torsdag den 19. juni 2008

Meksikansk inspireret salat med sød-stærk dressing

Så fortsætter jeg i det meksikanske hjørne med denne salat. Champignon har vist ikke så meget med Meksiko at gøre, men det havde jeg i køleskabet, og det passer fint til de andre ingredienser. Paprika i dressingen giver en sød smag, som afbalancerer den stærke smag fra cayennepeber.Der skal bruges:
  • 250 g champignon
  • 2 modne avokadoer
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ løg
Til dressingen:
  • ½ dl rapsolie
  • ¼ dl eddike
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1 knivspids cayennepeber
Ingredienserne til dressingen røres sammen. Champignon og avokadoer skæres i små stykker og kommes i en skål. Løg og peberfrugt hakkes fint og blandes med champignon og avokado. Den ønskede mængde dressing hældes på salaten.

Guacamole

Til denne guacamole har jeg brugt:
  • 2 modne avokadoer
  • saften af ½ citron
  • ½ løg, finthakket
  • 1 tomat, finthakket
  • ½ gul peberfrugt, finthakket
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1 knivspids cayenne peber
Avokadoerne moses med en gaffel, og resten af ingredienserne tilsættes. Bland det hele godt sammen, og lad det stå og trække i 10 minutter. Kan spises med for eksempel tortilla chips (Søstrene Grene har nogle økologiske til kun 10 kr.).

onsdag den 18. juni 2008

Hjælp hvalerne 2

Norge er også blandt de lande, der udøver hvalfangst. HSI opfordrer os til at skrive til den norske statsminister Jens Stoltenberg her.

mandag den 16. juni 2008

Linsedal med fire krydderier


Dal er en af grundpillerne i de indiske, pakistanske og bangladeshiske køkkener. Der findes vel ligeså mange variationer, som der findes kokke. Ordet dal refererer egentlig til en splittet bælgfrugt, og der findes et utal af typer. En af de almindeligste, masoor dal, er røde splitlinser, som er nemme at anskaffe her i Danmark. Men andre linser, kikærter eller flækærter kan også bruges med varierende kogetider.

Til denne linsedal har jeg brugt fire krydderier: Sennepsfrø, spidskommenfrø, kanel og stødt ingefær. Tilsammen giver de en mild men varmende, lidt syrlig smag.
  • 1 tsk sennepsfrø
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • 2 cm kanelstang
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 spsk oliven- eller kokosolie
  • 2 hakkede løg
  • 2 dl røde splitlinser
  • 1 dåse (400 g) tomater
  • 2½ dl vand
  • evt. salt
Knus sennepsfrø, spidskommenfrø og kanel i en morter (ellers kan man bruge krydderier i pulverform). Kom dem i den varme olie og steg et par minutter, til de begynder at dufte. Tilsæt ingefær og løg, og steg yderligere et par minutter. Kom linserne, tomaterne, vandet og evt. salt og lad det koge på lavt blus i 20 minutter. Rør rundt fra tid til anden, så bunden ikke brænder på, og tilsæt evt. lidt vand, hvis blandingen tørrer ud. Kan serveres med kogt ris.

søndag den 15. juni 2008

Hjælp hvalerne med et par klik

Billede: Wikipedia









HSI (Humane Society International) giver én muligheden for at vise, at man tager afstand fra hvalfangst, ved at skrive til den japanske premierminister og Island. Det tager kun et par sekunder, men man har også mulighed for selv at redigere brevet, hvis man har lyst.

mandag den 9. juni 2008

En skrækhistorie om veganisme og børn

Så er der igen kommet en skrækhistorie om vegansk kost og børn i medierne med Politikens artikel. Det er sørgeligt, når journalister ikke passer deres arbejde ordentlig og kommer med fuldstændig unuancerede oplæg, der rammer alle veganere.

Denne triste sag er ikke et bevis på, at vegansk kost i almindelighed er sundhedstruende (men det bliver den desværre brugt til af veganismens/vegetarismens modstandere). Ja, pigens forældre er veganere, og ja, hun er blevet alvorligt fejlernæret. Betyder det, at alle veganske børn skulle være fejlernærede? Det kan man der ikke slutte ud fra nogle få, enkeltstående tilfælde. Pigens tilstand er sandsynligvis snarere et resultat af groft omsorgssvigt, som kan skyldes en alvorlig uvidenhed om basale kostråd (en uvidenhed som nok er ret udbredt, når man ser hvor mange børn - kødspisende for det meste - der får usund mad hjemmefra) eller andre personlige/sociale årsager, som vi kun kan gisne om. "Normale" forældre uden alvorlige sociale eller personlige problemer vil da også tage deres barn til lægen og få rettet op på manglen, før det går så galt med barnets helbred.

I øvrigt er D-vitamin-mangel ikke udelukkende et problem for veganere. Det er meget udbredt, dels fordi vi på vores breddegrader ikke får sol nok om vinteren, og dels fordi det er svært at få behovet dækket gennem kosten alene (jf. Fødevarestyrelsens side om D-vitamin). Er man mørk i huden, eller opholder man sig sjældent i sollyset, er risikoen for D-vitamin-mangel større. Det anbefales generelt at tage tilskud, hvis man ikke opholder sig nok i solen. Gravide, indvandrere, ældre samt spædbørn og småbørn bør også tage tilskud for at være på den sikre side.

En vegansk kost er ikke nødvendigvis sund; hvis man lever af pomfritter og tofuis, vil man ret hurtigt blive fejlernæret. Og en kost med kød er ikke nødvendigvis usund, hvis man da begrænser sit kødindtag og sørger for at spise rigeligt med frugt og grønt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at en veganer automatisk vil komme til at mangle næringsstoffer, og at en kødspiser vil få alle de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder. Veganisme er stadig et nyt og relativt ukendt fænomen i Danmark, men i USA har den veganske diæt større anerkendelse, og The American Dietetic Association skrev i sit tidsskrift i 1997, at "velplanlagte veganske og ovo-lakto-vegetariske diæter egner sig til alle faser i livscyklusen, inklusiv under graviditeten og amningen" og "opfylder næringsstofsbehovet hos spædbørn, børn og teenagere og fremme normal vækst" ("Position of The American Dietetic Association: Vegetarian Diets". Journal of American Dietetic Association, 1997, vol. 97: 1317-1321). Nøgleordet er selvfølgelig "velplanlagt", og som alle andre forældre bør veganere sætte sig ind i, hvordan deres børn får en kost, der dækker deres ernæringsbehov. Gode, pålidelige råd til veganske forældre kan bl.a. findes her og her.

Artiklen i Politiken generaliserer et enkelt tilfælde til at gælde for alle veganere, uden videnskabelig dokumentation. Det vil jeg kalde dårlig journalistik.