Uden hjerne, uden smerte: Stamcellekød

Snart kan kødet på din tallerken fremstilles helt uden at slå dyr ihjel. Ved hjælp af stamceller dyrker forskere allerede nu laboratoriekød, der aldrig har siddet i en krop, og målet er at forvandle hver celle til 100 kilo kød. Det kan nemlig blive nødvendigt for at tilfredsstille verdens voksende appetit på kød.

Sådan begynder artiklen "Forskere vil lave bøffer uden dyr" fra det sidste nummer af "Illustreret Videnskab" (nr. 10/2010). På verdensplan er der nemlig ca. 50 forskere, der arbejder på at finde ud af, hvordan kød kan dyrkes ud fra nogle få stamceller. Stamcellerne kan komme fra nogle navlestrenge, så drab på dyr vil blive unødvendigt, og produktionen vil være 5-10 gange mindre energikrævende end produktionen af kød med levende dyr. Desuden vil man kunne undgå problemer med antibiotikarester og spredning af sygdomme, samtidigt med at kød vil kunne gøres sundere - for eksempel med mindre fedt.

Det lyder forjættende - eller gør det? Efter at have været vegetar det meste af mit liv og veganer i efterhånden mange år, er det ikke noget der får mine tænder til at løbe i vandet. Jeg har mistet enhver trang til kød og synes overhovedet ikke, at det er appetitligt mere. Så stamcellekød vil ikke være noget for mig. Alligevel er jeg glad for, at der forskes i denne form for kødproduktion. For som det nævnes i artiklen, er der desværre ikke udsigt til, at folk vil spise mindre kød, eller at flere bliver vegetarer. Kød har statussymbol, og når folk i udviklingslandende får flere penge, har de en stærk tendens til at efterligne vores dårlige, ikke-bæredygtige madvaner. Det er intet mindre end katastrofalt, specielt når man tænker på, at der bliver flere og flere munde at mætte i de kommende årtier. Hvis alle skal spise lige så meget kød som en gennemsnitsdansker gør, vil der simpelthen ikke længere være plads til skov. Dertil kommer klimaændringerne: Fødevareproduktionen er den største bidragyder til drivhusgasser, og fordi et dyr skal spise flere kilo korn og soja for at kunne lave et kilo kød, er kødproduktionen sandsynligvis den største enkeltårsag til menneskeskabte klimaforandringer og miljøødelæggelse. De fleste i de rige lande er efterhånden ved at få øjnene op for denne sammenhæng, og alligevel sker der ikke ret meget: Det skorter på opfordringer til kødløse dage, vegetariske måltider i skolerne eller miljøafgifter på kødet, tiltag der ellers kunne igangsætte nødvendige livsstilsændringer.

Jeg spekulerer tit på, hvorfor det er så svært for folk at lave om på deres madvaner. Er kødets smag så vigtig for én, at man er villig til at lade ens gane gå forud for miljøet og dyrene? Eller er det flokmentaliteten og den kulturelle træghed  i befolkningen, der åbenbart er  så stærke, at de fleste mennesker ikke kan klare at gå imod strømmen? Menneskets enestående evne til at fortrænge ubekvemme sandheder spiller nok en afgørende rolle på dette område. Selv Al Gore "glemmer" meget bekvemt kødforbrugets alvorlige konsekvenser for miljøet. Når menneskeheden er skruet sådan sammen, kan jeg kun glæde mig til den dag, hvor den nuværende kødproduktion bliver erstattet af dyrkning af kød fra celler, og jeg håber på, at kødspiserne, når de nu ikke vil være veganere, vil tage den nye type kød til sig.

Artiklen i Illustreret Videnskab bygger bl.a. på FN-rapporten Livestock's long shadow og The In Vitro Meat Consortium. Alt i alt er det glædeligt, at et populært blad som Illustreret Videnskab ikke alene tager dette emne op, men også belyser de enorme miljø- og dyrevelfærdsproblemer forbundet med kødproduktionen. Selv PETA bliver nævnt! Men betyder det, at kødspiserne bare kan læne sig tilbage med god samvittighed? Næppe, for der vil alligevel gå nogle år, inden stamcellekød kan kommercialiseres, og i første omgang vil den kun være strukturløst kød, altså fars. Kødstykker som kyllingelår og okseculotte har endnu længere udsigter. Så i den nærmeste fremtid vil veganismen stadig være den bedste løsning, hvis man vil skåne miljøet og dyrene.

The Humane Society of the United States