Hjælp hvalerne 2

Norge er også blandt de lande, der udøver hvalfangst. HSI opfordrer os til at skrive til den norske statsminister Jens Stoltenberg her.

Linsedal med fire krydderier

Dal er en af grundpillerne i de indiske, pakistanske og bangladeshiske køkkener. Der findes vel ligeså mange variationer, som der findes kokke. Ordet dal refererer egentlig til en splittet bælgfrugt, og der findes et utal af typer. En af de almindeligste, masoor dal, er røde splitlinser, som er nemme at anskaffe her i Danmark. Men andre linser, kikærter eller flækærter kan også bruges med varierende kogetider.

Til denne linsedal har jeg brugt fire krydderier: Sennepsfrø, spidskommenfrø, kanel og stødt ingefær. Tilsammen giver de en mild men varmende, lidt syrlig smag.

• 1 tsk sennepsfrø
• 1 tsk spidskommenfrø
• 2 cm kanelstang
• 1 tsk stødt ingefær
• 2 spsk oliven- eller kokosolie
  
• 2 hakkede løg
  
• 2 dl røde splitlinser
• 1 dåse (400 g) tomater
• 2½ dl vand
• evt. salt
  

Knus sennepsfrø, spidskommenfrø og kanel i en morter (ellers kan man bruge krydderier i pulverform). Kom dem i den varme olie og steg et par minutter, til de begynder at dufte. Tilsæt ingefær og løg, og steg yderligere et par minutter. Kom linserne, tomaterne, vandet og evt. salt og lad det koge på lavt blus i 20 minutter. Rør rundt fra tid til anden, så bunden ikke brænder på, og tilsæt evt. lidt vand, hvis blandingen tørrer ud. Kan serveres med kogt ris.

Hjælp hvalerne med et par klik

Billede: Wikipedia









HSI (Humane Society International) giver én muligheden for at vise, at man tager afstand fra hvalfangst, ved at skrive til den japanske premierminister og Island. Det tager kun et par sekunder, men man har også mulighed for selv at redigere brevet, hvis man har lyst.

En skrækhistorie om veganisme og børn

Så er der igen kommet en skrækhistorie om vegansk kost og børn i medierne med Politikens artikel. Det er sørgeligt, når journalister ikke passer deres arbejde ordentlig og kommer med fuldstændig unuancerede oplæg, der rammer alle veganere.

Denne triste sag er ikke et bevis på, at vegansk kost i almindelighed er sundhedstruende (men det bliver den desværre brugt til af veganismens/vegetarismens modstandere). Ja, pigens forældre er veganere, og ja, hun er blevet alvorligt fejlernæret. Betyder det, at alle veganske børn skulle være fejlernærede? Det kan man der ikke slutte ud fra nogle få, enkeltstående tilfælde. Pigens tilstand er sandsynligvis snarere et resultat af groft omsorgssvigt, som kan skyldes en alvorlig uvidenhed om basale kostråd (en uvidenhed som nok er ret udbredt, når man ser hvor mange børn - kødspisende for det meste - der får usund mad hjemmefra) eller andre personlige/sociale årsager, som vi kun kan gisne om. "Normale" forældre uden alvorlige sociale eller personlige problemer vil da også tage deres barn til lægen og få rettet op på manglen, før det går så galt med barnets helbred.

I øvrigt er D-vitamin-mangel ikke udelukkende et problem for veganere. Det er meget udbredt, dels fordi vi på vores breddegrader ikke får sol nok om vinteren, og dels fordi det er svært at få behovet dækket gennem kosten alene (jf. Fødevarestyrelsens side om D-vitamin). Er man mørk i huden, eller opholder man sig sjældent i sollyset, er risikoen for D-vitamin-mangel større. Det anbefales generelt at tage tilskud, hvis man ikke opholder sig nok i solen. Gravide, indvandrere, ældre samt spædbørn og småbørn bør også tage tilskud for at være på den sikre side.

En vegansk kost er ikke nødvendigvis sund; hvis man lever af pomfritter og tofuis, vil man ret hurtigt blive fejlernæret. Og en kost med kød er ikke nødvendigvis usund, hvis man da begrænser sit kødindtag og sørger for at spise rigeligt med frugt og grønt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at en veganer automatisk vil komme til at mangle næringsstoffer, og at en kødspiser vil få alle de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder. Veganisme er stadig et nyt og relativt ukendt fænomen i Danmark, men i USA har den veganske diæt større anerkendelse, og The American Dietetic Association skrev i sit tidsskrift i 1997, at "velplanlagte veganske og ovo-lakto-vegetariske diæter egner sig til alle faser i livscyklusen, inklusiv under graviditeten og amningen" og "opfylder næringsstofsbehovet hos spædbørn, børn og teenagere og fremme normal vækst" ("Position of The American Dietetic Association: Vegetarian Diets". Journal of American Dietetic Association, 1997, vol. 97: 1317-1321). Nøgleordet er selvfølgelig "velplanlagt", og som alle andre forældre bør veganere sætte sig ind i, hvordan deres børn får en kost, der dækker deres ernæringsbehov. Gode, pålidelige råd til veganske forældre kan bl.a. findes her og her.

Artiklen i Politiken generaliserer et enkelt tilfælde til at gælde for alle veganere, uden videnskabelig dokumentation. Det vil jeg kalde dårlig journalistik.

Rabarber med låg

Vi er nu midt i rabarbertiden, og jeg havde tænkt mig at lave en klassisk rabarbersmuldredejskage. Desværre glemte jeg, at man kun skal røre dejen indtil den har konsistens som brødkrummer, så jeg endte med en samlet dej (dette sker altid for mig, og jeg kan dårligt menes at have præsteret at lave en smuldredej...). Nå, men så måtte dejen blive et låg, og jeg blev ikke ked af resultatet.

Jeg er ikke så glad for margarine. Jeg bruger det, men mest til at smøre brødforme. De fleste margariner er lavet på basis af palmeolie, som ofte kommer fra Indonesien eller Malaysia, hvor palmeplantager sættes i forbindelse med massiv skovrydning og ødelæggelse af levesteder for truede dyrearter som orangutanger. Derfor prøver jeg så vidt muligt at begrænse mit forbrug af produkter, der indeholder palmeolie (og det er desværre ikke kun margarine; det gør de fleste vegetabilske sæber samt industrikager og -kiks også). Og da jeg havde en halv pakke kremet kokosnød tilbage, fandt jeg på at bruge den som fedtstof til dejen. (Kremet kokosnød, måske bedre kendt som creamed coconut, er en fast kokoskoncentrat, som sælges i æsker på 200 g i større supermarkeder og etniske grønthandler.) Det gav en meget delikat smag til dejen, som harmonerede fint med de syrlige rabarber. Opskriften passer til et tærtefad på 25 cm.

• 10 stilke rabarber
• 2 æbler
• 1 dl sukker
  
• 100 g kremet kokosnød (en halv pakke)
• 1 dl havregryn
• 2 dl hvede- eller grahamsmel
• 2 tsk stødt ingefær
• 2-3 spsk vand
  

Skær rabarber og æblerne i små stykker, spred dem på bunden af tærtefadet og drys med ½ dl af sukkeret. I en skål blandes ½ dl sukker, havregryn, hvedemel og ingefær. Smuldr kokos ind i dejen, som skal ligne parmesan (på det punkt ville man nok kunne bruge dejen til en smuldredejskage), og saml den med par spsk vand. Tag en klump dej og tryk den flad mellem håndfladerne, og læg den på frugterne. Gør det samme med resten af dejen, indtil alle frugter er dækket. Bag 40 minutter ved 180 grader.

Black bean brownies

I både Syd- og Nordamerika indtager bønner en stor rolle i madlavningen. Her i Danmark har vi ikke så mange muligheder for at opleve den mangfoldighed af bønnesorter, som spises i andre dele af verden. Hos etniske grønthandler eller i helsekostbutikker kan man dog finde et lidt større udvalg af bønner. Jeg fandt nogle sorte bønner fra Urtekram og besluttede mig for at prøve at bruge dem i en dessert. Flere steder på nettet har jeg læst, at disse bønner er fortrinlige i chokoladekager, og black bean brownies er en almindelig spise i USA.

Jeg valgte at prøve mig frem med følgende opskrift og var ganske tilfreds med resultatet. Jeg har dog valgte at komme lidt flere mandler/nødder i opskriften end jeg gjorde, og næste gang vil jeg bage dejen i en lidt mindre form, så kagerne kan blive lidt tykkere. At bruge bønner i kager kan lyde lidt skræmmende, men jeg lover, at man ikke kan smage dem! Til gengæld smager disse brownies rigtig meget af banan, så det ville måske være mere passende at kalde dem for banana brownies.

• 2 dl tørrede sorte bønner (blev til ca. 7 dl kogte bønner)
  
• 1 dl havregryn
• 3 modne bananer
• 1 dl kakao
• 1 dl sukker
• 2 spsk rapsolie
• 1 dl mandler eller nødder
  

Læg bønnerne i blød natten over og kog dem i nyt vand i 45-60 minutter. Hæld vandet fra. Blend havregryn til grov mel. Bland bønnerne, havremelet, bananerne, kakao, sukker og rapsolie sammen og blend dem til en lind dej. Sørg for at bønnerne er godt moset. Hak mandlerne/nødderne groft og kom dem i dejen. Hæld dejen i en smurt form (20 x 20 cm eller mindre) og bag ved 175 grader i ca. 30 minutter. Lad kagen køle af og skær den derefter i firkanter.

Quesillo de piña

Quesillo de piña, eller ananasflan, er en let og forfriskende dessert fra Venezuela. Den er oprindeligt slet ikke vegansk, da den laves af (kondenseret) mælk og en masse æg. Men den eksotiske kombination af rom, ananas og vanilje lød indbydende, så jeg besluttede mig for at prøve en mere dyrevenlig (og sundere) version. Denne opskrift rækker til tre generøse portioner.

• En dåse ananas
• 3,5 dl sojamælk med vanilje (ellers tilsæt selv vanilje)
  
• 1,5 dl ananassaft fra dåsen
• 1 tsk agar agar i pulver
  
• 1 dl rom

Sirup:

• ¼ dl ananassaft fra dåsen

• ½ dl sukker
  

Læg ananasskiver i bunden af en kageform, som lige er blevet skyllet med vand (det hjælper når man derefter skal tage quesillo'en ud af formen). Du kan også bruge nogle små, individuelle forme eller skåle, det vil se flottere ud. Kom sojamælk, ananassaft og agar agar i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 30 sekunder, tag af varmen og tilsæt rommen. Hæld traks blandingen over ananasskiverne og lad det køle fuldstændigt af. Sæt derefter formen i køleskabet. Efter et par timer er quesillo'en blevet fast, og den kan hældes over på en tallerken (før en våd kniv langs kanten af quesillo'en, så glider den nemmere ud af formen). Quesillo'en portionanrettes.

Til siruppen blandes saft og sukker sammen i en lille gryde og bringes i kog. Hvis det er for tyktflydende kan der tilsættes lidt saft. Lad det koge et par minutter med omrøring, og lad det derefter køle af i 5 minutter. Hæld lidt af siruppen på hver portion, og server straks.