dl dej pr. pandekage.
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornsspeltmel eller grahamsmel
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk natron
  • 2 spsk stivelse (fx arrowroot, kartoffelmel eller majsstivelse) udrørt i 2 spsk vand
  • 2,5 dl sojamælk
  • ca. 2,5 dl solbær og/eller ribs
De to typer mel, sukker og natron blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med sojamælken, og det hele røres rundt til en tyktflydende dej. Lad dejen stå i ca. et kvarter. Bærrene vendes forsigtigt rundt i dejen, og pandekagerne kan steges.

Pandekagerne kan spises som de er, eller overhældes med sirup.

onsdag den 19. august 2009

Squash og løg med karry

I år har vi igen plantet små græskar (hokkaido og tyrkerhue) i køkkenhaven, og vi har allerede høstet af de umodne frugter, som vi bruger på samme måde som courgetter (courgetter er faktisk ikke andet end en slags umodent græskar; navnet kommer fra fransk og er en diminutiv form af courge, der betyder græskar). Man behøver ikke at skrælle dem eller at fjerne kernerne, og man kan endda spise dem rå. Dem, der ikke høstes tidligt, vil modne i løbet af efteråret, kødet vil få den orange farve, der forbindes med græskar, og det vil blive hårdere i rå tilstand. Det vil også være nødvendigt at skrælle dem (det gøres nemmest efter kogning eller bagning; hokkaidogræskar behøver dog ikke at blive skrællet) og fjerne kernerne. Til gengæld er de holdbare i flere måneder i et mørkt og køligt sted, så længe de ikke får frost. Og de kan bruges til alt muligt lækkert: supper, gratin'er, gryderetter, kager (denne græskarkage er en af mine yndlingsdesserter), kompotter... osv.

Til denne meget enkle ret har jeg kun brugt løg og et lille umodent tyrkerhuegræskar. Det er nok svært for folk uden adgang til en køkkenhave at anskaffe sig et umodent tyrkerhuegræskar, men det kan sagtens erstattes af almindelige gule eller grønne courgetter. Retten kan udgøre en let aftensmad i sig selv, eller, hvis man ønsker noget mere fyldigt, kan den spises med fx. ris eller chapati'er.
  • 1 stor squash eller 2 små
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk af din yndlingskarryblanding, gerne hjemmelavet
  • 2 spsk olivenolie
Squash skæres i mindre stykker. Løg skæres i stykker, hvidløg hakkes fint, og olien opvarmes på en pande. Karryblandingen røres i olien, og hvidløg og løg tilsættes og steger i ca. 5 minutter under omrøring. Squash tilsættes og steger med i yderligere 5-10 minutter, til de har en passende konsistens. Serveres varmt.