torsdag den 30. oktober 2008

Græskar, dejlige græskar...

I morgen er det allehelgensaften, der i Nordamerika og Storbritannien fejres med en masse (u)hyggelige aktiviteter, bl.a. udskæring af græskar. Traditionen er efterhånden ved at være udbredt i Danmark, godt hjulpet af diverse kæder og forretninger, for hvilke Halloween kan vise sig at være indbringende.

På trods af min skepsis omkring al den kommercielle opmærksomhed, Halloween får i Danmark, må jeg indrømme, at jeg altid har syntes godt alt det med hekse, spøgelser og græskar. Specielt græskar. Hos mine forældre har der længe groet græskar på kompostbunken, og der var noget fascinerende ved de enorme frugter. Desværre blev de sjældent spist, der vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle stille op med dem. De endte ofte med at rådne på kompostbunken og danne ophav til den næste generation af græskar. Et af problemerne var nok, at de var uoverkommelig store, og at de desuden var ret hårde at skære i.

I år har jeg selv dyrket to typer mindre græskar, og jeg kan stolt vise jer et par eksemplarer af årets høst. Det store er et tyrkerhuegræskar (også kendt som ufogræskar) og det lille skulle være et grønt hokkaidogræskar (det har dog ikke den klassiske hokkaidoform, så det er lidt usikkert).Tyrkerhuen var ret hård at skære i, og den skulle skrælles, hvilket var lidt besværligt. Men man kan nøjes med at skære den i ottendedele og dampe eller koge den i en smule vand i 20-30 minutter, derefter vil kødet nemt kunne skæres fra. Det lille græskar behøver dog ikke at blive skrællet, da skrællen bliver blød under kogning.

Så de seneste uger har jeg brugt græskar en hel del til min aftensmad, men jeg har også forsøgt mig med en kage, og resultatet var særdeles vellykket. Jeg fandt en opskrift på en "Impossible Pumpkin Pie" på SusanV's vidunderlige blog, som jeg prøvede med nogle få ændringer. Selv synes jeg, at det er en af de lækreste kager, jeg har smagt, den har en lækker konsistens og er delikat krydret. Her er så min version, der højst sandsynlig er meget lig den originale græskarkage. Jeg brugte et halvt tyrkerhuegræskar, men en anden type græskar, for eksempel hokkaido, vil også sagtens kunne bruges.
Til en springform på ca. 22 cm i diameter:
  • 3,5 dl sojamælk, gerne med vanilje
  • 2 spsk arrow root (eller andet stivelse) udrørt i 2 spsk vand
  • 5 dl moset græskar (bare kogt græskarkød, der er blevet blendet)
  • 1,5 dl boghvedemel (eller andet mel)
  • 2 tsk natron eller bagepulver
  • 1,5 dl sukker
  • ½ tsk stødt ingefær
  • ¼ tsk stødte nelliker
  • 1 tsk kanel
Det hele blandes godt sammen til en lind dej (jeg gjorde det med en stavblender) og hældes i en smurt springformen. Kagen bages ved 175 grader i en time. Lad den køle helt af, før springformen åbnes.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at bage kagen med hvedemel, og det fungerer fint. Den skal dog have lidt kortere tid i ovnen, ca. 45 minutter.

tirsdag den 28. oktober 2008

6 mærkværdigheder

Jeg er blevet beæret over at blive tagget af Jens Drejer. Tagget går ud på, at man skal nævne seks underlige vaner, man har. Det er nu ikke så nemt, som det lyder, for hvad der er mærkeligt for nogle kan være ganske normalt for andre. Såsom at være veganer; for mig er det ganske almindeligt og dejligt, men jeg ved, at andre synes at det er langt ude, sundhedskadeligt, latterligt, fundamentalistisk, umuligt eller hvad de nu kan komme på.

Så her er seks af mine mærkværdigheder, som jeg nok har brugt et par timer på at finde.
  1. Jeg vasker hænderne rigtig mange gange i løbet af en dag. Hvis jeg har været udenfor, aet katten, læst avis, læst biblioteksbøger, været på toilettet, vandet blomsterne, hentet rent vasketøj op fra kælderen, børstet mit hår, osv... Og selvfølgelig hver gang jeg skal lave mad eller spise. Jeg er ellers ikke nogen rengøringsfanatiker (faktisk burde jeg nok støvsuge og vaske gulvet lidt oftere end jeg gør), men jeg synes, at hænderne, som kommer så mange steder, skal vaskes ofte. Men måske overdriver jeg lidt; jeg har i hvert fald meget tørre hænder. Dog afskyr jeg, når folk ikke vasker hænderne efter toiletbesøget. Det er bare for ulækkert.
  2. Jeg bager mit eget rugbrød og laver min egen yoghurt (nej, det er ikke så svært, og nej, jeg er ikke nogen professionel hjemmegående husmor).
  3. Jeg forarges over folk, der kører i firehjulstrækker. Jeg kan godt forstå, at man gør det i en uvejsom stenørken, men det er altså komplet latterligt på de danske veje. Det er farligt, forurenende og fuldstændig unødvendigt. Jeg hader også, når folk kører for stærkt og sætter andres liv i fare.
  4. Jeg er ikke særlig overtroisk eller religiøs, men når jeg har læst en bog om spøgelser eller set en uhyggelig film, tør jeg knap nok gå på toilettet om natten. Eller kigge i spejlet; tænk hvis jeg så en uhyggelig skikkelse bag mig! Det går over efter et par dage, men mens det står på, er jeg faktisk ret bange. Samtidig kunne jeg alligevel godt tænke mig en dag at se et rigtigt spøgelse eller noget i den stil.
  5. Jeg elsker at finde ud af, hvad ordene kommer fra. Etymologi har længe fascineret mig.
  6. Jeg synes man burde afskaffe Kongehuset. Jeg synes ikke medlemmerne af Kongehuset er tilstrækkelig gode repræsentanter for landet, da de støtter barbariske traditioner såsom at gå med pels eller gå på jagt (for ikke at tale om Henriks madvaner). De burde give et bedre eksempel. Desuden bryder jeg mig ikke om princippet bag monarkiet, som er udemokratisk. Det er også urimeligt for de kongelige selv, at de fra en tidlig alder skal være i mediernes søgelys, uden at de selv har valgt at komme i denne situation. Og er der ikke vigtigere ting at bruge skattekronerne på? Men ak, de fleste dansker ønsker et kongehus, så jeg må vel bøje mig for flertallet.
Jeg vil ikke tagge nogen, men enhver der læser denne blog kan betragte sig selv som tagget, hvis vedkommende ønsker det. Reglerne er:
  • Link til din tagger
  • Nævn reglerne i din blog
  • Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
  • Tag seks andre bloggere
  • Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

onsdag den 15. oktober 2008

Ostekage med jordbær

Denne ostekage er lavet med grødris i stedet for den mere traditionelle tofu, og jeg har brugt agar-agar til at få den til at stivne. Den er ikke særlig sød, så har man en sød tand, kan man bare tilsætte mere sukker eller sirup. Til toppen har jeg brugt jordbær, som jeg havde i fryseren, men andre bær eller frugtmos kan også bruges, og det smager sikkert endnu bedre med friske frugt.

Jeg har forsøgt mig med en glutenfri bund, men en hvilken som helst tærtedej vil sandsynligvis kunne bruges. Opskriften passer til en springform på ca. 23 cm i diameter.


Til bunden:
  • 2,5 dl rismel
  • 3 spsk sirup
  • 2 spsk rapsolie
  • ½-¾ dl vand
Rismel, sirup og olie blandes sammen. Vandet tilsættes lidt efter lidt til dejen kan samles. Den trykkes i bunden af en springform med hænderne og bages i 10-15 min. ved 175 grader. Dejen vil måske krakelere, men det gør ikke noget. For at spare tid kan dejen laves, mens risen koger.

Til fromagen:
  • 2¼ dl grødris
  • 7 dl vand
  • 5 dl sojamælk
  • ½ dl sirup
  • 2 tsk agar-agar
Risen og vandet bringes i kog, og sojamælken tilsættes. Der skrues ned for varmen, og blandingen for lov at simre i ca. 45 min. Rør rundt en gang i mellem, så risen ikke brænder fast i bunden af gryden. Derefter blendes blandingen til en lind vælling (jeg brugte en stavblender). Sirup og agar-agar tilsættes, og blandingen opvarmes igen og koger et par minutter under omrøring. Den hældes straks i springformen og bages i 20 min. ved 175 grader. Mens den køler af, laves jordbærgeléen.

Til jorbærgeléen:
  • 500 g optøede jordbær (eller andre bær)
  • 2 dl vand
  • 2 spsk arrowroot eller andet stivelse (fx majs- eller kartoffelstivelse)
  • 1 tsk agar-agar
Arrowroot og agar-agar opløses i vandet, som bringes i kog. Det koger i 2-3 min., før jordbærrene tilsættes og varmes op i 1-2 min. Blandingen hældes over fromagen og får lov at køle af. Når ostekagen er kølet helt af, kommer den i køleskabet i mindst et par timer, før springformen åbnes.

søndag den 12. oktober 2008

"Det kærlige køkken" på P1

For et par dage siden skrev Luna et indlæg om Kirsten Skaarups nyeste kogebog, Det kærlige køkken. Bogen er også blevet omtalt i den seneste udsendelse af Klima og Miljø på P1, hvor bogen kaldes verdens første klimakogebog. Kirsten Skaarup interviewes af journalisten Henrik Prætorius, som ærgeligt nok er en af de mange fordomsfulde kødspisere, der tror at vegetarerne lever som asketer (og som naivt beskriver kvægproduktionen som okser, der går "omkring på de grønne marker og siger muh"...). Idéen om en klimakogebog bakkes op af forskerne, bl.a. John Hermansen fra Århus Universitet, der også er med i udsendelsen. Han var ligeledes med i en tidligere udsendelse fra mars i år, hvor der blevet sat fokus på kødets klimabelastning.

Der findes i øvrigt også et interview med Kirsten Skaarup på hendes hjemmeside, hvor hun uddyber sine bevæggrunde for at være vegetar.


At spise grønt gavner ikke blot dyrene og sundheden, det er også det bedste man som enkeltperson kan gøre for at skåne miljøet.