Ny film om veganisme: Making the Connection

I forbindelse med den Internationale Veganerdag den 1. november har det britiske Vegan Society udgivet en film, "Making the Connection" som kan ses på YouTube i 8 dele, eller i et stykke på EnvironmentFilms.org, hvor den varer ca. en halv time. Filmen forsøger at belyse veganismen fra forskellige vinkler såsom etik, bæredygtighed, landbrug, gastronomi og sundhed. Det er i mine øjne lykkedes meget godt. En række mennesker forklarer om de mange fordele ved en vegansk kost, og filmen glider ubesværet fra det ene emne til det andet.



En anden udmærket lille film om veganismen hedder "A life connected" og er lavet af det amerikanske Non Violence United.



Fælles for begge film er, at de lægger vægt på det positive ved veganismen. Der er nogle få ubehagelige billeder optaget i dyrefabrikker og slagterier, men man bliver skånet for det værste. Alt i alt synes jeg, at man bliver opstemt og inspireret af disse film.

Jordnøddesmørsmåkager

Sunde er de ikke - men disse jordnøddesmørsmåkager (sikke et langt navn!) smager skønt. De kan også laves med andre slags nøddesmør - hvis man kan få fat i det og har råd til at købe det. Jeg prøvede en gang med cashewnøddesmør, og det var også en succes. Til gengæld må de ikke få for meget eller stå for længe i ovnen, for så bliver de ret hårde. Som man kan se på billedet, må de knap nok have fået en gylden farve. De opbevares fint i en kagedåse (hvis man altså kan lade dem være i fred). Skal det være ekstra lækkert kan man tilføje 1 dl hakket mørk chokolade eller 1 dl hakkede nødder til dejen til sidst.

Til en plade (almindelig ovn) skal der bruges:

• 3/4 dl jordnøddesmør
• 2 spsk rapsolie
• 1 dl sukker
• 3/4 dl plantemælk (soja, ris, eller hvad man nu foretrækker)
• 1 tsk vaniljesukker
• 2 dl hvedemel
• ½ tsk natron
• 2 dl havregryn (finvalsede)

 De 5 første ingredienser blandes sammen til en lind, tyktflydende væske. Resten tilsættes, og dejen æltes.

Skefulde af dejen rulles til kugler og lægges på pladen (brug bagepapir). Dejkuglerne trykkes flade. Dejen kan være ret klistret, så det kan være en god idé at have en skål med vand i nærheden, som man kan fugte fingrene med; så bliver dejen meget nemmere at håndtere. Småkagerne bages ved 180 grader (varm luft) i ca. 8 minutter (som sagt, hold øje med dem!). De vil stadig være ret bløde, når de tages ud af ovnen, men de hærder under afkølingen.

Uden hjerne, uden smerte: Stamcellekød

Snart kan kødet på din tallerken fremstilles helt uden at slå dyr ihjel. Ved hjælp af stamceller dyrker forskere allerede nu laboratoriekød, der aldrig har siddet i en krop, og målet er at forvandle hver celle til 100 kilo kød. Det kan nemlig blive nødvendigt for at tilfredsstille verdens voksende appetit på kød.

Sådan begynder artiklen "Forskere vil lave bøffer uden dyr" fra det sidste nummer af "Illustreret Videnskab" (nr. 10/2010). På verdensplan er der nemlig ca. 50 forskere, der arbejder på at finde ud af, hvordan kød kan dyrkes ud fra nogle få stamceller. Stamcellerne kan komme fra nogle navlestrenge, så drab på dyr vil blive unødvendigt, og produktionen vil være 5-10 gange mindre energikrævende end produktionen af kød med levende dyr. Desuden vil man kunne undgå problemer med antibiotikarester og spredning af sygdomme, samtidigt med at kød vil kunne gøres sundere - for eksempel med mindre fedt.

Det lyder forjættende - eller gør det? Efter at have været vegetar det meste af mit liv og veganer i efterhånden mange år, er det ikke noget der får mine tænder til at løbe i vandet. Jeg har mistet enhver trang til kød og synes overhovedet ikke, at det er appetitligt mere. Så stamcellekød vil ikke være noget for mig. Alligevel er jeg glad for, at der forskes i denne form for kødproduktion. For som det nævnes i artiklen, er der desværre ikke udsigt til, at folk vil spise mindre kød, eller at flere bliver vegetarer. Kød har statussymbol, og når folk i udviklingslandende får flere penge, har de en stærk tendens til at efterligne vores dårlige, ikke-bæredygtige madvaner. Det er intet mindre end katastrofalt, specielt når man tænker på, at der bliver flere og flere munde at mætte i de kommende årtier. Hvis alle skal spise lige så meget kød som en gennemsnitsdansker gør, vil der simpelthen ikke længere være plads til skov. Dertil kommer klimaændringerne: Fødevareproduktionen er den største bidragyder til drivhusgasser, og fordi et dyr skal spise flere kilo korn og soja for at kunne lave et kilo kød, er kødproduktionen sandsynligvis den største enkeltårsag til menneskeskabte klimaforandringer og miljøødelæggelse. De fleste i de rige lande er efterhånden ved at få øjnene op for denne sammenhæng, og alligevel sker der ikke ret meget: Det skorter på opfordringer til kødløse dage, vegetariske måltider i skolerne eller miljøafgifter på kødet, tiltag der ellers kunne igangsætte nødvendige livsstilsændringer.

Jeg spekulerer tit på, hvorfor det er så svært for folk at lave om på deres madvaner. Er kødets smag så vigtig for én, at man er villig til at lade ens gane gå forud for miljøet og dyrene? Eller er det flokmentaliteten og den kulturelle træghed  i befolkningen, der åbenbart er  så stærke, at de fleste mennesker ikke kan klare at gå imod strømmen? Menneskets enestående evne til at fortrænge ubekvemme sandheder spiller nok en afgørende rolle på dette område. Selv Al Gore "glemmer" meget bekvemt kødforbrugets alvorlige konsekvenser for miljøet. Når menneskeheden er skruet sådan sammen, kan jeg kun glæde mig til den dag, hvor den nuværende kødproduktion bliver erstattet af dyrkning af kød fra celler, og jeg håber på, at kødspiserne, når de nu ikke vil være veganere, vil tage den nye type kød til sig.

Artiklen i Illustreret Videnskab bygger bl.a. på FN-rapporten Livestock's long shadow og The In Vitro Meat Consortium. Alt i alt er det glædeligt, at et populært blad som Illustreret Videnskab ikke alene tager dette emne op, men også belyser de enorme miljø- og dyrevelfærdsproblemer forbundet med kødproduktionen. Selv PETA bliver nævnt! Men betyder det, at kødspiserne bare kan læne sig tilbage med god samvittighed? Næppe, for der vil alligevel gå nogle år, inden stamcellekød kan kommercialiseres, og i første omgang vil den kun være strukturløst kød, altså fars. Kødstykker som kyllingelår og okseculotte har endnu længere udsigter. Så i den nærmeste fremtid vil veganismen stadig være den bedste løsning, hvis man vil skåne miljøet og dyrene.

The Humane Society of the United States

Hyldeblomstpandekager

Så er det blevet rigtig sommer med sol og varme, lyse nætter og blomstrende hyld. Hyldens historie går langt tilbage i tiden, og mange myter og sagn knytter sig til det lille træ. H.C. Andersen har selv skrevet en dejlig lille historie om planten, "Hyldemor". Blomsterne kan ligesom bærrene bruges ikke alene til saft, men til mange andre ting (til efteråret kunne man for eksempel prøve en hyldebærchutney). I dag er blomsterne blevet brugt til at give små boghvedepandekager en liflig smag af sommer. Har man ikke boghvedemel, kan en hvilken som helst pandekagedej vel bruges.


Først laves pandekagedejen:

• 3 dl boghvedemel
• 1 tsk natron
• 2 spsk sukker
• 2 spsk kartoffelstivelse (eller anden stivelse) udrørt i 2 spsk vand
• 3 dl sojamælk (eller anden plantemælk)
• 1 dl vand

Mel, natron og sukker blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med mælk og vand, og det hele røres rundt til en lind dej. Dejen får lov at hvile, mens blomsterne ordnes.

Hyldeblomsterne plukkes og undersøges grundigt for små dyr. De fjernes fra stilken ved at trække en gaffel igennem blomsterskærmen over en skål (det gør ikke noget, hvis der stadig sidder nogle små stumper stilk blandt blomsterne). Der skal bruges 2-3 dl blomster til dejen. De afstilkede blomster røres rundt i dejen. Pandekagerne bages på en pande. De smager godt med friske jordbær!

Hamli eller gomen

Mynte og kakao har ligget inaktivt i et godt stykke tid, først og fremmest på grund af et udlandsophold i det sydtyske, hvor jeg i næsten et halvt år skulle dele køkken med fire kødspisere, hvilket satte en stopper for min lyst til at lave mad. Nu er jeg tilbage til Danmark og mit eget kødfri køkken, så jeg er så småt begyndt at eksperimentere lidt med maden igen.

For et godt stykke tid siden (jeg kan ikke huske præcist hvornår), var jeg på den etiopisk-eritreanske restaurant Mogogo. Det er ikke en vegetarrestaurant, men der er 4 vegetariske retter på menu'en, hvoraf jeg fik smagt deres hamli, en krydret ret bestående hovedsageligt af spinat. Det lyder måske ikke så besnærende, men jeg blev overrasket over, hvor lækkert det var; jeg havde faktisk aldrig fået en så velsmagende spinatret før.

Efter denne oplevelse ville jeg selv forsøge at lave denne ret, så jeg gik i gang med lidt efterforskning på Internet. Jeg fandt ud af, at retten ofte går under dens amhariske navn gomen, og at den kan laves med grønkål i stedet for spinat. Den krydres hovedsageligt med løg, hvidløg, chili og ingefær, men jeg valgte at eksperimentere lidt med en hjemmelavet berbere, en krydderiblanding der bruges meget i det eritreanske og etiopiske køkken. Berbere er ret stærkt og kan opbevares i flere måneder ved stuetemperatur. En teske er nok til at krydre en ret for to personer, og jeg bruger den også til ris, lynstegte grønsager og gryderetter.

Her er så min egen version af hamli. Sidst jeg lavede det for nogle dage siden, prøvede jeg med brændenælder i stedet for spinat eller grønkål, fordi jeg fandt nogle store og flotte brændenælder i haven. Det ændrer en del på smagen, da brændenælder har en lidt fastere konsistens end spinat og grønkål, samt en mildere, lidt mere "vandet" smag, men det er ganske lækkert alligevel. Nogle vil måske studse over, at man kan spise brændenælder, at man oven i købet kan bruge dem i en afrikansk ret. Det er selvfølgeligt lidt besværligt, når de skal plukkes og skæres (jeg plejer at skære dem i dørslaget med saksen, så jeg slipper for at røre dem), men det er værd at prøve: Brændenælder er ganske sunde, rige på kalcium, jern, kalium samt vitaminer, og så er de gratis.

Hamli lavet på brændenælder

Først laves berbere:

• 2 tsk kommenfrø
• 4 nelliker
  
• ½ tsk sorte peberkorn
• 5 tørrede, røde chilier
• 1 tsk salt
• 1/8 tsk kanel
• ½ tsk ingefær
• ½ tsk gurkemeje
• 2½ spsk paprika

Kommenfrø, nelliker og peber ristes et par minutter på en tør pande og stødes til pulver i en morter. Resten af ingredienserne tilsættes, og det hele stødes til pulver. Berbere opbevares tørt i en tætlukket dåse eller glas og kan holde i flere måneder.

Hamli:

• 1 spsk olivenolie
• 1 løg, finthakket
  
• 2 fed hvidløg, finthakket eller presset
  
• 1 tsk berbere
• 1 bunke spinat, grønkål eller brændenælder, groft hakket
  
• 1 dl vand

Løg og hvidløg steges i olien i en gryde i et par minutter. Berbere tilsættes og steger med i yderligere et minut under omrøring. Resten af ingredienserne tilsættes og simrer under låg i ca. 15 minutter.

Minke, Operation X og Føtex

På tirsdag kl. 20 undersøger programmet Operation X på TV2 forholdene på minkfarmene i Danmark. Det er glædeligt, at dette emne kommer i fokus i et populært program, og jeg opfordrer alle til at se afsnittet. Traileren kan ses på Youtube.

Anima laver for tiden en kampagne rettet mod Føtex, der igennem længere tid har solgt minkpelse, på trods af at Anima har informeret kæden om de miserable forhold, minkene lever under. Man kan nemt og hurtigt skrive en mail til Føtex via Animas hjemmeside og bede dem om at indføre en pelsfri politik.

Billede fra pelsinfo.dk

Boghvedepandekager

Bretagne i Nordvestfrankrig er en region kendt for sine pandekager og sine crêperies, pandekagerestauranter. Det siges, at pandekager blev opfundet i denne region og senere spredt til resten af Frankrig og verden.

Nu til dags laves der mange forskellige typer pandekager over hele verden, men én type pandekage er stadig stærkt knyttet til Bretagne, nemlig boghvedepandekagen. Boghvede egner sig glimrende til den fattige, bretonske jord og har derfor været dyrket der i århundreder, før den blev udkonkurreret af hvede og majs, da man begyndte at bruge kunstgødning. I dag er arealet til dyrkning af boghvede i Frankrig blevet 10 gange mindre end for 100 år siden.

Det er egentlig en skam, at boghvede skulle falde i glemmebogen. Den kan dyrkes på fattige jordbunde (for meget gødning vil faktisk give en lavere udbytte) og kræver ingen pesticider. Derudover er den fri for gluten, men har alligevel hvedens "klistrende" egenskaber, så den kan erstattes hvede i mange opskrifter. Den er ellers ikke beslægtet med hvede og er slet ikke en kornsort.

Disse boghvedepandekager har egentlig ikke ret meget med de bretonske galettes au sarrasin (der snarere bruges som madpandekager), udover at der bruges boghvede. De er små, tykke og luftige ligesom amerikanske pandekager og kan spises med sirup, syltetøj eller andet sødt.

• 3,5 dl boghvedemel
• 1 tsk natron
• 2 spsk sukker
• 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root) udrør i 2 spsk vand
• 2 dl æblemos
• 3 dl sojamælk
• 1 dl vand

Boghvedemel, natron og sukker røres godt sammen. Resten tilsættes og det hele blandes til en lind dej. Dejen hviler ved stuetemperatur i ca. 1 time. Pandekagerne steges, de skal være små og tykke.