Kirsebærclafoutis

Det er nu blevet kirsebærtid i Danmark, og jeg propper mig med de lækre frugter, hver gang jeg går ud i haven. Jeg bruger dem også flittigt i en fransk dessert, clafoutis aux cerises, eller kirsebærclafoutis, som jeg ofte fik i min barndom. Det er en af de nemmeste kager, jeg har kendskab til, og den veganske version er endda betydelig nemmere end den med æg i (derurover er den også nærmest fedtfri, hvis den slags bekymringer skulle plage én, når man spiser kager).

En clafoutis er traditionelt altid lavet med kirsebær. Men andre friske frugter kan sagtens bruges: Æbler, pærer, bananer, brombær... Kun fantasien sætter grænser. Efter kirsebærclafoutis er min yndlingsvariant den med blommer.

Man kan selv vælge, om man vil udstene kirsebærrene eller ej. Det siges, at stenene afgiver en fin aroma og derfor bør blive i kirsebærrene, men selv synes jeg, at det er nemmere med udstenede kirsebær, når man får gæster, specielt hvis der er børn. Det tager bare lidt tid at udstene kirsebærrene, og det gøres lettest med en kirsebærudstener.

• ca. 3/4 kg eller ca. 12 dl kirsebær (eller nok til at dække bunden af tærtefadet)
  
• 4 dl hvedemel
• 1,5 dl sukker
• 1,5 tsk natron
• 2,5 dl sojamælk, gerne med vanilje

Kirsebær udstenes eventuelt og lægges på bunden af et smurt tærtefad. I en skål blandes mel, sukker og natron sammen, og sojamælken tilsættes. Rør rundt, indtil det hele er blandet sammen til en lind dej. Dejen hældes over kirsebær, og kagen bages ved 150 grader i varmluftsovn (175 i almindelig ovn) i 30-45 minutter, indtil den har fået en smuk gylden overflade, og dejen er fast.

"Home", en film af Yann Arthus-Bertrand

I går var det Verdens Miljødag, hvilket jeg først opdagede i går aftes. I denne anledning blev filmen "Home" af Yann Arthus-Bertrand gjort tilgængelig på Youtube indtil d. 14. juni, og ved denne lejlighed var der på P1 et kort interview med den franske fotograf, og jeg blev opmærksom på filmens eksistens.

Yann Arthus-Bertrand er især kendt for sine fotografier af Jorden set fra himlen, som er blevet kendt i hele verden gennem bøger, film og udstillinger. Hans fotografier viser naturens skønhed, menneskets brug af de naturlige ressourcer og den menneskelige aktivitets påvirkning af naturen. Filmen "Home" fortsætter med dette tema og understreger, at vores stigende forbrug er ved at ændre på den naturlige balance med uoverskuelige konsekvenser for mange arter, herunder mennesker.

Koralrev i Queensland, Australien

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Som titlen antyder, skal Jorden opfattes som vort hjem, en lille isoleret ø i det uendelige rum,
hvor livet har kunne udviklet sig til en mangfoldighed af former. Der bliver draget en parallel til Påskeøen, en isoleret ø i det sydlige Stillehav, der var hjemstedet for en avanceret civilisation, Rapanuierne (deres efterkommer beboer stadig Påskeøen i dag). Civilisationen gik til grunde, fordi træerne efterhånden forsvandt fra øen på grund af fældning. Folk kunne ikke længere sejle ud for at fiske, da de ikke havde mere træ til at bygge både med, og jorden på øen blev eroderet og mere og mere uegnet til dyrkning af afgrøder. Da Europæerne ankom til øen, var samfundet allerede i opløsning på grund af, at de udtømte ressourcer ikke længere kunne brødføde befolkningen.

Som veganer blev jeg glad for, at filmen gjorde opmærksom på de problemer, kødforbruget skaber for miljøet. På millioner af hektarer dyrkes afgrøder, ikke for at mætte sultne mennesker, men for at fodre milliarder af husdyr, der bidrager lige så meget til drivhuseffekten som hele verdens biler. Regnskoven i Amazonas reduceres hver dag for at gøre plads til foderafgrøder eller græsningsarealer for kvæg. Og kødproduktionen forbruger enorme mængder vand (30 000 l vand til et kilo oksekød, sammenlignet med 1000 l vand til et kilo korn). Problemer ved fiskeriet blev også illustreret. Mange fiskearter bliver fisket så intensivt, at de idag er truet, hvilket påvirker hele økosystemet i havet, også arter der ikke fiskes. Desuden ødelægger de moderne fiskemetoder havbunden og efterlader den som en undervandsørken. Og forskellige dyr som skildpadder og delfiner fanges i nettene og dør af luftmangel. Den slags problemer, der er knyttet til vores spisevaner, bliver alt for sjældent nævnt (og i endnu mindre grad diskuteret) i medierne, når snakken falder på miljø- og klimaproblemer. Så det er yderst positiv, at filmen bringer emnet frem i lyset.

Hvedehøst i Colorado, USA

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Filmen fokuserer selvfølgelig også på vores umættelige forbrug af olie, kul og gas. Vi ved jo, at de fossile ressourcer bliver udtømt om nogle årtier, og alligevel synes vores bestræbelser på at udnytte alternative energikilder og ændre vores forbrug halvhjertet. Befolkningstallet stiger, forbruget ligeså, mens vores primære energikilder udtømmes, og kløften mellem rige og fattige bliver dybere. Det er skræmmende udsigter, men filmen ender alligevel med et optimistisk budskab: Vi er begyndt at reagere, og der er stadig håb for livet på vores planet.Urskov i Fjordland park, New Zealand

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Ostesauce med tahini og gærflager

For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.

• ½ dl gærflager
• 1 spsk tahini
• 4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
• evt. 2 fed hvidløg, presset
  
• evt. lidt salt

Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.

Smuldredejskage med rabarber

Vi er nu midt i rabarbersæsonen, og på trods af tørken har rabarberne vokset sig kæmpestore i baghaven. Jeg skar otte stilke af og lavede denne meget nemme smuldredejskage (ja, denne gang blev det er en rigtig smuldredejskage, ikke lige som sidste års mislykkede forsøg der endte som "rabarber med låg"!) . Dejen er ikke overdreven sød, så nogle vil sikkert gerne tilsætte lidt mere sukker.

• 8 stilke rabarber
• 3 spsk sukker

Rabarberne renses og skæres i små stykker. De spredes på bunden af et fad og overstrøs med sukker.

• 1 dl mandler
• 1 dl havregryn
• 2 dl hvedemel
• 3 spsk sukker
• ½ dl rapsolie
• 2 spsk vand

Mandlerne hakkes fint (de kan evt. blendes i et par sekunder) og blandes med havregryn, hvedemel og sukker. Rapsolie og vand tilsættes og fordeles i melblandingen, indtil dejen minder om brødkrummer. Dejen drysses over rabarberne, og kagen bages v. 175 grader i ca. 45 min.

Pastinaksuppe

Pastinak er, som mange andre rodfrugter, en gammel europæisk kulturplante, som har været anvendt i Danmark siden middelalderen. Men den har været anvendt længe før i det gamle Grækenland og Romerriget. Siden tidernes morgen har der været knyttet forskellige medicinske egenskaber til denne grønsag; den blev bl.a. betragtet som et elskovsmiddel og var derfor ildeset i klostre!

Én ting er i hvert fald sikker: Pastinak er, som andre rodfrugter, både sund og nærende. Den kan anvendes på mange forskellige måder, rå i salat, lynstegt, ovnbagt eller kogt. Men den søde smag kommer bedst til udtryk ved opvarmning. I denne suppe er pastinakkens sødme afbalanceret af den stærke karry og den let syrlige æblecidereddike. Suppen er tyk og mættende.

• 2-3 pastinakker
• 2-3 løg
• 3 fed hvidløg
• ½ tsk stærk karry
• 1 spsk olivenolie
• 1 spsk vand
• 1 l vand
• ½ tsk salt
• 3 spsk æblecidereddike
• evt. finthakket persille eller andet grønt til pynt

Pastinak og løg skæres i stykker. Hvidløg hakkes fint. Kom dem i en tykbundet gryde med karry, olivenolie og den ene spsk vand. Steg dem i et par minutter, til løget begynder at falde fra hinanden. Tilsæt derefter vand, salt og eddike, og lad det koge ved lavt blus i ca. 20 minutter, eller til pastinaksykkerne er møre. Suppen blendes (jeg brugte en stavblender) og serveres i skål. Kom evt. lidt hakket grønt på som pynt.

Jordbærtærte med kokosbund

Denne tærte er bagt på en glutenfri bund, hvor den mere traditionelle margarine er estattet med fast kokoscreme (til dem der ikke kender fast kokoscreme, har jeg skrevet et lille indlæg om dette produkt). Det giver tærten en dejlig smag af kokos, som passer godt til de lidt syrlige jordbær. Tærten indeholder kun en smule tilsat sukker (kun 2 spsk lys sirup til hele opskriften), men jordbærrene og kokoscremen bidrager tilstrækkelig til den søde smag. Hvedemel og boghvedemel kan sandsynligvis også bruges, men jeg har ikke afprøvet det. Og når det bliver sæson for jordbær, vil friske frugter nok også kunne bruges (i så fald må stivelsen opløses i lidt vand).

De frosne jordbær optøs natten over i en skål i køleskabet. Tærten smager bedst nogle timer efter bagningen, når den er kølet helt af, for ellers smuldrer bunden lidt.Tærtebund:

• 100 g fast kokoscreme (½ pakke)
• 1 dl kogende vand
• 1 spsk lys sirup
• 1,5 dl rismel
  

Kokoscremen hakkes i stykker, siruppen tilsættes, og det kogende vand hældes over. Det hele røres godt sammen, indtil kokoscremen er opløst. Rismelet tilsættes, og dejen æltes sammen, indtil den er samlet. Den trykkes ned i en smurt tærteform på ca. 25 cm i diameter. Dejen forbages i 10 min. ved 175 grader.

Jordbærfyld:

• ca. 500 g frosne jordbær, optøet (gem saften)
  
• 1 spsk lys sirup
• 2 tsk arrow root eller kartoffelstivelse

Stivelsen røres ud i jordbærsaften i en gryde, og væsken bringes i kog. Jordbærrene tilsættes med siruppen og varmes op i et par minutter. Jordbærfyldet hældes oven på tærtebunden, og tærten bages i 20 min. ved 175 grader.

Ris med rosenkål og porrer

Selvom foråret nærmer sig med hastige skridt, er det stadig sæson for mange lækre vintergrønsager som porrer eller rosenkål. Følgende opskrift er en af mine hurtige, nemme, alt-i-én-gryde-opskrifter. Den gør godt på en kold dag og er perfekt, hvis man ikke gider bruge for meget tid på madlavning. Selvom grønsagerne er typisk danske, er retten smagt til med orientalske krydderier, som jeg synes passer godt til rosenkålenes lidt bitre smag. I stedet for de foreslåede krydderier kan man selvfølgelig bruge sin egen foretrukne karryblanding.

• 3 dl naturris
• 5 dl vand
• 2 tsk gurkemeje
• ½ tsk stødt nelliker
• ½ tsk sort peber
• ½ tsk stødt ingefær
• evt. salt efter behag
  
• 1 porre
• 1 løg
• så mange rosenkål som man har lyst til

Ris, krydderier og vand sættes i kog, og imens skæres porre og løg i skiver og stykker. De kommes oven på risen. Når der er 10 minutter af kogetiden tilbage, lægges rosenkål oven på risen. De bliver således dampet uden at blive udkogt.

Med hensyn til kogetiden, skal naturris have 35-40 minutter. Man kan med fordel lægge dem i blød i nogle timer inden, derved reduceres kogetiden til ca. 20 minutter. Jeg plejer at lægge dem i blød i det samme vand, som de skal koge i.