Bærpandekager

I Nordamerika er pandekager traditionelt tykkere og mindre end i Europa. Det gør det muligt at have små stykker frugt i dejen, som bager sammen med pandekagen. Jeg havde længe prøvet at lave den slags små, tykke pandekager, men endte altid med, at dejen flød ud over hele bunden af panden, og at pandekagen derved blev tynd. Ikke at det er dårligt i sig selv: Så kan man nemt folde eller rulle den rundt om fyldet. Men når jeg nu havde lyst til en tyk og lille pandekage, var det lidt irriterende ikke at kunne lave andet end store, tynde pandekager.

Først efter flere forsøg gik det op for mig, at jeg ubevidst vippede panden fra side til side, når jeg hældte dejen på, så dejen kom til at flyde ud over hele bunden af panden. Det var en så indgroet vane at jeg slet ikke tænkte over det, jeg gjorde. Det lyder absolut dumt, men når man har lavet pandekager på den måde siden barndommen, er det faktisk ret svært ikke at vippe panden op og ned; det sker automatisk. Så nu lader jeg panden stå på kogepladen, mens jeg hælder dejen ud, så den ikke spredes ud. Genialt, ikke? Jeg bruger knap 1 dl dej pr. pandekage.

• 2 dl hvedemel
• 1 dl fuldkornsspeltmel eller grahamsmel
• 2 spsk sukker
• 1 tsk natron
• 2 spsk stivelse (fx arrowroot, kartoffelmel eller majsstivelse) udrørt i 2 spsk vand
  
• 2,5 dl sojamælk
• ca. 2,5 dl solbær og/eller ribs
  

De to typer mel, sukker og natron blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med sojamælken, og det hele røres rundt til en tyktflydende dej. Lad dejen stå i ca. et kvarter. Bærrene vendes forsigtigt rundt i dejen, og pandekagerne kan steges.

Pandekagerne kan spises som de er, eller overhældes med sirup.

Squash og løg med karry

I år har vi igen plantet små græskar (hokkaido og tyrkerhue) i køkkenhaven, og vi har allerede høstet af de umodne frugter, som vi bruger på samme måde som courgetter (courgetter er faktisk ikke andet end en slags umodent græskar; navnet kommer fra fransk og er en diminutiv form af courge, der betyder græskar). Man behøver ikke at skrælle dem eller at fjerne kernerne, og man kan endda spise dem rå. Dem, der ikke høstes tidligt, vil modne i løbet af efteråret, kødet vil få den orange farve, der forbindes med græskar, og det vil blive hårdere i rå tilstand. Det vil også være nødvendigt at skrælle dem (det gøres nemmest efter kogning eller bagning; hokkaidogræskar behøver dog ikke at blive skrællet) og fjerne kernerne. Til gengæld er de holdbare i flere måneder i et mørkt og køligt sted, så længe de ikke får frost. Og de kan bruges til alt muligt lækkert: supper, gratin'er, gryderetter, kager (denne græskarkage er en af mine yndlingsdesserter), kompotter... osv.

Til denne meget enkle ret har jeg kun brugt løg og et lille umodent tyrkerhuegræskar. Det er nok svært for folk uden adgang til en køkkenhave at anskaffe sig et umodent tyrkerhuegræskar, men det kan sagtens erstattes af almindelige gule eller grønne courgetter. Retten kan udgøre en let aftensmad i sig selv, eller, hvis man ønsker noget mere fyldigt, kan den spises med fx. ris eller chapati'er.

• 1 stor squash eller 2 små
• 2 løg
• 2 fed hvidløg
• 1 tsk af din yndlingskarryblanding, gerne hjemmelavet
• 2 spsk olivenolie

Squash skæres i mindre stykker. Løg skæres i stykker, hvidløg hakkes fint, og olien opvarmes på en pande. Karryblandingen røres i olien, og hvidløg og løg tilsættes og steger i ca. 5 minutter under omrøring. Squash tilsættes og steger med i yderligere 5-10 minutter, til de har en passende konsistens. Serveres varmt.

Ribs- og solbærmuffins

Ribs og solbær er blandt de mest almindelige bær, man kan finde i danske haver. Vi har høstet flere kilo og frosset dem ned, så vi også kan nyde de vitaminrige bær om vinteren. Dem der ikke fryses ned bliver spist nu, sammen med havregryn og sojayoghurt til morgenmad, blendet med bananer eller direkte fra busken, og de kan også bruges i muffins, hvor deres syrlige smag afbalanceres af den søde dej. Den følgende opskrift passer til 24 muffinsforme.

• 7,5 dl hvedemel
• 2,5 dl sukker
• 2,5 tsk natron
• 2 tsk vaniljesukker
• 2 spsk æblecidereddike
• 5 dl sojamælk
• ca. 1 l ribs eller solbær, eller begge dele
  

Hvedemel, sukker, natron og vaniljesukker blandes sammen. Eddike og sojamælk tilsættes, og der røres rundt til dejen er lind og uden for mange klumper i. Kom bærrene i dejen og rør nænsomt rundt, til de er jævnt fordelt. Dejen hældes over i 24 muffinsforme og bages 20-25 minutter ved 150 grader ved varmluftsovn (175 grader i almindelig ovn).

Kirsebærclafoutis

Det er nu blevet kirsebærtid i Danmark, og jeg propper mig med de lækre frugter, hver gang jeg går ud i haven. Jeg bruger dem også flittigt i en fransk dessert, clafoutis aux cerises, eller kirsebærclafoutis, som jeg ofte fik i min barndom. Det er en af de nemmeste kager, jeg har kendskab til, og den veganske version er endda betydelig nemmere end den med æg i (derurover er den også nærmest fedtfri, hvis den slags bekymringer skulle plage én, når man spiser kager).

En clafoutis er traditionelt altid lavet med kirsebær. Men andre friske frugter kan sagtens bruges: Æbler, pærer, bananer, brombær... Kun fantasien sætter grænser. Efter kirsebærclafoutis er min yndlingsvariant den med blommer.

Man kan selv vælge, om man vil udstene kirsebærrene eller ej. Det siges, at stenene afgiver en fin aroma og derfor bør blive i kirsebærrene, men selv synes jeg, at det er nemmere med udstenede kirsebær, når man får gæster, specielt hvis der er børn. Det tager bare lidt tid at udstene kirsebærrene, og det gøres lettest med en kirsebærudstener.

• ca. 3/4 kg eller ca. 12 dl kirsebær (eller nok til at dække bunden af tærtefadet)
  
• 4 dl hvedemel
• 1,5 dl sukker
• 1,5 tsk natron
• 2,5 dl sojamælk, gerne med vanilje

Kirsebær udstenes eventuelt og lægges på bunden af et smurt tærtefad. I en skål blandes mel, sukker og natron sammen, og sojamælken tilsættes. Rør rundt, indtil det hele er blandet sammen til en lind dej. Dejen hældes over kirsebær, og kagen bages ved 150 grader i varmluftsovn (175 i almindelig ovn) i 30-45 minutter, indtil den har fået en smuk gylden overflade, og dejen er fast.

"Home", en film af Yann Arthus-Bertrand

I går var det Verdens Miljødag, hvilket jeg først opdagede i går aftes. I denne anledning blev filmen "Home" af Yann Arthus-Bertrand gjort tilgængelig på Youtube indtil d. 14. juni, og ved denne lejlighed var der på P1 et kort interview med den franske fotograf, og jeg blev opmærksom på filmens eksistens.

Yann Arthus-Bertrand er især kendt for sine fotografier af Jorden set fra himlen, som er blevet kendt i hele verden gennem bøger, film og udstillinger. Hans fotografier viser naturens skønhed, menneskets brug af de naturlige ressourcer og den menneskelige aktivitets påvirkning af naturen. Filmen "Home" fortsætter med dette tema og understreger, at vores stigende forbrug er ved at ændre på den naturlige balance med uoverskuelige konsekvenser for mange arter, herunder mennesker.

Koralrev i Queensland, Australien

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Som titlen antyder, skal Jorden opfattes som vort hjem, en lille isoleret ø i det uendelige rum,
hvor livet har kunne udviklet sig til en mangfoldighed af former. Der bliver draget en parallel til Påskeøen, en isoleret ø i det sydlige Stillehav, der var hjemstedet for en avanceret civilisation, Rapanuierne (deres efterkommer beboer stadig Påskeøen i dag). Civilisationen gik til grunde, fordi træerne efterhånden forsvandt fra øen på grund af fældning. Folk kunne ikke længere sejle ud for at fiske, da de ikke havde mere træ til at bygge både med, og jorden på øen blev eroderet og mere og mere uegnet til dyrkning af afgrøder. Da Europæerne ankom til øen, var samfundet allerede i opløsning på grund af, at de udtømte ressourcer ikke længere kunne brødføde befolkningen.

Som veganer blev jeg glad for, at filmen gjorde opmærksom på de problemer, kødforbruget skaber for miljøet. På millioner af hektarer dyrkes afgrøder, ikke for at mætte sultne mennesker, men for at fodre milliarder af husdyr, der bidrager lige så meget til drivhuseffekten som hele verdens biler. Regnskoven i Amazonas reduceres hver dag for at gøre plads til foderafgrøder eller græsningsarealer for kvæg. Og kødproduktionen forbruger enorme mængder vand (30 000 l vand til et kilo oksekød, sammenlignet med 1000 l vand til et kilo korn). Problemer ved fiskeriet blev også illustreret. Mange fiskearter bliver fisket så intensivt, at de idag er truet, hvilket påvirker hele økosystemet i havet, også arter der ikke fiskes. Desuden ødelægger de moderne fiskemetoder havbunden og efterlader den som en undervandsørken. Og forskellige dyr som skildpadder og delfiner fanges i nettene og dør af luftmangel. Den slags problemer, der er knyttet til vores spisevaner, bliver alt for sjældent nævnt (og i endnu mindre grad diskuteret) i medierne, når snakken falder på miljø- og klimaproblemer. Så det er yderst positiv, at filmen bringer emnet frem i lyset.

Hvedehøst i Colorado, USA

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Filmen fokuserer selvfølgelig også på vores umættelige forbrug af olie, kul og gas. Vi ved jo, at de fossile ressourcer bliver udtømt om nogle årtier, og alligevel synes vores bestræbelser på at udnytte alternative energikilder og ændre vores forbrug halvhjertet. Befolkningstallet stiger, forbruget ligeså, mens vores primære energikilder udtømmes, og kløften mellem rige og fattige bliver dybere. Det er skræmmende udsigter, men filmen ender alligevel med et optimistisk budskab: Vi er begyndt at reagere, og der er stadig håb for livet på vores planet.Urskov i Fjordland park, New Zealand

© Film “HOME” – une coproduction ELZEVIR FILMS / EUROPACORP

Ostesauce med tahini og gærflager

For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.

• ½ dl gærflager
• 1 spsk tahini
• 4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
• evt. 2 fed hvidløg, presset
  
• evt. lidt salt

Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.

Smuldredejskage med rabarber

Vi er nu midt i rabarbersæsonen, og på trods af tørken har rabarberne vokset sig kæmpestore i baghaven. Jeg skar otte stilke af og lavede denne meget nemme smuldredejskage (ja, denne gang blev det er en rigtig smuldredejskage, ikke lige som sidste års mislykkede forsøg der endte som "rabarber med låg"!) . Dejen er ikke overdreven sød, så nogle vil sikkert gerne tilsætte lidt mere sukker.

• 8 stilke rabarber
• 3 spsk sukker

Rabarberne renses og skæres i små stykker. De spredes på bunden af et fad og overstrøs med sukker.

• 1 dl mandler
• 1 dl havregryn
• 2 dl hvedemel
• 3 spsk sukker
• ½ dl rapsolie
• 2 spsk vand

Mandlerne hakkes fint (de kan evt. blendes i et par sekunder) og blandes med havregryn, hvedemel og sukker. Rapsolie og vand tilsættes og fordeles i melblandingen, indtil dejen minder om brødkrummer. Dejen drysses over rabarberne, og kagen bages v. 175 grader i ca. 45 min.