onsdag den 17. december 2008

Nødde-tofusteg

December har været ualmindelig travl i år, og jeg har ikke haft tid til at lave så meget mad (i hvert fald ikke noget der var blogværdigt). Jeg havde ellers lidt en drøm om at lave en masse lækker julemad, men det blev desværre ikke til så meget i virkeligheden. I går fik jeg dog lavet en nødde-tofusteg, som jeg synes smagte dejligt. Eneste minus er, at den ikke kan skæres i skiver, da den smuldrer for meget. Jeg har lavet den med rodfrugter, men andre grønsager kan sikkert også bruges (jeg tror, at det kunne være rigtig lækkert med champignoner eller andre svampe, og porrer). Opskriften passer til et ovalt fad på ca. 25 x 15 cm.


  • 1 dl nødder (hasselnødder, mandler, cashewnødder, eller hvad man bedst kan lide)
  • 250 g fast tofu
  • 2 spsk sojasovs
  • ca. 1 dl vand
  • 1 stort løg
  • 1 knoldselleri eller 2 pastinakker
  • 1 spsk tørret timian
  • 2 spsk olivenolie
Nødderne findeles i blenderen og hældes i en skål. Tofuen skæres i stykker og blendes med halvdelen af løget, sojasovsen og vandet, indtil den har en lind konsistens (hæld vandet i lidt efter lidt, da tofu kan være mere eller mindre fast, så måske skal der bruges lidt mindre vand). Tofublandingen røres sammen med de findelte nødder.

Resten af løget og knoldsellerien (eller pastinakkerne) skæres i små stykker og steges i olien med timian, indtil rodfrugten begynder at få en brun farve.

Halvdelen af tofublandingen lægges i bunden af en smurt ovnfast fad. Grønsagerne lægges oveni og dækkes med resten af tofublandingen. Stegen bages ved 200 grader (175 grader i varmluftsovn) i ca. 35 minutter.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser meget spændende ud. Lige som dig er jeg vist inde i en periode, hvor jeg ikke laver så spændende mad. Men det gør ikke noget - bare det stadig er godt og sundt! Og jeg har heldigvis en masse nemme opskrifter. I går lavede jeg stuvede ærter og gulerødder med masser af persille i. Dertil kartofler og selleribøffer. Superlækkert!

Virginie sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Virginie sagde ...

Hej Karin,
Jag talar lite svenska och jag kan förstå lite lite lite din blog. Tack för ditt anknyta. Hej då!

Anonym sagde ...

Off topic.

Jeg ville bare ønske dig en god jul.

Karin sagde ...

Tak Jens! I lige måde og godt nytår.

Virginie, je suis impressionée par ton suédois! C'est rare qu'un étranger sache parler ces petites langues nordiques. Bonne et heureuse année 2009!

Anonym sagde ...

Wow. Du taler og skriver fransk - la plus belle langue du monde! Jeg er desværre forfærdelig dårlig til begge dele. Men jeg er nødt til at give dig dette link:
http://vegansfields.over-blog.com/

Jeg bager ikke så mange kager, men jeg har ofte tænkt på, at man burde prøve nogle af disse helt utrolig fantastiske kager. Det er helt vildt. Jamen, se lige denne her: http://vegansfields.over-blog.com/article-22446877.html

Derudover har jeg også fulgt med i historien om den stakkels kat som faldt ned fra et tag i paris. Se kategorien "SOS pour Angel".

Karin sagde ...

Ja, jeg kender godt denne blog, som jeg må tilføje i min blogliste. Hun er fantastisk dygtig til kager og desserter, og til at fotografere dem.