Hyldeblomstpandekager

Så er det blevet rigtig sommer med sol og varme, lyse nætter og blomstrende hyld. Hyldens historie går langt tilbage i tiden, og mange myter og sagn knytter sig til det lille træ. H.C. Andersen har selv skrevet en dejlig lille historie om planten, "Hyldemor". Blomsterne kan ligesom bærrene bruges ikke alene til saft, men til mange andre ting (til efteråret kunne man for eksempel prøve en hyldebærchutney). I dag er blomsterne blevet brugt til at give små boghvedepandekager en liflig smag af sommer. Har man ikke boghvedemel, kan en hvilken som helst pandekagedej vel bruges.


Først laves pandekagedejen:

• 3 dl boghvedemel
• 1 tsk natron
• 2 spsk sukker
• 2 spsk kartoffelstivelse (eller anden stivelse) udrørt i 2 spsk vand
• 3 dl sojamælk (eller anden plantemælk)
• 1 dl vand

Mel, natron og sukker blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med mælk og vand, og det hele røres rundt til en lind dej. Dejen får lov at hvile, mens blomsterne ordnes.

Hyldeblomsterne plukkes og undersøges grundigt for små dyr. De fjernes fra stilken ved at trække en gaffel igennem blomsterskærmen over en skål (det gør ikke noget, hvis der stadig sidder nogle små stumper stilk blandt blomsterne). Der skal bruges 2-3 dl blomster til dejen. De afstilkede blomster røres rundt i dejen. Pandekagerne bages på en pande. De smager godt med friske jordbær!

Hamli eller gomen

Mynte og kakao har ligget inaktivt i et godt stykke tid, først og fremmest på grund af et udlandsophold i det sydtyske, hvor jeg i næsten et halvt år skulle dele køkken med fire kødspisere, hvilket satte en stopper for min lyst til at lave mad. Nu er jeg tilbage til Danmark og mit eget kødfri køkken, så jeg er så småt begyndt at eksperimentere lidt med maden igen.

For et godt stykke tid siden (jeg kan ikke huske præcist hvornår), var jeg på den etiopisk-eritreanske restaurant Mogogo. Det er ikke en vegetarrestaurant, men der er 4 vegetariske retter på menu'en, hvoraf jeg fik smagt deres hamli, en krydret ret bestående hovedsageligt af spinat. Det lyder måske ikke så besnærende, men jeg blev overrasket over, hvor lækkert det var; jeg havde faktisk aldrig fået en så velsmagende spinatret før.

Efter denne oplevelse ville jeg selv forsøge at lave denne ret, så jeg gik i gang med lidt efterforskning på Internet. Jeg fandt ud af, at retten ofte går under dens amhariske navn gomen, og at den kan laves med grønkål i stedet for spinat. Den krydres hovedsageligt med løg, hvidløg, chili og ingefær, men jeg valgte at eksperimentere lidt med en hjemmelavet berbere, en krydderiblanding der bruges meget i det eritreanske og etiopiske køkken. Berbere er ret stærkt og kan opbevares i flere måneder ved stuetemperatur. En teske er nok til at krydre en ret for to personer, og jeg bruger den også til ris, lynstegte grønsager og gryderetter.

Her er så min egen version af hamli. Sidst jeg lavede det for nogle dage siden, prøvede jeg med brændenælder i stedet for spinat eller grønkål, fordi jeg fandt nogle store og flotte brændenælder i haven. Det ændrer en del på smagen, da brændenælder har en lidt fastere konsistens end spinat og grønkål, samt en mildere, lidt mere "vandet" smag, men det er ganske lækkert alligevel. Nogle vil måske studse over, at man kan spise brændenælder, at man oven i købet kan bruge dem i en afrikansk ret. Det er selvfølgeligt lidt besværligt, når de skal plukkes og skæres (jeg plejer at skære dem i dørslaget med saksen, så jeg slipper for at røre dem), men det er værd at prøve: Brændenælder er ganske sunde, rige på kalcium, jern, kalium samt vitaminer, og så er de gratis.

Hamli lavet på brændenælder

Først laves berbere:

• 2 tsk kommenfrø
• 4 nelliker
  
• ½ tsk sorte peberkorn
• 5 tørrede, røde chilier
• 1 tsk salt
• 1/8 tsk kanel
• ½ tsk ingefær
• ½ tsk gurkemeje
• 2½ spsk paprika

Kommenfrø, nelliker og peber ristes et par minutter på en tør pande og stødes til pulver i en morter. Resten af ingredienserne tilsættes, og det hele stødes til pulver. Berbere opbevares tørt i en tætlukket dåse eller glas og kan holde i flere måneder.

Hamli:

• 1 spsk olivenolie
• 1 løg, finthakket
  
• 2 fed hvidløg, finthakket eller presset
  
• 1 tsk berbere
• 1 bunke spinat, grønkål eller brændenælder, groft hakket
  
• 1 dl vand

Løg og hvidløg steges i olien i en gryde i et par minutter. Berbere tilsættes og steger med i yderligere et minut under omrøring. Resten af ingredienserne tilsættes og simrer under låg i ca. 15 minutter.

Boghvedepandekager

Bretagne i Nordvestfrankrig er en region kendt for sine pandekager og sine crêperies, pandekagerestauranter. Det siges, at pandekager blev opfundet i denne region og senere spredt til resten af Frankrig og verden.

Nu til dags laves der mange forskellige typer pandekager over hele verden, men én type pandekage er stadig stærkt knyttet til Bretagne, nemlig boghvedepandekagen. Boghvede egner sig glimrende til den fattige, bretonske jord og har derfor været dyrket der i århundreder, før den blev udkonkurreret af hvede og majs, da man begyndte at bruge kunstgødning. I dag er arealet til dyrkning af boghvede i Frankrig blevet 10 gange mindre end for 100 år siden.

Det er egentlig en skam, at boghvede skulle falde i glemmebogen. Den kan dyrkes på fattige jordbunde (for meget gødning vil faktisk give en lavere udbytte) og kræver ingen pesticider. Derudover er den fri for gluten, men har alligevel hvedens "klistrende" egenskaber, så den kan erstattes hvede i mange opskrifter. Den er ellers ikke beslægtet med hvede og er slet ikke en kornsort.

Disse boghvedepandekager har egentlig ikke ret meget med de bretonske galettes au sarrasin (der snarere bruges som madpandekager), udover at der bruges boghvede. De er små, tykke og luftige ligesom amerikanske pandekager og kan spises med sirup, syltetøj eller andet sødt.

• 3,5 dl boghvedemel
• 1 tsk natron
• 2 spsk sukker
• 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root) udrør i 2 spsk vand
• 2 dl æblemos
• 3 dl sojamælk
• 1 dl vand

Boghvedemel, natron og sukker røres godt sammen. Resten tilsættes og det hele blandes til en lind dej. Dejen hviler ved stuetemperatur i ca. 1 time. Pandekagerne steges, de skal være små og tykke.

Artiskokker

Det er nu sæson for artiskokker. Denne grønsag er stadig lidt eksotisk i Danmark, og man finder den sjældent i almindelige supermarkeder. Jo, de små på dåse eller glas er selvfølgelig nemme at finde, men de friske, store artiskokker er ikke så udbredte. Man kan dog finde dem hos velassorterede grønthandlere.

Artiskokker er sjove grønsager. Det er faktisk den uudsprungne blomst af en tidsel, der i løbet af de sidste mange århundreder er blevet fremavlet til dens nuværende størrelse. Hvis man lader artiskokken sidde på planten for længe, vil den også springe ud som en smuk, blå-lilla blomst, som humlebier og sommerfugle sætter stor pris på.

Friske artiskokker er en delikatesse, og det er egentlig synd, at der er så mange mennesker, der aldrig har smagt dem. Én af grundene kan være, at blomsten ser lidt utilnærmelig ud: Hvordan skal man mon tilberede og spise den? Det er også rigtigt, at det ikke er hele blomsten, der kan spises; faktisk er der en hel dynge grønt affald (rigtig godt til komposten), efter at de spiselige dele er blevet fortæret.

Hvordan er det så, at man skal spise artiskokken? Der findes nok mange måder at tilberede dem på, men jeg foretrækker den enkleste af dem: Jeg spiser dem bare frisk kogte med en enkel sennepsvinaigrette, som jeg dypper bladene i.

Først skal man fjerne stokken i bunden af artiskokken. Derefter koges artiskokkerne i rigeligt vand i ca. 40 minutter, indtil man uden besvær kan hive et blad ud (kogetiden kan variere afhængigt af størrelsen). Efter at artiskokken er kogt og vel afdryppet, fjernes de nederste blade i bunden (de smager bittert). Resten af bladene løsnes én af gangen, og den tykke ende af bladet dyppes i dressingen. Det er kun den kødfulde ende af bladet, der spises. Efterhånden som bladene fjernes, bliver de mindre og mindre, og til sidst når man til skægget i midten. Skægget skæres fra bunden og kasseres, og så kan man spise bunden, også kaldet hjertet, som spises med kniv og gaffel, og som, efter min mening, er noget af det lækreste.

Til dressingen skal der bruges:

• 6 spsk koldpresset rapsolie
• 2 spsk eddike
• 2 små tsk sennep (ikke sød sennep!)

Kom det hele i et glas med skruelåg, luk glasset og ryst det godt. Dressingen kan holde mange uger i køleskabet og bruges til salater, kogte kartofler og alt muligt andet.

Hyldebærchutney

For nogle år siden fandt jeg i et hæfte for frimærkesamlere en opskrift på noget så usædvanligt som hyldebærchutney. Sverige havde i 2005 lanceret en serie frimærker med mad som tema, og i denne forbindelse havde en vis Tina (efternavn ukendt) komponeret nogle opskrifter, hvoraf den ene kom i hæftet om frimærker. Opskriften hedder oprindeligt fläderbärchutney med stjärnanis och citron, altså hyldebærchutney med stjerneanis og citron. Selv havde jeg ikke noget stjerneanis, så jeg udladede det, men hvis man vil følge den oprindelige opskrift kan man bare tilsætte tre kapsler stjerneanis; man kunne sikkert også eksperimentere med anis- eller fennikelfrø.

Nu er der sikkert en del, der vil studse over brugen af hyldebær til chutney. Det er vist et eksempel på noget så smart som fusionsmad, altså kombination af fx. lokale ingredienser med eksotiske krydderier. Jeg var selv ret spændt på, om det overhovedet ville smage godt, men nu var det sæson for hyldebær, så hvis jeg ikke skulle vente yderligere et år med at prøve opskriften, skulle det være nu. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Chutneyen ligner lidt solbærsyltetøj af udseende, men smagen er virkelig krydret. Så på trods af den udsædvanlige farve for en chutney, passer den fint til indiske retter. Den er også god som smagsgiver til fx. kogte, kolde kartofler, smørrebrød eller sandwich eller som dip.

Følgende opskrift rækker til 2-3 glas. Man kan nemt vakuumpakke chutneyen, så den holder længe, ved at fylde et rent syltetøjsglas med skruelåg helt til toppen med den (næsten) kogende chutney, sæt låget på og skrue det godt fast, og så vende det på hovedet og lade det køle helt ned. Så bliver der skabt undertryk i glasset, og indholdet vil således kunne holde i flere måneder på et køligt, mørkt sted (denne fremgangsmåde kan også bruges til syltetøj, gelé, henkogte frugter og lignende).

• 8 dl modne hyldebær
• 1 stort, finthakket rødløg
• 2 finthakkede fed hvidløg
• 1,5 dl sukker
• 2,5 dl æblecidereddike
• 1 økologisk, skyllet citron
• 1,5 tsk stødt ingefær
• 1,5 tsk stødt kanel
• 4 korn sortpeber
• 1 tsk salt

Bærrene pilles fra klaserne, skylles og kommes i en stor gryde. Citronen skæres i tynde skiver, og eventuelle kerner fjernes. Alle ingredienser blandes i gryden og koger i ca. 20 minutter, eller til den rigtige konsistens er opnået. Hvis der stadig er for meget væske tilbage, kan blandingen koges uden låg, under omrøring, i 5-10 minutter.

Squash og løg med karry

I år har vi igen plantet små græskar (hokkaido og tyrkerhue) i køkkenhaven, og vi har allerede høstet af de umodne frugter, som vi bruger på samme måde som courgetter (courgetter er faktisk ikke andet end en slags umodent græskar; navnet kommer fra fransk og er en diminutiv form af courge, der betyder græskar). Man behøver ikke at skrælle dem eller at fjerne kernerne, og man kan endda spise dem rå. Dem, der ikke høstes tidligt, vil modne i løbet af efteråret, kødet vil få den orange farve, der forbindes med græskar, og det vil blive hårdere i rå tilstand. Det vil også være nødvendigt at skrælle dem (det gøres nemmest efter kogning eller bagning; hokkaidogræskar behøver dog ikke at blive skrællet) og fjerne kernerne. Til gengæld er de holdbare i flere måneder i et mørkt og køligt sted, så længe de ikke får frost. Og de kan bruges til alt muligt lækkert: supper, gratin'er, gryderetter, kager (denne græskarkage er en af mine yndlingsdesserter), kompotter... osv.

Til denne meget enkle ret har jeg kun brugt løg og et lille umodent tyrkerhuegræskar. Det er nok svært for folk uden adgang til en køkkenhave at anskaffe sig et umodent tyrkerhuegræskar, men det kan sagtens erstattes af almindelige gule eller grønne courgetter. Retten kan udgøre en let aftensmad i sig selv, eller, hvis man ønsker noget mere fyldigt, kan den spises med fx. ris eller chapati'er.

• 1 stor squash eller 2 små
• 2 løg
• 2 fed hvidløg
• 1 tsk af din yndlingskarryblanding, gerne hjemmelavet
• 2 spsk olivenolie

Squash skæres i mindre stykker. Løg skæres i stykker, hvidløg hakkes fint, og olien opvarmes på en pande. Karryblandingen røres i olien, og hvidløg og løg tilsættes og steger i ca. 5 minutter under omrøring. Squash tilsættes og steger med i yderligere 5-10 minutter, til de har en passende konsistens. Serveres varmt.

Ostesauce med tahini og gærflager

For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.

• ½ dl gærflager
• 1 spsk tahini
• 4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
• evt. 2 fed hvidløg, presset
  
• evt. lidt salt

Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.

Pastinaksuppe

Pastinak er, som mange andre rodfrugter, en gammel europæisk kulturplante, som har været anvendt i Danmark siden middelalderen. Men den har været anvendt længe før i det gamle Grækenland og Romerriget. Siden tidernes morgen har der været knyttet forskellige medicinske egenskaber til denne grønsag; den blev bl.a. betragtet som et elskovsmiddel og var derfor ildeset i klostre!

Én ting er i hvert fald sikker: Pastinak er, som andre rodfrugter, både sund og nærende. Den kan anvendes på mange forskellige måder, rå i salat, lynstegt, ovnbagt eller kogt. Men den søde smag kommer bedst til udtryk ved opvarmning. I denne suppe er pastinakkens sødme afbalanceret af den stærke karry og den let syrlige æblecidereddike. Suppen er tyk og mættende.

• 2-3 pastinakker
• 2-3 løg
• 3 fed hvidløg
• ½ tsk stærk karry
• 1 spsk olivenolie
• 1 spsk vand
• 1 l vand
• ½ tsk salt
• 3 spsk æblecidereddike
• evt. finthakket persille eller andet grønt til pynt

Pastinak og løg skæres i stykker. Hvidløg hakkes fint. Kom dem i en tykbundet gryde med karry, olivenolie og den ene spsk vand. Steg dem i et par minutter, til løget begynder at falde fra hinanden. Tilsæt derefter vand, salt og eddike, og lad det koge ved lavt blus i ca. 20 minutter, eller til pastinaksykkerne er møre. Suppen blendes (jeg brugte en stavblender) og serveres i skål. Kom evt. lidt hakket grønt på som pynt.

Jordbærtærte med kokosbund

Denne tærte er bagt på en glutenfri bund, hvor den mere traditionelle margarine er estattet med fast kokoscreme (til dem der ikke kender fast kokoscreme, har jeg skrevet et lille indlæg om dette produkt). Det giver tærten en dejlig smag af kokos, som passer godt til de lidt syrlige jordbær. Tærten indeholder kun en smule tilsat sukker (kun 2 spsk lys sirup til hele opskriften), men jordbærrene og kokoscremen bidrager tilstrækkelig til den søde smag. Hvedemel og boghvedemel kan sandsynligvis også bruges, men jeg har ikke afprøvet det. Og når det bliver sæson for jordbær, vil friske frugter nok også kunne bruges (i så fald må stivelsen opløses i lidt vand).

De frosne jordbær optøs natten over i en skål i køleskabet. Tærten smager bedst nogle timer efter bagningen, når den er kølet helt af, for ellers smuldrer bunden lidt.Tærtebund:

• 100 g fast kokoscreme (½ pakke)
• 1 dl kogende vand
• 1 spsk lys sirup
• 1,5 dl rismel
  

Kokoscremen hakkes i stykker, siruppen tilsættes, og det kogende vand hældes over. Det hele røres godt sammen, indtil kokoscremen er opløst. Rismelet tilsættes, og dejen æltes sammen, indtil den er samlet. Den trykkes ned i en smurt tærteform på ca. 25 cm i diameter. Dejen forbages i 10 min. ved 175 grader.

Jordbærfyld:

• ca. 500 g frosne jordbær, optøet (gem saften)
  
• 1 spsk lys sirup
• 2 tsk arrow root eller kartoffelstivelse

Stivelsen røres ud i jordbærsaften i en gryde, og væsken bringes i kog. Jordbærrene tilsættes med siruppen og varmes op i et par minutter. Jordbærfyldet hældes oven på tærtebunden, og tærten bages i 20 min. ved 175 grader.

Ris med rosenkål og porrer

Selvom foråret nærmer sig med hastige skridt, er det stadig sæson for mange lækre vintergrønsager som porrer eller rosenkål. Følgende opskrift er en af mine hurtige, nemme, alt-i-én-gryde-opskrifter. Den gør godt på en kold dag og er perfekt, hvis man ikke gider bruge for meget tid på madlavning. Selvom grønsagerne er typisk danske, er retten smagt til med orientalske krydderier, som jeg synes passer godt til rosenkålenes lidt bitre smag. I stedet for de foreslåede krydderier kan man selvfølgelig bruge sin egen foretrukne karryblanding.

• 3 dl naturris
• 5 dl vand
• 2 tsk gurkemeje
• ½ tsk stødt nelliker
• ½ tsk sort peber
• ½ tsk stødt ingefær
• evt. salt efter behag
  
• 1 porre
• 1 løg
• så mange rosenkål som man har lyst til

Ris, krydderier og vand sættes i kog, og imens skæres porre og løg i skiver og stykker. De kommes oven på risen. Når der er 10 minutter af kogetiden tilbage, lægges rosenkål oven på risen. De bliver således dampet uden at blive udkogt.

Med hensyn til kogetiden, skal naturris have 35-40 minutter. Man kan med fordel lægge dem i blød i nogle timer inden, derved reduceres kogetiden til ca. 20 minutter. Jeg plejer at lægge dem i blød i det samme vand, som de skal koge i.

Marokkansk inspireret bønnepuré

Kirsten Skaarups bog Vegetarisk køkken - Marokko er en af mine yndlingskogebøger (den er desværre udsolgt fra forlaget men kan findes på biblioteket). Udover lækre opskrifter er den fyldt med smukke billeder af mad, mennesker og steder og spændende beretninger fra forfatterens rejser i det nordafrikanske land. Jeg elsker at kigge i den, drømme om de eksotiske, fint krydrede og duftende retter og finde inspiration. Det er dog meget sjældent, at jeg følger en opskrift til punkt og prikke; jeg mangler altid et eller andet, eller jeg har lyst til at lave lidt om på den. Det gælder for denne opskrift på bønnepuré, som er tilberedt på en anden måde end Kirsten Skaarups bønnepuré. Men ingredienser er stort set de samme (skønt mængderne er lidt forskellige, nogle er udeladte, og jeg brugte en anden slags bønner), så smagen er sandsynligvis meget tæt på at være "ægte marokkansk".

• 4 dl tørrede brune bønner (8 dl kogte)
• 4 fed hvidløg
• 2 tsk stødt spidskommen
• 1 knivspids chili
• 1 tsk sød paprika
  
• 1 tsk salt
• saft fra ½ citron
• lidt vand

Bønnerne lægges i blød natten over og koger ca. 1 time (jeg plejer at koge en hel pose bønner ad gangen, tage det jeg skal bruge og fryse resten ned, så behøver man kun at optø dem, næste gang de skal bruges). Vandet sies fra, hvidløget presses og tilsættes bønnerne sammen med krydderier, salt og citronsaft. Det hele blendes, og der tilsættes efterhånden lidt vand, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Puréen kan serveres varm eller kold (den kan genopvarmes i ovnen hvis man ønsker det), gerne drysset med lidt paprika.

Smøreost med timian og hvidløg

Denne ost har en frisk og lidt syrlig smag, men kan smages til med de urter og krydderier, man nu synes bedst om. Opskriften er inspireret af Inga-Britta Sundqvists Vegofraiche fra hendes Vegetarisk kogebog.

• 4 dl sojamælk naturel
• saften af ½ citron
• 1 fed hvidløg, presset
  
• 2 tsk tørret timian
• salt efter behag

Sojamælken bringes i kog. Gryden tages af varmen og citronsaften hældes over hele overfladen. Lad mælken køle af under låg i nogle timer, så den samler sig. Det hele hældes igennem en kaffefilter, så vallen løber ud. Lad den dryppe natten over. Rør derefter smøreosten sammen med hvidløg, timian og salt.

Vegansk ostesauce

Som veganer er ost en af de få ting, jeg havde svært ved at opgive (en anden ting er hvid nougat; man kan vist få noget vegansk fremstillet i Australien, men jeg er ikke så glad for at bestille ting fra ikke-EU-lande pga. told og postafgifter). Jeg har heldigvis vænnet mig til mad uden ost og tænker kun sjældent på det. Men da jeg forleden fandt på at lave en tahinisauce til min pasta, blev jeg dejligt overrasket over, hvor meget den mindede om en ostesauce. Smagen er forholdsvis stærk og minder lidt om en tyk sauce lavet på stærk, lagret blåskimmelost. Det synes jeg i hvert fald, men det er efterhånden så mange år siden jeg har smagt på ost, at jeg måske tager fejl.

Men denne "ostesauce" er i hvert fald uhyre nem og hurtig at lave. Den er sund (indeholder bl.a. masser af kalcium, magnesium, jern, zink, fosfor og ikke mindst rå hvidløg), og selvom der er en del fedt i, består det hovedsageligt af de sunde umættede fedtsyrer. Og den er dejlig fri for animalske osteløbe (lavet med kalvemaver), yverbetændelse og anden dyremishandling.

Den efterfølgende opskrift er meget simpel, men den giver mulighed for at eksperimentere med andre krydderier. Jeg tror også, at man kan opnå en anden interessant, osteagtig smag ved at tilsætte lidt gærflager. Det vil jeg prøve, næste gang jeg laver den.

• 3 spsk tahini
  
• evt. 1 tsk sojasovs
  
• 2 fed hvidløg
• ca. 6 spsk kogende vand (jeg bruger vandet som jeg har kogt pasta i)

Tahini og evt. sojasovs blandes sammen, hvidløg presses i, og vandet tilsættes gradvist, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Blandingen kan evt. varmes lidt op i en lille gryde og hældes derefter over kogt pasta eller spaghetti.

Nødde-tofusteg

December har været ualmindelig travl i år, og jeg har ikke haft tid til at lave så meget mad (i hvert fald ikke noget der var blogværdigt). Jeg havde ellers lidt en drøm om at lave en masse lækker julemad, men det blev desværre ikke til så meget i virkeligheden. I går fik jeg dog lavet en nødde-tofusteg, som jeg synes smagte dejligt. Eneste minus er, at den ikke kan skæres i skiver, da den smuldrer for meget. Jeg har lavet den med rodfrugter, men andre grønsager kan sikkert også bruges (jeg tror, at det kunne være rigtig lækkert med champignoner eller andre svampe, og porrer). Opskriften passer til et ovalt fad på ca. 25 x 15 cm.

• 1 dl nødder (hasselnødder, mandler, cashewnødder, eller hvad man bedst kan lide)
• 250 g fast tofu
• 2 spsk sojasovs
  
• ca. 1 dl vand
• 1 stort løg
• 1 knoldselleri eller 2 pastinakker
• 1 spsk tørret timian
• 2 spsk olivenolie
  

Nødderne findeles i blenderen og hældes i en skål. Tofuen skæres i stykker og blendes med halvdelen af løget, sojasovsen og vandet, indtil den har en lind konsistens (hæld vandet i lidt efter lidt, da tofu kan være mere eller mindre fast, så måske skal der bruges lidt mindre vand). Tofublandingen røres sammen med de findelte nødder.

Resten af løget og knoldsellerien (eller pastinakkerne) skæres i små stykker og steges i olien med timian, indtil rodfrugten begynder at få en brun farve.

Halvdelen af tofublandingen lægges i bunden af en smurt ovnfast fad. Grønsagerne lægges oveni og dækkes med resten af tofublandingen. Stegen bages ved 200 grader (175 grader i varmluftsovn) i ca. 35 minutter.

Quinoa og linser med karry

Dette er en uhyre nem ret, som er klar i løbet af en halv time. Opvasken er minimal, da der kun bruges en gryde til det hele.

• 3 dl quinoa
• 1 dl brune linser
• 7 dl vand
• 2-3 håndfulde frosne bønner (andre grønsager kan også bruges)
• et par tsk færdigblandet karrypulver (gerne stærk) eller:
  

• 1 tsk gurkemeje
• lidt sort peber
• ½ tsk stødt ingefær
• 1 knivspids chili
• 1 tsk stødt spidskommen
• 2 pressede eller fint hakkede fed hvidløg
• ½ tsk salt

Der er to mulige fremgangsmåder: Linserne kan lægges i blød i vandet i et par timer eller mere, hvorefter quinoaen, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Det hele bringes i kog, der skrues ned for varmen, og retten får lov at simre i 15-20 minutter.

Har man glemt at lægge linserne i blød, skal de først koge i 5-10 minutter, inden quinoa'en, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Retten skal derefter simre i 15-20 minutter.

Ligesom med naturris har jeg erfaret, at quinoa får en endnu lækrere konsistens, hvis den får lov at blive i gryden under låg i 5-10 min. efter endt kogning. Den bliver mindre klæbrig.

Selleripostej

Denne postej får sin markante smag af knoldselleri, der - efter min mening - er en lækker efterårs- og vintergrønsag. Det er dog ikke alle, der sætter pris på dens ret dominerende smag; i så fald kan man i denne opskrift udskifte knoldselleri med andre rodfrugter, såsom gulerødder eller rødbeder (der vil give postejen en flot lillafarve). Jeg synes dog, at postejen kommer til at smage lidt flad uden selleri. Andre krydderier og krydderurter kan også bruges, såsom chili, karry, muskat, rosmarin, timian osv.

Til et tærtefad på ca. 25 cm i diameter skal der bruges:

• 1,5 dl boghvede (hel eller knækket)
• 1 mellemstort løg
• 1 halv knoldselleri
• 2 fed hvidløg, hakket eller presset
  
• 2 spsk oliven- eller rapsolie
• 2 dl røde splitlinser
• 1 l vand
• 1 tsk gurkemeje
• 1 tsk salt (eller efter behag)
  
• peber efter behag
  

Løg og knoldselleri hakkes i små stykker. Olien opvarmes i en tykbundet gryde, hvori løg, knoldselleri og hvidløg steges, indtil løget er klart. Boghvede, linser og de øvrige ingredienser tilsættes. Det hele bringes i kog, hvorefter der skrues ned for varmen, og det får lov at simre i 20-30 min, indtil al væden er opsuget (afhængigt af, om det er hel eller knækket boghvede, der bruges, vil det tage hhv. lidt længere eller kortere tid, så hold øje med det). Der røres rundt en gang imellem, så det ikke brænder på i bunden.

Blandingen presses derefter i en tærteform og bages i ovnen ved 200 grader (175 grader med varm luft) i ca. 30 min. Postejen smager godt både varm og kold, men den får først en fast konsistens, når den er kølet af.

Vegansk chokolade og pære(let)dessert

Chokolade er en af mine store laster. Det er heldigvis ganske sundt, i hvert fald hvis den er mørk. For nogle år siden begyndte Netto, til min store glæde, at sælge økologisk chokolade af mærket björnsted. De har en mælkechokolade (som jeg jo ikke køber) og to mørke chokolader, én med 85% og en med 70% kakao. Jeg kan lide dem begge, men jeg er virkelig faldet for den med 85% kakao, og jeg er blevet helt afhængig af den mørke, bitre smag.


Chokoladen er lækker at spise som den er, men den kan selvfølgelig også bruges i madlavning. Det er nu sæson for pærerne, så de sidste dage har jeg nydt godt af denne meget nemme og hurtige efterårsdessert: Pærer med smeltet chokolade.

Der skal bruges pr. person:

• 1½ pære (afhængig af størrelsen)
• 2 stk mørk chokolade (jeg brugte den med 85% kakao)

Pærerne skrælles, halveres, og kernehuset fjernes. Halvdelene lægges i et ovnfast fad og bages i ca. 10 min. ved 260 grader. Den ene halvdel lægges i en serveringsskål, der lægges et stykke chokolade, derefter den anden halvdel, så det andet stykke chokolade, og til sidst endnu en halvpære. Evt. saft fra pærerne kan hældes over. Dette skal gøres, så snart pærerne er taget ud af ovnen, så chokoladen kan smelte.

Græskar, dejlige græskar...

I morgen er det allehelgensaften, der i Nordamerika og Storbritannien fejres med en masse (u)hyggelige aktiviteter, bl.a. udskæring af græskar. Traditionen er efterhånden ved at være udbredt i Danmark, godt hjulpet af diverse kæder og forretninger, for hvilke Halloween kan vise sig at være indbringende.

På trods af min skepsis omkring al den kommercielle opmærksomhed, Halloween får i Danmark, må jeg indrømme, at jeg altid har syntes godt alt det med hekse, spøgelser og græskar. Specielt græskar. Hos mine forældre har der længe groet græskar på kompostbunken, og der var noget fascinerende ved de enorme frugter. Desværre blev de sjældent spist, der vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle stille op med dem. De endte ofte med at rådne på kompostbunken og danne ophav til den næste generation af græskar. Et af problemerne var nok, at de var uoverkommelig store, og at de desuden var ret hårde at skære i.

I år har jeg selv dyrket to typer mindre græskar, og jeg kan stolt vise jer et par eksemplarer af årets høst. Det store er et tyrkerhuegræskar (også kendt som ufogræskar) og det lille skulle være et grønt hokkaidogræskar (det har dog ikke den klassiske hokkaidoform, så det er lidt usikkert).Tyrkerhuen var ret hård at skære i, og den skulle skrælles, hvilket var lidt besværligt. Men man kan nøjes med at skære den i ottendedele og dampe eller koge den i en smule vand i 20-30 minutter, derefter vil kødet nemt kunne skæres fra. Det lille græskar behøver dog ikke at blive skrællet, da skrællen bliver blød under kogning.

Så de seneste uger har jeg brugt græskar en hel del til min aftensmad, men jeg har også forsøgt mig med en kage, og resultatet var særdeles vellykket. Jeg fandt en opskrift på en "Impossible Pumpkin Pie" på SusanV's vidunderlige blog, som jeg prøvede med nogle få ændringer. Selv synes jeg, at det er en af de lækreste kager, jeg har smagt, den har en lækker konsistens og er delikat krydret. Her er så min version, der højst sandsynlig er meget lig den originale græskarkage. Jeg brugte et halvt tyrkerhuegræskar, men en anden type græskar, for eksempel hokkaido, vil også sagtens kunne bruges.
Til en springform på ca. 22 cm i diameter:

• 3,5 dl sojamælk, gerne med vanilje
  
• 2 spsk arrow root (eller andet stivelse) udrørt i 2 spsk vand
• 5 dl moset græskar (bare kogt græskarkød, der er blevet blendet)
• 1,5 dl boghvedemel (eller andet mel)
• 2 tsk natron eller bagepulver
• 1,5 dl sukker
• ½ tsk stødt ingefær
• ¼ tsk stødte nelliker
• 1 tsk kanel

Det hele blandes godt sammen til en lind dej (jeg gjorde det med en stavblender) og hældes i en smurt springformen. Kagen bages ved 175 grader i en time. Lad den køle helt af, før springformen åbnes.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at bage kagen med hvedemel, og det fungerer fint. Den skal dog have lidt kortere tid i ovnen, ca. 45 minutter.

Ostekage med jordbær

Denne ostekage er lavet med grødris i stedet for den mere traditionelle tofu, og jeg har brugt agar-agar til at få den til at stivne. Den er ikke særlig sød, så har man en sød tand, kan man bare tilsætte mere sukker eller sirup. Til toppen har jeg brugt jordbær, som jeg havde i fryseren, men andre bær eller frugtmos kan også bruges, og det smager sikkert endnu bedre med friske frugt.

Jeg har forsøgt mig med en glutenfri bund, men en hvilken som helst tærtedej vil sandsynligvis kunne bruges. Opskriften passer til en springform på ca. 23 cm i diameter.


Til bunden:

• 2,5 dl rismel
• 3 spsk sirup
• 2 spsk rapsolie
• ½-¾ dl vand

Rismel, sirup og olie blandes sammen. Vandet tilsættes lidt efter lidt til dejen kan samles. Den trykkes i bunden af en springform med hænderne og bages i 10-15 min. ved 175 grader. Dejen vil måske krakelere, men det gør ikke noget. For at spare tid kan dejen laves, mens risen koger.

Til fromagen:

• 2¼ dl grødris
• 7 dl vand
• 5 dl sojamælk
• ½ dl sirup
• 2 tsk agar-agar

Risen og vandet bringes i kog, og sojamælken tilsættes. Der skrues ned for varmen, og blandingen for lov at simre i ca. 45 min. Rør rundt en gang i mellem, så risen ikke brænder fast i bunden af gryden. Derefter blendes blandingen til en lind vælling (jeg brugte en stavblender). Sirup og agar-agar tilsættes, og blandingen opvarmes igen og koger et par minutter under omrøring. Den hældes straks i springformen og bages i 20 min. ved 175 grader. Mens den køler af, laves jordbærgeléen.

Til jorbærgeléen:

• 500 g optøede jordbær (eller andre bær)
  
• 2 dl vand
• 2 spsk arrowroot eller andet stivelse (fx majs- eller kartoffelstivelse)
• 1 tsk agar-agar

Arrowroot og agar-agar opløses i vandet, som bringes i kog. Det koger i 2-3 min., før jordbærrene tilsættes og varmes op i 1-2 min. Blandingen hældes over fromagen og får lov at køle af. Når ostekagen er kølet helt af, kommer den i køleskabet i mindst et par timer, før springformen åbnes.

Grønsager i kokosmælk

En indonesisk inspireret ret, der kan serveres med ris eller nudler.

• 1 porre
• 2 håndfulde grønne bønner
  
• 2 kartofler
• 2 gulerødder
• lidt chili efter smag
• 1 dåse kokosmælk (400 ml)
• 1 halvt blomkålshoved (brug gerne de grønne blade, hvis de ikke er for grove)
• evt. salt og peber

Porre, gulerødder og kartofler skæres i skiver eller små stykker. De kommes i en gryde sammen med bønner, kokosmælk og chili. Det hele bringes i kog og for lov at simre i 15 min. ved svag varme. Imens deles blomkålshovedet i små buketter, og blomkålsbladene skæres i mindre stykker. De tilsættes kokosblandingen, som får lov til at simre yderligere 5-10 min. eller indtil blomkålsstykkerne er tilpas kogte. Smages evt. til med salt og peber.