Quinoa og linser med karry

Dette er en uhyre nem ret, som er klar i løbet af en halv time. Opvasken er minimal, da der kun bruges en gryde til det hele.

• 3 dl quinoa
• 1 dl brune linser
• 7 dl vand
• 2-3 håndfulde frosne bønner (andre grønsager kan også bruges)
• et par tsk færdigblandet karrypulver (gerne stærk) eller:
  

• 1 tsk gurkemeje
• lidt sort peber
• ½ tsk stødt ingefær
• 1 knivspids chili
• 1 tsk stødt spidskommen
• 2 pressede eller fint hakkede fed hvidløg
• ½ tsk salt

Der er to mulige fremgangsmåder: Linserne kan lægges i blød i vandet i et par timer eller mere, hvorefter quinoaen, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Det hele bringes i kog, der skrues ned for varmen, og retten får lov at simre i 15-20 minutter.

Har man glemt at lægge linserne i blød, skal de først koge i 5-10 minutter, inden quinoa'en, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Retten skal derefter simre i 15-20 minutter.

Ligesom med naturris har jeg erfaret, at quinoa får en endnu lækrere konsistens, hvis den får lov at blive i gryden under låg i 5-10 min. efter endt kogning. Den bliver mindre klæbrig.

Selleripostej

Denne postej får sin markante smag af knoldselleri, der - efter min mening - er en lækker efterårs- og vintergrønsag. Det er dog ikke alle, der sætter pris på dens ret dominerende smag; i så fald kan man i denne opskrift udskifte knoldselleri med andre rodfrugter, såsom gulerødder eller rødbeder (der vil give postejen en flot lillafarve). Jeg synes dog, at postejen kommer til at smage lidt flad uden selleri. Andre krydderier og krydderurter kan også bruges, såsom chili, karry, muskat, rosmarin, timian osv.

Til et tærtefad på ca. 25 cm i diameter skal der bruges:

• 1,5 dl boghvede (hel eller knækket)
• 1 mellemstort løg
• 1 halv knoldselleri
• 2 fed hvidløg, hakket eller presset
  
• 2 spsk oliven- eller rapsolie
• 2 dl røde splitlinser
• 1 l vand
• 1 tsk gurkemeje
• 1 tsk salt (eller efter behag)
  
• peber efter behag
  

Løg og knoldselleri hakkes i små stykker. Olien opvarmes i en tykbundet gryde, hvori løg, knoldselleri og hvidløg steges, indtil løget er klart. Boghvede, linser og de øvrige ingredienser tilsættes. Det hele bringes i kog, hvorefter der skrues ned for varmen, og det får lov at simre i 20-30 min, indtil al væden er opsuget (afhængigt af, om det er hel eller knækket boghvede, der bruges, vil det tage hhv. lidt længere eller kortere tid, så hold øje med det). Der røres rundt en gang imellem, så det ikke brænder på i bunden.

Blandingen presses derefter i en tærteform og bages i ovnen ved 200 grader (175 grader med varm luft) i ca. 30 min. Postejen smager godt både varm og kold, men den får først en fast konsistens, når den er kølet af.

Tyr og pelsdyr

Spanien er kendt for flere sadistiske traditioner som tyrefægtning, men jeg havde ikke hørt før i dag om "Toro Júbilo", som også involverer tyre. Der fæstnes harpikskugler eller fyrværkeri på tyrens horne, som derefter antændes, før tyren slippes løs. Det er vist ikke nødvendigt at forklare, at tyren føler stor angst og desuden risikerer forbrændinger i hovedet. Heldigvis vælger man efterhånden flere steder at bruge en kunstig tyr af metal som styres af mennesker, men i byen Medinaceli foregår traditionen desværre stadig med en rigtig tyr.

Peta laver i øjeblikket en kampagne mod denne form for dyremishandling. Man kan skrive en mail til de ansvarlige bag denne praksis her.

Her i Norden har vi desværre også dyremishandling i form af pelsfarme. Et norsk dokumentar, der netop kan ses på Anima, dokumenterer de kummerlige forhold, dyrene lever under på norske farme, indtil de bliver slået ihjel. Den norske forening Netverk for dyrs frihett samler underskrifter for at forbyde pelsavl i Norge, og jeg kan kun anbefale, at man skriver under her, hvor man også kan skrive til den norske ambassade.

Vegansk chokolade og pære(let)dessert

Chokolade er en af mine store laster. Det er heldigvis ganske sundt, i hvert fald hvis den er mørk. For nogle år siden begyndte Netto, til min store glæde, at sælge økologisk chokolade af mærket björnsted. De har en mælkechokolade (som jeg jo ikke køber) og to mørke chokolader, én med 85% og en med 70% kakao. Jeg kan lide dem begge, men jeg er virkelig faldet for den med 85% kakao, og jeg er blevet helt afhængig af den mørke, bitre smag.


Chokoladen er lækker at spise som den er, men den kan selvfølgelig også bruges i madlavning. Det er nu sæson for pærerne, så de sidste dage har jeg nydt godt af denne meget nemme og hurtige efterårsdessert: Pærer med smeltet chokolade.

Der skal bruges pr. person:

• 1½ pære (afhængig af størrelsen)
• 2 stk mørk chokolade (jeg brugte den med 85% kakao)

Pærerne skrælles, halveres, og kernehuset fjernes. Halvdelene lægges i et ovnfast fad og bages i ca. 10 min. ved 260 grader. Den ene halvdel lægges i en serveringsskål, der lægges et stykke chokolade, derefter den anden halvdel, så det andet stykke chokolade, og til sidst endnu en halvpære. Evt. saft fra pærerne kan hældes over. Dette skal gøres, så snart pærerne er taget ud af ovnen, så chokoladen kan smelte.

Græskar, dejlige græskar...

I morgen er det allehelgensaften, der i Nordamerika og Storbritannien fejres med en masse (u)hyggelige aktiviteter, bl.a. udskæring af græskar. Traditionen er efterhånden ved at være udbredt i Danmark, godt hjulpet af diverse kæder og forretninger, for hvilke Halloween kan vise sig at være indbringende.

På trods af min skepsis omkring al den kommercielle opmærksomhed, Halloween får i Danmark, må jeg indrømme, at jeg altid har syntes godt alt det med hekse, spøgelser og græskar. Specielt græskar. Hos mine forældre har der længe groet græskar på kompostbunken, og der var noget fascinerende ved de enorme frugter. Desværre blev de sjældent spist, der vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle stille op med dem. De endte ofte med at rådne på kompostbunken og danne ophav til den næste generation af græskar. Et af problemerne var nok, at de var uoverkommelig store, og at de desuden var ret hårde at skære i.

I år har jeg selv dyrket to typer mindre græskar, og jeg kan stolt vise jer et par eksemplarer af årets høst. Det store er et tyrkerhuegræskar (også kendt som ufogræskar) og det lille skulle være et grønt hokkaidogræskar (det har dog ikke den klassiske hokkaidoform, så det er lidt usikkert).Tyrkerhuen var ret hård at skære i, og den skulle skrælles, hvilket var lidt besværligt. Men man kan nøjes med at skære den i ottendedele og dampe eller koge den i en smule vand i 20-30 minutter, derefter vil kødet nemt kunne skæres fra. Det lille græskar behøver dog ikke at blive skrællet, da skrællen bliver blød under kogning.

Så de seneste uger har jeg brugt græskar en hel del til min aftensmad, men jeg har også forsøgt mig med en kage, og resultatet var særdeles vellykket. Jeg fandt en opskrift på en "Impossible Pumpkin Pie" på SusanV's vidunderlige blog, som jeg prøvede med nogle få ændringer. Selv synes jeg, at det er en af de lækreste kager, jeg har smagt, den har en lækker konsistens og er delikat krydret. Her er så min version, der højst sandsynlig er meget lig den originale græskarkage. Jeg brugte et halvt tyrkerhuegræskar, men en anden type græskar, for eksempel hokkaido, vil også sagtens kunne bruges.
Til en springform på ca. 22 cm i diameter:

• 3,5 dl sojamælk, gerne med vanilje
  
• 2 spsk arrow root (eller andet stivelse) udrørt i 2 spsk vand
• 5 dl moset græskar (bare kogt græskarkød, der er blevet blendet)
• 1,5 dl boghvedemel (eller andet mel)
• 2 tsk natron eller bagepulver
• 1,5 dl sukker
• ½ tsk stødt ingefær
• ¼ tsk stødte nelliker
• 1 tsk kanel

Det hele blandes godt sammen til en lind dej (jeg gjorde det med en stavblender) og hældes i en smurt springformen. Kagen bages ved 175 grader i en time. Lad den køle helt af, før springformen åbnes.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at bage kagen med hvedemel, og det fungerer fint. Den skal dog have lidt kortere tid i ovnen, ca. 45 minutter.

6 mærkværdigheder

Jeg er blevet beæret over at blive tagget af Jens Drejer. Tagget går ud på, at man skal nævne seks underlige vaner, man har. Det er nu ikke så nemt, som det lyder, for hvad der er mærkeligt for nogle kan være ganske normalt for andre. Såsom at være veganer; for mig er det ganske almindeligt og dejligt, men jeg ved, at andre synes at det er langt ude, sundhedskadeligt, latterligt, fundamentalistisk, umuligt eller hvad de nu kan komme på.

Så her er seks af mine mærkværdigheder, som jeg nok har brugt et par timer på at finde.

1. Jeg vasker hænderne rigtig mange gange i løbet af en dag. Hvis jeg har været udenfor, aet katten, læst avis, læst biblioteksbøger, været på toilettet, vandet blomsterne, hentet rent vasketøj op fra kælderen, børstet mit hår, osv... Og selvfølgelig hver gang jeg skal lave mad eller spise. Jeg er ellers ikke nogen rengøringsfanatiker (faktisk burde jeg nok støvsuge og vaske gulvet lidt oftere end jeg gør), men jeg synes, at hænderne, som kommer så mange steder, skal vaskes ofte. Men måske overdriver jeg lidt; jeg har i hvert fald meget tørre hænder. Dog afskyr jeg, når folk ikke vasker hænderne efter toiletbesøget. Det er bare for ulækkert.
2. Jeg bager mit eget rugbrød og laver min egen yoghurt (nej, det er ikke så svært, og nej, jeg er ikke nogen professionel hjemmegående husmor).
3. Jeg forarges over folk, der kører i firehjulstrækker. Jeg kan godt forstå, at man gør det i en uvejsom stenørken, men det er altså komplet latterligt på de danske veje. Det er farligt, forurenende og fuldstændig unødvendigt. Jeg hader også, når folk kører for stærkt og sætter andres liv i fare.
4. Jeg er ikke særlig overtroisk eller religiøs, men når jeg har læst en bog om spøgelser eller set en uhyggelig film, tør jeg knap nok gå på toilettet om natten. Eller kigge i spejlet; tænk hvis jeg så en uhyggelig skikkelse bag mig! Det går over efter et par dage, men mens det står på, er jeg faktisk ret bange. Samtidig kunne jeg alligevel godt tænke mig en dag at se et rigtigt spøgelse eller noget i den stil.
5. Jeg elsker at finde ud af, hvad ordene kommer fra. Etymologi har længe fascineret mig.
6. Jeg synes man burde afskaffe Kongehuset. Jeg synes ikke medlemmerne af Kongehuset er tilstrækkelig gode repræsentanter for landet, da de støtter barbariske traditioner såsom at gå med pels eller gå på jagt (for ikke at tale om Henriks madvaner). De burde give et bedre eksempel. Desuden bryder jeg mig ikke om princippet bag monarkiet, som er udemokratisk. Det er også urimeligt for de kongelige selv, at de fra en tidlig alder skal være i mediernes søgelys, uden at de selv har valgt at komme i denne situation. Og er der ikke vigtigere ting at bruge skattekronerne på? Men ak, de fleste dansker ønsker et kongehus, så jeg må vel bøje mig for flertallet.
   

Jeg vil ikke tagge nogen, men enhver der læser denne blog kan betragte sig selv som tagget, hvis vedkommende ønsker det. Reglerne er:

• Link til din tagger
• Nævn reglerne i din blog
• Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
• Tag seks andre bloggere
• Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

Ostekage med jordbær

Denne ostekage er lavet med grødris i stedet for den mere traditionelle tofu, og jeg har brugt agar-agar til at få den til at stivne. Den er ikke særlig sød, så har man en sød tand, kan man bare tilsætte mere sukker eller sirup. Til toppen har jeg brugt jordbær, som jeg havde i fryseren, men andre bær eller frugtmos kan også bruges, og det smager sikkert endnu bedre med friske frugt.

Jeg har forsøgt mig med en glutenfri bund, men en hvilken som helst tærtedej vil sandsynligvis kunne bruges. Opskriften passer til en springform på ca. 23 cm i diameter.


Til bunden:

• 2,5 dl rismel
• 3 spsk sirup
• 2 spsk rapsolie
• ½-¾ dl vand

Rismel, sirup og olie blandes sammen. Vandet tilsættes lidt efter lidt til dejen kan samles. Den trykkes i bunden af en springform med hænderne og bages i 10-15 min. ved 175 grader. Dejen vil måske krakelere, men det gør ikke noget. For at spare tid kan dejen laves, mens risen koger.

Til fromagen:

• 2¼ dl grødris
• 7 dl vand
• 5 dl sojamælk
• ½ dl sirup
• 2 tsk agar-agar

Risen og vandet bringes i kog, og sojamælken tilsættes. Der skrues ned for varmen, og blandingen for lov at simre i ca. 45 min. Rør rundt en gang i mellem, så risen ikke brænder fast i bunden af gryden. Derefter blendes blandingen til en lind vælling (jeg brugte en stavblender). Sirup og agar-agar tilsættes, og blandingen opvarmes igen og koger et par minutter under omrøring. Den hældes straks i springformen og bages i 20 min. ved 175 grader. Mens den køler af, laves jordbærgeléen.

Til jorbærgeléen:

• 500 g optøede jordbær (eller andre bær)
  
• 2 dl vand
• 2 spsk arrowroot eller andet stivelse (fx majs- eller kartoffelstivelse)
• 1 tsk agar-agar

Arrowroot og agar-agar opløses i vandet, som bringes i kog. Det koger i 2-3 min., før jordbærrene tilsættes og varmes op i 1-2 min. Blandingen hældes over fromagen og får lov at køle af. Når ostekagen er kølet helt af, kommer den i køleskabet i mindst et par timer, før springformen åbnes.