mandag den 18. august 2008

Hjemmelavet sojamælksyoghurt

Da jeg blev veganer, blev jeg ret hurtigt vænnet til smagen af sojamælken, og den har jeg siden flittigt brugt. Jeg savnede dog en erstatning for yoghurt. Når jeg var i Frankrig kunne jeg i almindelige supermarkeder købe noget sojayoghurt i små bægre (af mærket Sojasun), og efter flere måneder uden yoghurt smagte de bare himmelsk. Det var frisk, rigtig yoghurt, lavet på sojamælk tilsat en eller flere bakteriekulturer. I Danmark kunne man dengang kun finde nogle langtidsholdbare sojayoghurter uden levende bakteriekultur; men så kom Yofu Naturel fra Alpro Soya, med levende bakteriekulturer. Den smager godt, men prisen er til gengæld noget pebret (over 30 kr. for en halv liter), så det er ikke et produkt jeg ville have råd til at indtage hver dag. Men man behøver egentlig kun at købe det én gang, så kan man nemt og meget billigere fremstillet sin egen yoghurt.

Man har kun brug for:
  • knap 2 l sojamælk
  • 2 spsk sojayoghurt
  • 2 store glas med skruelåg (jeg bruger olivenglas, der kan være næsten 1 liter i; der er derfor altid en smule sojamælk tilbage i gryden, fordi jeg altid bruger 2 hele kartoner, så enten bruger man resten til noget andet - kakao for mit vedkommende - eller også bruger man lidt mindre end 2 liter fra starten af)
Mælken varmes op i en gryde til kogepunktet (eller næsten). Den hældes derefter i glassene; låget sættes løst på, det må ikke skrues fast, for så bliver glasset svært at åbne, når mælken er kølet af. Mælken afkøles i glassene, til den er ca. 40 grader varm. Jeg har ikke noget termometer, så jeg bruger bare hænderne; når det ikke længere føles brændende at holde på glassene, er mælken klar. Det tager ca. 1½-2 timer ved stuetemperatur. Det vigtigste er, at mælken ikke er for varm, for så dræbes bakteriekulturen.

Når mælken har opnået den ønskede temperatur, rører man 1 spsk yoghurt rundt i hvert glas. Derefter skruer man lågene fast og pakker glassene ind, så de kan holde sig varme de næste timer (jeg sætter dem på et sammenfoldet viskestykke og under tehætten). Lad glassene stå i 12-24 timer, afhængig af hvor syrlig man ønsker, smagen skal være. Jo længere tid, desto stærkere smag.



Så har man yoghurt til samme pris som den sojamælk, man nu køber! Yoghurten opbevares i køleskabet. Man må huske at gemme et par skefulde til næste gang, der skal laves yoghurt. Hvis man ikke har mulighed for at lave yoghurt i en længere periode, kan man gemme lidt yoghurt i fryseren. Den frosne yoghurt vil miste sin lækre konsistens og vil blive mærkeligt grumset og flydende, når den optøs, men den kan sagtens bruges til at lave ny yoghurt - den skal muligvis have lidt længere tid at formere sig i.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at lave yoghurt med to typer sojamælk, Naturli' med vanilje og Provamel med kalcium. Som drikkemælk kan jeg egentlig bedst lide Provamel, men jeg synes at Naturli' med vanilje er afgjort den bedste til at lave yoghurt. Den sødlige vaniljesmag afbalancerer perfekt yoghurtens syrlighed. Men det er måske også bare et spørgsmål om vane, og andre vil måske foretrække andre typer sojamælk.

Endnu en opdatering: Det er slet ikke nødvendigt at bringe mælken helt op at koge. Nu har jeg prøvet mange gange kun at varme mælken op, til den er lillefingervarm (omkring 40 grader), og det har aldrig givet problemer med hensyn til bakterier. Det er meget nemmere på den måde, og man sparer både tid og energi.

12 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Nej, hvor spændende. Jeg har da hørt om dem som selv laver yoghurt, men jeg har altid tænkt, at jeg ikke gad alt det besvær.

Men du får det ærlig talt til at lyde enormt simpelt. Det er en lille smule fristende - selv om jeg sjældent bruger yoghurt.

Hvor længe kan det holde sig i køleskabet?

Karin sagde ...

Det kan holde sig i hvert fald en uge, sikkert mere, specielt i uåbnet tilstand. Men man kan selvfølgelig nøjes med at lave 1 liter af gangen, hvis man ikke spiser så meget af det.

Jeg levede også fint uden yoghurt, før jeg begyndte at lave den selv. Men det har virkelig forbedret min morgenmad - jeg spiser den med havregryn, mandler/nødder og frugt - og når jeg ikke har mere og skal nøjes med sojamælk, savner jeg virkelig yoghurten.

Du må undskylde mit sene svar, jeg er ikke så ofte på min egen blog!

jensdrejer sagde ...

Det gør ingenting. Jeg er tålmodig.
Tak for svaret. :)

Marianne sagde ...

Hej Karin.

Det kender jeg godt, det med ikke at være meget på sin egen blog.
Det lyder både nemt og lækkert, jeg er ellers helt holdt op med youghurt om morgenen, men det vil jeg prøve.
Lige et spørgsmål: Hvorfor skal man varme det helt op, for så at køle det ned. Kunne det ikke være nok at varme det op til de 40 grader? Og hvorfor må det til gengæld ikke koge? Skiller det? Jeg spørger fordi det kan være svært at nå til lige før kogepunktet uden at bringe det helt i kog.

Venlig hilsen Marianne

Karin sagde ...

Kære Marianne!

Det er en spændende blog du har, og jeg glæder mig til at udforske den!

Det er nogle gode spørgsmål, du stiller. Jo, jeg tror bestemt det er tilstrækkeligt at varme mælken op til 40 grader. Grunden til at jeg varmer det op i længere tid er først og fremmest vane (og dovenskab til at ændre mine vaner!), men også fordi jeg engang har hørt eller læst, at mælken, der er blev varmet op til kogepunktet eller deromkring var nærmest steriliseret, dvs. at der ikke ville være lige så mange bakterier, som kunne konkurrere med den gode bakteriekultur. Jeg tror dog ikke, at det ville være problematisk at varme det op til kun 40 grader, for sojamælken fra kartonen er formodentligt ganske steril, og hvis de glas man bruger er nogenlunde rene burde der ikke være de store problemer med bakterier. Det ville faktisk være mere miljøvenligt kun at varme mælken op til 40 grader, og så vil man også slippe for at vente på at den køler af bagefter. Jeg er nok lidt overdreven bange for bakterier, men jeg burde egentlig prøve den metode.

Og til dit andet spørgsmål: Mælken må gerne komme op at koge (det vil så tage den lidt længere tid at køle af). Grunden til at jeg ikke gør det er igen dovenskab og utålmodighed, da jeg synes det tager lang tid til sidst at få den op at koge og man skal holde øje med den så den ikke koger over eller brænder i bunden af gryden.

Venlig hilsen
Karin

chr sagde ...

Har nogle erfaring med fremstilling af youghurt af andet end soya? Fx; ris eller havre ?
Vil mene man om vinteren, kan fremstille youghurt uden brug af overflødig energi, fx. ved at stille det der skal syrnes på den i forvejen varme radiator!?!
mvh chr.

Karin sagde ...

Ja, det kan desværre ikke rigtig lade sig gøre at lave yoghurt på havre- eller rismælk. Formentlig fordi proteinindholdet ikke er højt nok. Jeg har endda prøvet med sojarismælk (den man kan få i aldi), men det virker heller ikke rigtigt. Resultatet er spiseligt (eller måske snarere drikkeligt), men det ligner mere kærnemælk end yoghurt.

Du kan dog lave en "snydeyoghurt" ved at få mælken til at stivne med agar-agar, men det vil selvfølgelig ikke være helt det samme.

Mht. at lave yoghurt, tror jeg sagtens det kan lade sig gøre at varmen mælken op på radiator (hvis denne er varm nok), men pas på at den ikke bliver for varm. De bakterier der forvandler mælken til yoghurt kan ikke tåle temperaturer over 42 grader.

Anonym sagde ...

Hej Karin.
Jeg har nu prøvet din opskrift, men noget er tilsyneladende gået galt. Jeg brugte Naturli' sukkerfri og Alpro's Mild & Creamy. Yoghurten tyknede fint, men efter at jeg rørte lidt i den, inden jeg øste første portion op, endte den som en grynet masse, der mest af alt mindede om en tyndtflydende hytteost. Smagen var dog fin og yoghurtagtig.
Har du en idé til, hvad jeg kan have gjort galt, siden konsistensen er mislykkedes?
Vh. Emma.

Karin sagde ...

Hej Emma,

Jeg har spekuleret lidt på, hvordan det kunne være, at din yoghurt ikke fik den rette konsistens. Jeg har også søgt efter et svar på nettet, uden at kunne få en nogen sikker forklaring.

På nogle hjemmesider anbefales det at bruge et fortykningsmiddel som carrageentang eller stivelse, men det har jeg aldrig selv gjort, så jeg tror ikke, at det er det, der er problemet.

Til gengæld har jeg også læst, at man skal tilføje lidt sukker eller sirup til sukkerfri sojamælk. Det giver mere mening, da der også forekommer en del sukker i komælk (i form af laktose), og man kunne godt forestille sig, at bakterierne har brug for det for at "trives" på den rigtige måde.

Selv har jeg vist ikke prøvet at bruge Naturli' sukkerfri alene til at lave yoghurt. Jeg har prøvet med Naturli' med vanilje (som er sødet med hvedesirup og indeholder, ud fra hvad jeg kan regne ud fra næringsindholdet, 29 g sukker pr. liter, hvilket svarer til ca. 2,5 spsk pr. liter), som har virket fint. Jeg har også prøvet med Änglamark med vanilje, som indeholder vist op til 40 g sukker pr. liter, hvis jeg husker rigtigt. Med Änglamark var konsistensen mere flydende (og jeg synes den smagte for sødt), men når jeg brugte halv Änglamark og halv Naturli' sukkerfri, blev konsistens bedre. Så det kunne godt tyde på, at konsistensen hænger sammen med sukkerindholdet.

Hvis du absolut ikke vil bruge sukker, kan du hælde yoghurten i et kaffefilter og lade den dryppe i nogle timer, så vil du nok få en noget tykkere yoghurt (men det er selvfølgelig lidt besværligt). Ellers kan du prøve dig frem med at tilføje et par spiseskefulde sukker eller sirup pr. liter mælk.

Held og lykke med det!

Mvh,
Karin

Anonym sagde ...

Kære Karin.
Tak for dit grundige svar.
Det giver bestemt mening, at det er mangel på sukker og dermed næring til bakterierne, der er årsagen.
Jeg prøver mig frem.
Vh. Emma.

Malene fra Brombleberries sagde ...

Hej Emma
Det kan også være temperaturen var for høj, da du tilsatte yoghurten.

Karin sagde ...

Kære alle, som har oplevet problemer med sukkerfri sojamælk:

Da flere har kontaktet mig med dette problem, prøvede jeg selv at lave yoghurt med sukkerfri sojamælk... og det fungerede perfekt!

Så det er nok ikke mangel på sukker, der er problemet. Mon det kan være temperaturen, som Malene foreslår? Den må ikke være over 42 grader, så dør bakterierne. Nu har jeg ikke selv noget termometer, så jeg bruger min lillefinger: mælken skal være lun, ikke brændende på nogen måde.

En anden ting, der kunne skabe problemer, er "fremmede" bakterier. Der var en periode hvor jeg oplevede, at min yoghurt ikke havde den rigtige konsistens, og dette skete, efter jeg var holdt på med at få mælken næsten op at koge. Nu skolder jeg glassene og lågene med kogende vand, inden jeg hælder den lune mælk i, og der har ikke været problemer siden.

Et sidste råd: når yoghurten dannes i glasset, skal den have ro. Lad være med at tage glasset på og ryste det. Og jeg plejer egentlig heller ikke at røre rundt i yoghurten, når den er færdig; jeg tager den bare op med en ske og spiser den sådan eller bruger den i maden.

Håber I vil opnå et tilfredsstillende resultat!