Mynte og kakao

Ny film om veganisme: Making the Connection

2010-11-06T16:34:00.000+01:00

I forbindelse med den Internationale Veganerdag den 1. november har det britiske Vegan Society udgivet en film, "Making the Connection" som kan ses på YouTube i 8 dele, eller i et stykke på EnvironmentFilms.org, hvor den varer ca. en halv time. Filmen forsøger at belyse veganismen fra forskellige vinkler såsom etik, bæredygtighed, landbrug, gastronomi og sundhed. Det er i mine øjne lykkedes meget godt. En række mennesker forklarer om de mange fordele ved en vegansk kost, og filmen glider ubesværet fra det ene emne til det andet.

En anden udmærket lille film om veganismen hedder "A life connected" og er lavet af det amerikanske Non Violence United.

Fælles for begge film er, at de lægger vægt på det positive ved veganismen. Der er nogle få ubehagelige billeder optaget i dyrefabrikker og slagterier, men man bliver skånet for det værste. Alt i alt synes jeg, at man bliver opstemt og inspireret af disse film.

Jordnøddesmørsmåkager

2010-09-15T22:01:00.001+02:00

Sunde er de ikke - men disse jordnøddesmørsmåkager (sikke et langt navn!) smager skønt. De kan også laves med andre slags nøddesmør - hvis man kan få fat i det og har råd til at købe det. Jeg prøvede en gang med cashewnøddesmør, og det var også en succes. Til gengæld må de ikke få for meget eller stå for længe i ovnen, for så bliver de ret hårde. Som man kan se på billedet, må de knap nok have fået en gylden farve. De opbevares fint i en kagedåse (hvis man altså kan lade dem være i fred). Skal det være ekstra lækkert kan man tilføje 1 dl hakket mørk chokolade eller 1 dl hakkede nødder til dejen til sidst.

Til en plade (almindelig ovn) skal der bruges:

3/4 dl jordnøddesmør
2 spsk rapsolie
1 dl sukker
3/4 dl plantemælk (soja, ris, eller hvad man nu foretrækker)
1 tsk vaniljesukker
2 dl hvedemel
½ tsk natron
2 dl havregryn (finvalsede)

De 5 første ingredienser blandes sammen til en lind, tyktflydende væske. Resten tilsættes, og dejen æltes.

Skefulde af dejen rulles til kugler og lægges på pladen (brug bagepapir). Dejkuglerne trykkes flade. Dejen kan være ret klistret, så det kan være en god idé at have en skål med vand i nærheden, som man kan fugte fingrene med; så bliver dejen meget nemmere at håndtere. Småkagerne bages ved 180 grader (varm luft) i ca. 8 minutter (som sagt, hold øje med dem!). De vil stadig være ret bløde, når de tages ud af ovnen, men de hærder under afkølingen.

Uden hjerne, uden smerte: Stamcellekød

2010-07-12T21:57:00.003+02:00

Snart kan kødet på din tallerken fremstilles helt uden at slå dyr ihjel. Ved hjælp af stamceller dyrker forskere allerede nu laboratoriekød, der aldrig har siddet i en krop, og målet er at forvandle hver celle til 100 kilo kød. Det kan nemlig blive nødvendigt for at tilfredsstille verdens voksende appetit på kød.

Sådan begynder artiklen "Forskere vil lave bøffer uden dyr" fra det sidste nummer af "Illustreret Videnskab" (nr. 10/2010). På verdensplan er der nemlig ca. 50 forskere, der arbejder på at finde ud af, hvordan kød kan dyrkes ud fra nogle få stamceller. Stamcellerne kan komme fra nogle navlestrenge, så drab på dyr vil blive unødvendigt, og produktionen vil være 5-10 gange mindre energikrævende end produktionen af kød med levende dyr. Desuden vil man kunne undgå problemer med antibiotikarester og spredning af sygdomme, samtidigt med at kød vil kunne gøres sundere - for eksempel med mindre fedt.

Det lyder forjættende - eller gør det? Efter at have været vegetar det meste af mit liv og veganer i efterhånden mange år, er det ikke noget der får mine tænder til at løbe i vandet. Jeg har mistet enhver trang til kød og synes overhovedet ikke, at det er appetitligt mere. Så stamcellekød vil ikke være noget for mig. Alligevel er jeg glad for, at der forskes i denne form for kødproduktion. For som det nævnes i artiklen, er der desværre ikke udsigt til, at folk vil spise mindre kød, eller at flere bliver vegetarer. Kød har statussymbol, og når folk i udviklingslandende får flere penge, har de en stærk tendens til at efterligne vores dårlige, ikke-bæredygtige madvaner. Det er intet mindre end katastrofalt, specielt når man tænker på, at der bliver flere og flere munde at mætte i de kommende årtier. Hvis alle skal spise lige så meget kød som en gennemsnitsdansker gør, vil der simpelthen ikke længere være plads til skov. Dertil kommer klimaændringerne: Fødevareproduktionen er den største bidragyder til drivhusgasser, og fordi et dyr skal spise flere kilo korn og soja for at kunne lave et kilo kød, er kødproduktionen sandsynligvis den største enkeltårsag til menneskeskabte klimaforandringer og miljøødelæggelse. De fleste i de rige lande er efterhånden ved at få øjnene op for denne sammenhæng, og alligevel sker der ikke ret meget: Det skorter på opfordringer til kødløse dage, vegetariske måltider i skolerne eller miljøafgifter på kødet, tiltag der ellers kunne igangsætte nødvendige livsstilsændringer.

Jeg spekulerer tit på, hvorfor det er så svært for folk at lave om på deres madvaner. Er kødets smag så vigtig for én, at man er villig til at lade ens gane gå forud for miljøet og dyrene? Eller er det flokmentaliteten og den kulturelle træghed i befolkningen, der åbenbart er så stærke, at de fleste mennesker ikke kan klare at gå imod strømmen? Menneskets enestående evne til at fortrænge ubekvemme sandheder spiller nok en afgørende rolle på dette område. Selv Al Gore "glemmer" meget bekvemt kødforbrugets alvorlige konsekvenser for miljøet. Når menneskeheden er skruet sådan sammen, kan jeg kun glæde mig til den dag, hvor den nuværende kødproduktion bliver erstattet af dyrkning af kød fra celler, og jeg håber på, at kødspiserne, når de nu ikke vil være veganere, vil tage den nye type kød til sig.

Artiklen i Illustreret Videnskab bygger bl.a. på FN-rapporten Livestock's long shadow og The In Vitro Meat Consortium. Alt i alt er det glædeligt, at et populært blad som Illustreret Videnskab ikke alene tager dette emne op, men også belyser de enorme miljø- og dyrevelfærdsproblemer forbundet med kødproduktionen. Selv PETA bliver nævnt! Men betyder det, at kødspiserne bare kan læne sig tilbage med god samvittighed? Næppe, for der vil alligevel gå nogle år, inden stamcellekød kan kommercialiseres, og i første omgang vil den kun være strukturløst kød, altså fars. Kødstykker som kyllingelår og okseculotte har endnu længere udsigter. Så i den nærmeste fremtid vil veganismen stadig være den bedste løsning, hvis man vil skåne miljøet og dyrene.

The Humane Society of the United States

Hyldeblomstpandekager

2010-07-03T11:45:00.002+02:00

Så er det blevet rigtig sommer med sol og varme, lyse nætter og blomstrende hyld. Hyldens historie går langt tilbage i tiden, og mange myter og sagn knytter sig til det lille træ. H.C. Andersen har selv skrevet en dejlig lille historie om planten, "Hyldemor". Blomsterne kan ligesom bærrene bruges ikke alene til saft, men til mange andre ting (til efteråret kunne man for eksempel prøve en hyldebærchutney). I dag er blomsterne blevet brugt til at give små boghvedepandekager en liflig smag af sommer. Har man ikke boghvedemel, kan en hvilken som helst pandekagedej vel bruges.

Først laves pandekagedejen:

3 dl boghvedemel
1 tsk natron
2 spsk sukker
2 spsk kartoffelstivelse (eller anden stivelse) udrørt i 2 spsk vand
3 dl sojamælk (eller anden plantemælk)
1 dl vand

Mel, natron og sukker blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med mælk og vand, og det hele røres rundt til en lind dej. Dejen får lov at hvile, mens blomsterne ordnes.

Hyldeblomsterne plukkes og undersøges grundigt for små dyr. De fjernes fra stilken ved at trække en gaffel igennem blomsterskærmen over en skål (det gør ikke noget, hvis der stadig sidder nogle små stumper stilk blandt blomsterne). Der skal bruges 2-3 dl blomster til dejen. De afstilkede blomster røres rundt i dejen. Pandekagerne bages på en pande. De smager godt med friske jordbær!

Hamli eller gomen

2010-05-20T11:39:00.009+02:00

Mynte og kakao har ligget inaktivt i et godt stykke tid, først og fremmest på grund af et udlandsophold i det sydtyske, hvor jeg i næsten et halvt år skulle dele køkken med fire kødspisere, hvilket satte en stopper for min lyst til at lave mad. Nu er jeg tilbage til Danmark og mit eget kødfri køkken, så jeg er så småt begyndt at eksperimentere lidt med maden igen.

For et godt stykke tid siden (jeg kan ikke huske præcist hvornår), var jeg på den etiopisk-eritreanske restaurant Mogogo. Det er ikke en vegetarrestaurant, men der er 4 vegetariske retter på menu'en, hvoraf jeg fik smagt deres hamli, en krydret ret bestående hovedsageligt af spinat. Det lyder måske ikke så besnærende, men jeg blev overrasket over, hvor lækkert det var; jeg havde faktisk aldrig fået en så velsmagende spinatret før.

Efter denne oplevelse ville jeg selv forsøge at lave denne ret, så jeg gik i gang med lidt efterforskning på Internet. Jeg fandt ud af, at retten ofte går under dens amhariske navn gomen, og at den kan laves med grønkål i stedet for spinat. Den krydres hovedsageligt med løg, hvidløg, chili og ingefær, men jeg valgte at eksperimentere lidt med en hjemmelavet berbere, en krydderiblanding der bruges meget i det eritreanske og etiopiske køkken. Berbere er ret stærkt og kan opbevares i flere måneder ved stuetemperatur. En teske er nok til at krydre en ret for to personer, og jeg bruger den også til ris, lynstegte grønsager og gryderetter.

Her er så min egen version af hamli. Sidst jeg lavede det for nogle dage siden, prøvede jeg med brændenælder i stedet for spinat eller grønkål, fordi jeg fandt nogle store og flotte brændenælder i haven. Det ændrer en del på smagen, da brændenælder har en lidt fastere konsistens end spinat og grønkål, samt en mildere, lidt mere "vandet" smag, men det er ganske lækkert alligevel. Nogle vil måske studse over, at man kan spise brændenælder, at man oven i købet kan bruge dem i en afrikansk ret. Det er selvfølgeligt lidt besværligt, når de skal plukkes og skæres (jeg plejer at skære dem i dørslaget med saksen, så jeg slipper for at røre dem), men det er værd at prøve: Brændenælder er ganske sunde, rige på kalcium, jern, kalium samt vitaminer, og så er de gratis.

Hamli lavet på brændenælder

Først laves berbere:

2 tsk kommenfrø
4 nelliker
½ tsk sorte peberkorn
5 tørrede, røde chilier
1 tsk salt
1/8 tsk kanel
½ tsk ingefær
½ tsk gurkemeje
2½ spsk paprika

Kommenfrø, nelliker og peber ristes et par minutter på en tør pande og stødes til pulver i en morter. Resten af ingredienserne tilsættes, og det hele stødes til pulver. Berbere opbevares tørt i en tætlukket dåse eller glas og kan holde i flere måneder.

Hamli:

1 spsk olivenolie
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket eller presset
1 tsk berbere
1 bunke spinat, grønkål eller brændenælder, groft hakket
1 dl vand

Løg og hvidløg steges i olien i en gryde i et par minutter. Berbere tilsættes og steger med i yderligere et minut under omrøring. Resten af ingredienserne tilsættes og simrer under låg i ca. 15 minutter.

Minke, Operation X og Føtex

2009-10-24T18:47:00.008+02:00

På tirsdag kl. 20 undersøger programmet Operation X på TV2 forholdene på minkfarmene i Danmark. Det er glædeligt, at dette emne kommer i fokus i et populært program, og jeg opfordrer alle til at se afsnittet. Traileren kan ses på Youtube.

Anima laver for tiden en kampagne rettet mod Føtex, der igennem længere tid har solgt minkpelse, på trods af at Anima har informeret kæden om de miserable forhold, minkene lever under. Man kan nemt og hurtigt skrive en mail til Føtex via Animas hjemmeside og bede dem om at indføre en pelsfri politik.

Billede fra pelsinfo.dk

Boghvedepandekager

2009-10-19T12:36:00.000+02:00

Bretagne i Nordvestfrankrig er en region kendt for sine pandekager og sine crêperies, pandekagerestauranter. Det siges, at pandekager blev opfundet i denne region og senere spredt til resten af Frankrig og verden.

Nu til dags laves der mange forskellige typer pandekager over hele verden, men én type pandekage er stadig stærkt knyttet til Bretagne, nemlig boghvedepandekagen. Boghvede egner sig glimrende til den fattige, bretonske jord og har derfor været dyrket der i århundreder, før den blev udkonkurreret af hvede og majs, da man begyndte at bruge kunstgødning. I dag er arealet til dyrkning af boghvede i Frankrig blevet 10 gange mindre end for 100 år siden.

Det er egentlig en skam, at boghvede skulle falde i glemmebogen. Den kan dyrkes på fattige jordbunde (for meget gødning vil faktisk give en lavere udbytte) og kræver ingen pesticider. Derudover er den fri for gluten, men har alligevel hvedens "klistrende" egenskaber, så den kan erstattes hvede i mange opskrifter. Den er ellers ikke beslægtet med hvede og er slet ikke en kornsort.

Disse boghvedepandekager har egentlig ikke ret meget med de bretonske galettes au sarrasin (der snarere bruges som madpandekager), udover at der bruges boghvede. De er små, tykke og luftige ligesom amerikanske pandekager og kan spises med sirup, syltetøj eller andet sødt.

3,5 dl boghvedemel
1 tsk natron
2 spsk sukker
2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root) udrør i 2 spsk vand
2 dl æblemos
3 dl sojamælk
1 dl vand

Boghvedemel, natron og sukker røres godt sammen. Resten tilsættes og det hele blandes til en lind dej. Dejen hviler ved stuetemperatur i ca. 1 time. Pandekagerne steges, de skal være små og tykke.

Jordnøddesmørkage

2009-09-29T14:55:00.000+02:00

Denne kage er inspireret af en opskrift, jeg fik af en amerikansk veninde. Den er utrolig lækker, med en lidt klistret konsistens på grund af jordnøddesmøret, men er også meget mættende. Normalt bages den i en firkantet form og skæres derefter i mindre firkanter, men da jeg ikke har sådan en form, blev den bagt i et tærtefad, hvilket også fungerede udemærket.

Til dejen skal der bruges:

3 dl sukker
½ dl koldpresset rapsolie
1,5 dl æblemos
2,5 tsk vaniljesukker
3,5 dl havregryn
3,5 dl hvedemel
3/4 tsk natron

Til toppen:

1,5 dl fintmalet jordnøddesmør

Sukker og olie blandes sammen. Æblemos og vaniljesukker tilsættes og blandes med. Havregryn, hvedemel og natron tilsættes, og det hele røres sammen. Kagen bages i 35-40 min. - eller indtil den er blevet brun på toppen - ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Kagen tages ud og køler af i 5 min., hvorefter jordnøddesmøret smøres på. Lad kagen køle af i yderligere en time (hvis du kan vente så længe!), så den nemt kan skæres ud.

Blommetærte

2009-09-15T14:42:00.000+02:00

Det er efterhånden ved at være slut med blommer, men er man så heldig stadig at kunne få fat i nogle, er tærter en lækker måde at anvende dem på. Blommerne bliver lidt syrlige under bagningen, hvilket jeg synes passer godt til en sød dej.

Som det kan ses på billedet, havde jeg ikke taget højde for, hvor meget blommerne safter under bagningen. Det gjorde egentlig ikke så meget, da tærtebunden stadig holdt fint sammen. Men næste gang vil jeg blande lidt stivelse i det sukker, som jeg spreder på blommerne, så noget af saften kan blive suget. Det angiver jeg i opskriften nedenfor.

Til tærtebunden skal der bruges:

2 dl fuldkornsmel (grahamsmel eller fuldkornsspeltmel)
1,5 dl hvedemel
1 spsk sukker
½ dl koldpresset rapsolie
ca. 3/4 dl vand

Mel og sukker blandes, olie og vand (en spsk ad gangen) tilsættes. Dejen samles og spredes i et smurt tærtefad, og den forbages i 10 min. ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Mens bunden forbages, forberedes fyldet:

8 blommer
3 spsk sukker
2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root)

Blommerne halveres, stenene fjernes, og blommerne lægges på den forbagte tærtebund. Sukker og stivelse blandes sammen og spredes jævnt over blommerne. Tærten sættes tilbage i ovnen og bages i yderligere 15 min.

Artiskokker

2009-09-06T10:40:00.002+02:00

Det er nu sæson for artiskokker. Denne grønsag er stadig lidt eksotisk i Danmark, og man finder den sjældent i almindelige supermarkeder. Jo, de små på dåse eller glas er selvfølgelig nemme at finde, men de friske, store artiskokker er ikke så udbredte. Man kan dog finde dem hos velassorterede grønthandlere.

Artiskokker er sjove grønsager. Det er faktisk den uudsprungne blomst af en tidsel, der i løbet af de sidste mange århundreder er blevet fremavlet til dens nuværende størrelse. Hvis man lader artiskokken sidde på planten for længe, vil den også springe ud som en smuk, blå-lilla blomst, som humlebier og sommerfugle sætter stor pris på.

Friske artiskokker er en delikatesse, og det er egentlig synd, at der er så mange mennesker, der aldrig har smagt dem. Én af grundene kan være, at blomsten ser lidt utilnærmelig ud: Hvordan skal man mon tilberede og spise den? Det er også rigtigt, at det ikke er hele blomsten, der kan spises; faktisk er der en hel dynge grønt affald (rigtig godt til komposten), efter at de spiselige dele er blevet fortæret.

Hvordan er det så, at man skal spise artiskokken? Der findes nok mange måder at tilberede dem på, men jeg foretrækker den enkleste af dem: Jeg spiser dem bare frisk kogte med en enkel sennepsvinaigrette, som jeg dypper bladene i.

Først skal man fjerne stokken i bunden af artiskokken. Derefter koges artiskokkerne i rigeligt vand i ca. 40 minutter, indtil man uden besvær kan hive et blad ud (kogetiden kan variere afhængigt af størrelsen). Efter at artiskokken er kogt og vel afdryppet, fjernes de nederste blade i bunden (de smager bittert). Resten af bladene løsnes én af gangen, og den tykke ende af bladet dyppes i dressingen. Det er kun den kødfulde ende af bladet, der spises. Efterhånden som bladene fjernes, bliver de mindre og mindre, og til sidst når man til skægget i midten. Skægget skæres fra bunden og kasseres, og så kan man spise bunden, også kaldet hjertet, som spises med kniv og gaffel, og som, efter min mening, er noget af det lækreste.

Til dressingen skal der bruges:

6 spsk koldpresset rapsolie
2 spsk eddike
2 små tsk sennep (ikke sød sennep!)

Kom det hele i et glas med skruelåg, luk glasset og ryst det godt. Dressingen kan holde mange uger i køleskabet og bruges til salater, kogte kartofler og alt muligt andet.

Hyldebærchutney

2009-09-01T11:43:00.004+02:00

For nogle år siden fandt jeg i et hæfte for frimærkesamlere en opskrift på noget så usædvanligt som hyldebærchutney. Sverige havde i 2005 lanceret en serie frimærker med mad som tema, og i denne forbindelse havde en vis Tina (efternavn ukendt) komponeret nogle opskrifter, hvoraf den ene kom i hæftet om frimærker. Opskriften hedder oprindeligt fläderbärchutney med stjärnanis och citron, altså hyldebærchutney med stjerneanis og citron. Selv havde jeg ikke noget stjerneanis, så jeg udladede det, men hvis man vil følge den oprindelige opskrift kan man bare tilsætte tre kapsler stjerneanis; man kunne sikkert også eksperimentere med anis- eller fennikelfrø.

Nu er der sikkert en del, der vil studse over brugen af hyldebær til chutney. Det er vist et eksempel på noget så smart som fusionsmad, altså kombination af fx. lokale ingredienser med eksotiske krydderier. Jeg var selv ret spændt på, om det overhovedet ville smage godt, men nu var det sæson for hyldebær, så hvis jeg ikke skulle vente yderligere et år med at prøve opskriften, skulle det være nu. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Chutneyen ligner lidt solbærsyltetøj af udseende, men smagen er virkelig krydret. Så på trods af den udsædvanlige farve for en chutney, passer den fint til indiske retter. Den er også god som smagsgiver til fx. kogte, kolde kartofler, smørrebrød eller sandwich eller som dip.

Følgende opskrift rækker til 2-3 glas. Man kan nemt vakuumpakke chutneyen, så den holder længe, ved at fylde et rent syltetøjsglas med skruelåg helt til toppen med den (næsten) kogende chutney, sæt låget på og skrue det godt fast, og så vende det på hovedet og lade det køle helt ned. Så bliver der skabt undertryk i glasset, og indholdet vil således kunne holde i flere måneder på et køligt, mørkt sted (denne fremgangsmåde kan også bruges til syltetøj, gelé, henkogte frugter og lignende).

8 dl modne hyldebær
1 stort, finthakket rødløg
2 finthakkede fed hvidløg
1,5 dl sukker
2,5 dl æblecidereddike
1 økologisk, skyllet citron
1,5 tsk stødt ingefær
1,5 tsk stødt kanel
4 korn sortpeber
1 tsk salt

Bærrene pilles fra klaserne, skylles og kommes i en stor gryde. Citronen skæres i tynde skiver, og eventuelle kerner fjernes. Alle ingredienser blandes i gryden og koger i ca. 20 minutter, eller til den rigtige konsistens er opnået. Hvis der stadig er for meget væske tilbage, kan blandingen koges uden låg, under omrøring, i 5-10 minutter.

Bærpandekager

2009-08-26T11:17:00.002+02:00

I Nordamerika er pandekager traditionelt tykkere og mindre end i Europa. Det gør det muligt at have små stykker frugt i dejen, som bager sammen med pandekagen. Jeg havde længe prøvet at lave den slags små, tykke pandekager, men endte altid med, at dejen flød ud over hele bunden af panden, og at pandekagen derved blev tynd. Ikke at det er dårligt i sig selv: Så kan man nemt folde eller rulle den rundt om fyldet. Men når jeg nu havde lyst til en tyk og lille pandekage, var det lidt irriterende ikke at kunne lave andet end store, tynde pandekager.

Først efter flere forsøg gik det op for mig, at jeg ubevidst vippede panden fra side til side, når jeg hældte dejen på, så dejen kom til at flyde ud over hele bunden af panden. Det var en så indgroet vane at jeg slet ikke tænkte over det, jeg gjorde. Det lyder absolut dumt, men når man har lavet pandekager på den måde siden barndommen, er det faktisk ret svært ikke at vippe panden op og ned; det sker automatisk. Så nu lader jeg panden stå på kogepladen, mens jeg hælder dejen ud, så den ikke spredes ud. Genialt, ikke? Jeg bruger knap 1 dl dej pr. pandekage.

2 dl hvedemel
1 dl fuldkornsspeltmel eller grahamsmel
2 spsk sukker
1 tsk natron
2 spsk stivelse (fx arrowroot, kartoffelmel eller majsstivelse) udrørt i 2 spsk vand
2,5 dl sojamælk
ca. 2,5 dl solbær og/eller ribs

De to typer mel, sukker og natron blandes sammen. Stivelsesblandingen tilsættes sammen med sojamælken, og det hele røres rundt til en tyktflydende dej. Lad dejen stå i ca. et kvarter. Bærrene vendes forsigtigt rundt i dejen, og pandekagerne kan steges.

Pandekagerne kan spises som de er, eller overhældes med sirup.

Squash og løg med karry

2009-08-19T10:11:00.004+02:00

I år har vi igen plantet små græskar (hokkaido og tyrkerhue) i køkkenhaven, og vi har allerede høstet af de umodne frugter, som vi bruger på samme måde som courgetter (courgetter er faktisk ikke andet end en slags umodent græskar; navnet kommer fra fransk og er en diminutiv form af courge, der betyder græskar). Man behøver ikke at skrælle dem eller at fjerne kernerne, og man kan endda spise dem rå. Dem, der ikke høstes tidligt, vil modne i løbet af efteråret, kødet vil få den orange farve, der forbindes med græskar, og det vil blive hårdere i rå tilstand. Det vil også være nødvendigt at skrælle dem (det gøres nemmest efter kogning eller bagning; hokkaidogræskar behøver dog ikke at blive skrællet) og fjerne kernerne. Til gengæld er de holdbare i flere måneder i et mørkt og køligt sted, så længe de ikke får frost. Og de kan bruges til alt muligt lækkert: supper, gratin'er, gryderetter, kager (denne græskarkage er en af mine yndlingsdesserter), kompotter... osv.

Til denne meget enkle ret har jeg kun brugt løg og et lille umodent tyrkerhuegræskar. Det er nok svært for folk uden adgang til en køkkenhave at anskaffe sig et umodent tyrkerhuegræskar, men det kan sagtens erstattes af almindelige gule eller grønne courgetter. Retten kan udgøre en let aftensmad i sig selv, eller, hvis man ønsker noget mere fyldigt, kan den spises med fx. ris eller chapati'er.

1 stor squash eller 2 små
2 løg
2 fed hvidløg
1 tsk af din yndlingskarryblanding, gerne hjemmelavet
2 spsk olivenolie

Squash skæres i mindre stykker. Løg skæres i stykker, hvidløg hakkes fint, og olien opvarmes på en pande. Karryblandingen røres i olien, og hvidløg og løg tilsættes og steger i ca. 5 minutter under omrøring. Squash tilsættes og steger med i yderligere 5-10 minutter, til de har en passende konsistens. Serveres varmt.

Ribs- og solbærmuffins

2009-07-29T16:29:00.003+02:00

Ribs og solbær er blandt de mest almindelige bær, man kan finde i danske haver. Vi har høstet flere kilo og frosset dem ned, så vi også kan nyde de vitaminrige bær om vinteren. Dem der ikke fryses ned bliver spist nu, sammen med havregryn og sojayoghurt til morgenmad, blendet med bananer eller direkte fra busken, og de kan også bruges i muffins, hvor deres syrlige smag afbalanceres af den søde dej. Den følgende opskrift passer til 24 muffinsforme.

7,5 dl hvedemel
2,5 dl sukker
2,5 tsk natron
2 tsk vaniljesukker
2 spsk æblecidereddike
5 dl sojamælk
ca. 1 l ribs eller solbær, eller begge dele

Hvedemel, sukker, natron og vaniljesukker blandes sammen. Eddike og sojamælk tilsættes, og der røres rundt til dejen er lind og uden for mange klumper i. Kom bærrene i dejen og rør nænsomt rundt, til de er jævnt fordelt. Dejen hældes over i 24 muffinsforme og bages 20-25 minutter ved 150 grader ved varmluftsovn (175 grader i almindelig ovn).

Kirsebærclafoutis

2009-07-13T10:46:00.003+02:00

Det er nu blevet kirsebærtid i Danmark, og jeg propper mig med de lækre frugter, hver gang jeg går ud i haven. Jeg bruger dem også flittigt i en fransk dessert, clafoutis aux cerises, eller kirsebærclafoutis, som jeg ofte fik i min barndom. Det er en af de nemmeste kager, jeg har kendskab til, og den veganske version er endda betydelig nemmere end den med æg i (derurover er den også nærmest fedtfri, hvis den slags bekymringer skulle plage én, når man spiser kager).

En clafoutis er traditionelt altid lavet med kirsebær. Men andre friske frugter kan sagtens bruges: Æbler, pærer, bananer, brombær... Kun fantasien sætter grænser. Efter kirsebærclafoutis er min yndlingsvariant den med blommer.

Man kan selv vælge, om man vil udstene kirsebærrene eller ej. Det siges, at stenene afgiver en fin aroma og derfor bør blive i kirsebærrene, men selv synes jeg, at det er nemmere med udstenede kirsebær, når man får gæster, specielt hvis der er børn. Det tager bare lidt tid at udstene kirsebærrene, og det gøres lettest med en kirsebærudstener.

ca. 3/4 kg eller ca. 12 dl kirsebær (eller nok til at dække bunden af tærtefadet)
4 dl hvedemel
1,5 dl sukker
1,5 tsk natron
2,5 dl sojamælk, gerne med vanilje

Kirsebær udstenes eventuelt og lægges på bunden af et smurt tærtefad. I en skål blandes mel, sukker og natron sammen, og sojamælken tilsættes. Rør rundt, indtil det hele er blandet sammen til en lind dej. Dejen hældes over kirsebær, og kagen bages ved 150 grader i varmluftsovn (175 i almindelig ovn) i 30-45 minutter, indtil den har fået en smuk gylden overflade, og dejen er fast.

"Home", en film af Yann Arthus-Bertrand

2009-06-06T14:05:00.016+02:00

I går var det Verdens Miljødag, hvilket jeg først opdagede i går aftes. I denne anledning blev filmen "Home" af Yann Arthus-Bertrand gjort tilgængelig på Youtube indtil d. 14. juni, og ved denne lejlighed var der på P1 et kort interview med den franske fotograf, og jeg blev opmærksom på filmens eksistens.

Yann Arthus-Bertrand er især kendt for sine fotografier af Jorden set fra himlen, som er blevet kendt i hele verden gennem bøger, film og udstillinger. Hans fotografier viser naturens skønhed, menneskets brug af de naturlige ressourcer og den menneskelige aktivitets påvirkning af naturen. Filmen "Home" fortsætter med dette tema og understreger, at vores stigende forbrug er ved at ændre på den naturlige balance med uoverskuelige konsekvenser for mange arter, herunder mennesker.

Koralrev i Queensland, Australien

Som titlen antyder, skal Jorden opfattes som vort hjem, en lille isoleret ø i det uendelige rum,
hvor livet har kunne udviklet sig til en mangfoldighed af former. Der bliver draget en parallel til Påskeøen, en isoleret ø i det sydlige Stillehav, der var hjemstedet for en avanceret civilisation, Rapanuierne (deres efterkommer beboer stadig Påskeøen i dag). Civilisationen gik til grunde, fordi træerne efterhånden forsvandt fra øen på grund af fældning. Folk kunne ikke længere sejle ud for at fiske, da de ikke havde mere træ til at bygge både med, og jorden på øen blev eroderet og mere og mere uegnet til dyrkning af afgrøder. Da Europæerne ankom til øen, var samfundet allerede i opløsning på grund af, at de udtømte ressourcer ikke længere kunne brødføde befolkningen.

Som veganer blev jeg glad for, at filmen gjorde opmærksom på de problemer, kødforbruget skaber for miljøet. På millioner af hektarer dyrkes afgrøder, ikke for at mætte sultne mennesker, men for at fodre milliarder af husdyr, der bidrager lige så meget til drivhuseffekten som hele verdens biler. Regnskoven i Amazonas reduceres hver dag for at gøre plads til foderafgrøder eller græsningsarealer for kvæg. Og kødproduktionen forbruger enorme mængder vand (30 000 l vand til et kilo oksekød, sammenlignet med 1000 l vand til et kilo korn). Problemer ved fiskeriet blev også illustreret. Mange fiskearter bliver fisket så intensivt, at de idag er truet, hvilket påvirker hele økosystemet i havet, også arter der ikke fiskes. Desuden ødelægger de moderne fiskemetoder havbunden og efterlader den som en undervandsørken. Og forskellige dyr som skildpadder og delfiner fanges i nettene og dør af luftmangel. Den slags problemer, der er knyttet til vores spisevaner, bliver alt for sjældent nævnt (og i endnu mindre grad diskuteret) i medierne, når snakken falder på miljø- og klimaproblemer. Så det er yderst positiv, at filmen bringer emnet frem i lyset.

Hvedehøst i Colorado, USA

Filmen fokuserer selvfølgelig også på vores umættelige forbrug af olie, kul og gas. Vi ved jo, at de fossile ressourcer bliver udtømt om nogle årtier, og alligevel synes vores bestræbelser på at udnytte alternative energikilder og ændre vores forbrug halvhjertet. Befolkningstallet stiger, forbruget ligeså, mens vores primære energikilder udtømmes, og kløften mellem rige og fattige bliver dybere. Det er skræmmende udsigter, men filmen ender alligevel med et optimistisk budskab: Vi er begyndt at reagere, og der er stadig håb for livet på vores planet.Urskov i Fjordland park, New Zealand

Ostesauce med tahini og gærflager

2009-05-22T07:58:00.001+02:00

For et par måneder siden skrev jeg om en vegansk ostesauce baseret på tahini. Nu har jeg også prøvet at tilsætte nogle gærflager, og jeg synes også, at det gav et godt resultat, med en mildere smag end ostesaucen uden gærflager. Jeg har brugt den til pasta og til lasagne. Man kan ændre på konsistens ved at tilsætte mindre eller mere vand end angivet.

½ dl gærflager
1 spsk tahini
4 spsk kogende vand (brug evt. det vand, som pastaen koger i)
evt. 2 fed hvidløg, presset
evt. lidt salt

Det hele blandes sammen, til man opnår en lind konsistens (tilsæt vandet en spsk ad gangen). Kan bruges til pasta, spaghetti eller lasagne.

Smuldredejskage med rabarber

2009-05-14T16:24:00.005+02:00

Vi er nu midt i rabarbersæsonen, og på trods af tørken har rabarberne vokset sig kæmpestore i baghaven. Jeg skar otte stilke af og lavede denne meget nemme smuldredejskage (ja, denne gang blev det er en rigtig smuldredejskage, ikke lige som sidste års mislykkede forsøg der endte som "rabarber med låg"!) . Dejen er ikke overdreven sød, så nogle vil sikkert gerne tilsætte lidt mere sukker.

8 stilke rabarber
3 spsk sukker

Rabarberne renses og skæres i små stykker. De spredes på bunden af et fad og overstrøs med sukker.

1 dl mandler
1 dl havregryn
2 dl hvedemel
3 spsk sukker
½ dl rapsolie
2 spsk vand

Mandlerne hakkes fint (de kan evt. blendes i et par sekunder) og blandes med havregryn, hvedemel og sukker. Rapsolie og vand tilsættes og fordeles i melblandingen, indtil dejen minder om brødkrummer. Dejen drysses over rabarberne, og kagen bages v. 175 grader i ca. 45 min.

Pastinaksuppe

2009-04-19T13:21:00.000+02:00

Pastinak er, som mange andre rodfrugter, en gammel europæisk kulturplante, som har været anvendt i Danmark siden middelalderen. Men den har været anvendt længe før i det gamle Grækenland og Romerriget. Siden tidernes morgen har der været knyttet forskellige medicinske egenskaber til denne grønsag; den blev bl.a. betragtet som et elskovsmiddel og var derfor ildeset i klostre!

Én ting er i hvert fald sikker: Pastinak er, som andre rodfrugter, både sund og nærende. Den kan anvendes på mange forskellige måder, rå i salat, lynstegt, ovnbagt eller kogt. Men den søde smag kommer bedst til udtryk ved opvarmning. I denne suppe er pastinakkens sødme afbalanceret af den stærke karry og den let syrlige æblecidereddike. Suppen er tyk og mættende.

2-3 pastinakker
2-3 løg
3 fed hvidløg
½ tsk stærk karry
1 spsk olivenolie
1 spsk vand
1 l vand
½ tsk salt
3 spsk æblecidereddike
evt. finthakket persille eller andet grønt til pynt

Pastinak og løg skæres i stykker. Hvidløg hakkes fint. Kom dem i en tykbundet gryde med karry, olivenolie og den ene spsk vand. Steg dem i et par minutter, til løget begynder at falde fra hinanden. Tilsæt derefter vand, salt og eddike, og lad det koge ved lavt blus i ca. 20 minutter, eller til pastinaksykkerne er møre. Suppen blendes (jeg brugte en stavblender) og serveres i skål. Kom evt. lidt hakket grønt på som pynt.

Jordbærtærte med kokosbund

2009-03-28T12:57:00.004+01:00

Denne tærte er bagt på en glutenfri bund, hvor den mere traditionelle margarine er estattet med fast kokoscreme (til dem der ikke kender fast kokoscreme, har jeg skrevet et lille indlæg om dette produkt). Det giver tærten en dejlig smag af kokos, som passer godt til de lidt syrlige jordbær. Tærten indeholder kun en smule tilsat sukker (kun 2 spsk lys sirup til hele opskriften), men jordbærrene og kokoscremen bidrager tilstrækkelig til den søde smag. Hvedemel og boghvedemel kan sandsynligvis også bruges, men jeg har ikke afprøvet det. Og når det bliver sæson for jordbær, vil friske frugter nok også kunne bruges (i så fald må stivelsen opløses i lidt vand).

De frosne jordbær optøs natten over i en skål i køleskabet. Tærten smager bedst nogle timer efter bagningen, når den er kølet helt af, for ellers smuldrer bunden lidt.Tærtebund:

100 g fast kokoscreme (½ pakke)
1 dl kogende vand
1 spsk lys sirup
1,5 dl rismel

Kokoscremen hakkes i stykker, siruppen tilsættes, og det kogende vand hældes over. Det hele røres godt sammen, indtil kokoscremen er opløst. Rismelet tilsættes, og dejen æltes sammen, indtil den er samlet. Den trykkes ned i en smurt tærteform på ca. 25 cm i diameter. Dejen forbages i 10 min. ved 175 grader.

Jordbærfyld:

ca. 500 g frosne jordbær, optøet (gem saften)
1 spsk lys sirup
2 tsk arrow root eller kartoffelstivelse

Stivelsen røres ud i jordbærsaften i en gryde, og væsken bringes i kog. Jordbærrene tilsættes med siruppen og varmes op i et par minutter. Jordbærfyldet hældes oven på tærtebunden, og tærten bages i 20 min. ved 175 grader.

Ris med rosenkål og porrer

2009-02-28T10:48:00.004+01:00

Selvom foråret nærmer sig med hastige skridt, er det stadig sæson for mange lækre vintergrønsager som porrer eller rosenkål. Følgende opskrift er en af mine hurtige, nemme, alt-i-én-gryde-opskrifter. Den gør godt på en kold dag og er perfekt, hvis man ikke gider bruge for meget tid på madlavning. Selvom grønsagerne er typisk danske, er retten smagt til med orientalske krydderier, som jeg synes passer godt til rosenkålenes lidt bitre smag. I stedet for de foreslåede krydderier kan man selvfølgelig bruge sin egen foretrukne karryblanding.

3 dl naturris
5 dl vand
2 tsk gurkemeje
½ tsk stødt nelliker
½ tsk sort peber
½ tsk stødt ingefær
evt. salt efter behag
1 porre
1 løg
så mange rosenkål som man har lyst til

Ris, krydderier og vand sættes i kog, og imens skæres porre og løg i skiver og stykker. De kommes oven på risen. Når der er 10 minutter af kogetiden tilbage, lægges rosenkål oven på risen. De bliver således dampet uden at blive udkogt.

Med hensyn til kogetiden, skal naturris have 35-40 minutter. Man kan med fordel lægge dem i blød i nogle timer inden, derved reduceres kogetiden til ca. 20 minutter. Jeg plejer at lægge dem i blød i det samme vand, som de skal koge i.

Tigerkage - eller marmorkage med appelsin og chokolade

2009-02-26T15:05:00.000+01:00

Marmorkagen er traditionelt lavet med en kakaodej og en lys kagedej, ofte med vaniljesmag. Jeg valgte at kombinere kakao med appelsin, da jeg synes de to passer så godt sammen. Den lyse dej fik derfor en let orange farve. Svenskerne kalder marmorkage for tigerkaka, og denne her har endda de rigtige farver.Opskriften er inspireret af oprindeligt to forskellige opskrifter, Animas chokoladekage der er brugt her uændret, og Leah Lenemans orange cake (fra hendes bog Easy vegan cooking) som er blevet lavet om for at opnå en mere lind konsistens. Dejene laves separat i hver sin skål.

Kakaodej

3 dl hvedemel
2½ dl sukker
1 dl kakao
1 tsk natron (eller 2 tsk bagepulver)
2 spsk rapsolie
2½ dl sojamælk

De tørre ingredienser blandes i en skål. Olie og mælk tilsættes, og dejen røres godt sammen.

Appelsindej

4 dl mel
1½ dl sukker
1 tsk natron (eller 2 tsk begepulver)
revet skal og saft af en stor økologisk appelsin
4 spsk rapsolie
2 dl vand

De tørre ingredienser blandes sammen i en skål. Saft og skal, olie og vand tilsættes, og dejen røres godt sammen.

I en smurt kageform hældes ca. halvdelen af appelsindejen, som fordeles på bunden af formen. Derefter hældes hele kakaodejen, og øverst resten af appelsindejen. De smukke mønstre opnår man ved at føre en kniv eller lignende i siksak i dejen (gør det kun én gang, for de to deje må ikke blive alt for sammenblandet). Kagen bages i ca. 50 minutter ved 175 grader (150 i varmluftovn), eller indtil man kan stikke en kniv i uden at der hænger dej fast på den.

Marokkansk inspireret bønnepuré

2009-02-19T11:53:00.003+01:00

Kirsten Skaarups bog Vegetarisk køkken - Marokko er en af mine yndlingskogebøger (den er desværre udsolgt fra forlaget men kan findes på biblioteket). Udover lækre opskrifter er den fyldt med smukke billeder af mad, mennesker og steder og spændende beretninger fra forfatterens rejser i det nordafrikanske land. Jeg elsker at kigge i den, drømme om de eksotiske, fint krydrede og duftende retter og finde inspiration. Det er dog meget sjældent, at jeg følger en opskrift til punkt og prikke; jeg mangler altid et eller andet, eller jeg har lyst til at lave lidt om på den. Det gælder for denne opskrift på bønnepuré, som er tilberedt på en anden måde end Kirsten Skaarups bønnepuré. Men ingredienser er stort set de samme (skønt mængderne er lidt forskellige, nogle er udeladte, og jeg brugte en anden slags bønner), så smagen er sandsynligvis meget tæt på at være "ægte marokkansk".

4 dl tørrede brune bønner (8 dl kogte)
4 fed hvidløg
2 tsk stødt spidskommen
1 knivspids chili
1 tsk sød paprika
1 tsk salt
saft fra ½ citron
lidt vand

Bønnerne lægges i blød natten over og koger ca. 1 time (jeg plejer at koge en hel pose bønner ad gangen, tage det jeg skal bruge og fryse resten ned, så behøver man kun at optø dem, næste gang de skal bruges). Vandet sies fra, hvidløget presses og tilsættes bønnerne sammen med krydderier, salt og citronsaft. Det hele blendes, og der tilsættes efterhånden lidt vand, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Puréen kan serveres varm eller kold (den kan genopvarmes i ovnen hvis man ønsker det), gerne drysset med lidt paprika.

Mandelkager

2009-02-15T11:53:00.003+01:00

Disse kager er nemme at lave og ideelle til kaffe eller te. Og så er de ikke alt for usunde. Man kan også spise dem til is, frugtmos eller frugtsalater.

200 g mandler (godt 3 dl)
1 dl hvedemel, speltmel eller grahamsmel
2 spsk vand
1 dl lys sirup

Mandler findeles i en blender og blandes med melet. Vand og sirup tilsættes, og der røres rundt, indtil dejen kan samles. Læg klatter af dej på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade med våde fingre til ca. ½ cm's tykkelse. Kagerne bages i ca. 12 minutter ved 175 grader (150 grader i varmluftovn), indtil kanterne begynder at blive lidt brune. De tages af pladen med en paletkniv eller lignende og køler af på en rist; de er stadig lidt bløde men bliver hårdere under afkøling. Kagerne kan opbevares i en kagedåse.

Smøreost med timian og hvidløg

2009-02-09T12:36:00.006+01:00

Denne ost har en frisk og lidt syrlig smag, men kan smages til med de urter og krydderier, man nu synes bedst om. Opskriften er inspireret af Inga-Britta Sundqvists Vegofraiche fra hendes Vegetarisk kogebog.

4 dl sojamælk naturel
saften af ½ citron
1 fed hvidløg, presset
2 tsk tørret timian
salt efter behag

Sojamælken bringes i kog. Gryden tages af varmen og citronsaften hældes over hele overfladen. Lad mælken køle af under låg i nogle timer, så den samler sig. Det hele hældes igennem en kaffefilter, så vallen løber ud. Lad den dryppe natten over. Rør derefter smøreosten sammen med hvidløg, timian og salt.

Vegansk ostesauce

2009-02-02T15:10:00.004+01:00

Som veganer er ost en af de få ting, jeg havde svært ved at opgive (en anden ting er hvid nougat; man kan vist få noget vegansk fremstillet i Australien, men jeg er ikke så glad for at bestille ting fra ikke-EU-lande pga. told og postafgifter). Jeg har heldigvis vænnet mig til mad uden ost og tænker kun sjældent på det. Men da jeg forleden fandt på at lave en tahinisauce til min pasta, blev jeg dejligt overrasket over, hvor meget den mindede om en ostesauce. Smagen er forholdsvis stærk og minder lidt om en tyk sauce lavet på stærk, lagret blåskimmelost. Det synes jeg i hvert fald, men det er efterhånden så mange år siden jeg har smagt på ost, at jeg måske tager fejl.

Men denne "ostesauce" er i hvert fald uhyre nem og hurtig at lave. Den er sund (indeholder bl.a. masser af kalcium, magnesium, jern, zink, fosfor og ikke mindst rå hvidløg), og selvom der er en del fedt i, består det hovedsageligt af de sunde umættede fedtsyrer. Og den er dejlig fri for animalske osteløbe (lavet med kalvemaver), yverbetændelse og anden dyremishandling.

Den efterfølgende opskrift er meget simpel, men den giver mulighed for at eksperimentere med andre krydderier. Jeg tror også, at man kan opnå en anden interessant, osteagtig smag ved at tilsætte lidt gærflager. Det vil jeg prøve, næste gang jeg laver den.

3 spsk tahini
evt. 1 tsk sojasovs
2 fed hvidløg
ca. 6 spsk kogende vand (jeg bruger vandet som jeg har kogt pasta i)

Tahini og evt. sojasovs blandes sammen, hvidløg presses i, og vandet tilsættes gradvist, indtil man har opnået den ønskede konsistens. Blandingen kan evt. varmes lidt op i en lille gryde og hældes derefter over kogt pasta eller spaghetti.

Opskriftsindeks

2009-02-01T16:24:00.016+01:00

For at gøre opskriftsøgning mere overskuelig har jeg lavet et indeks, hvor opskrifter er opstillet i kategorier. Indekset bliver løbende opdateret. Alle opskrifter er fri for døde (og levende) dyr (i hvert fald dem man kan se, man kan jo være så uheldig at finde en larve i sin broccoli!), æg og mælkeprodukter. Glutenfri opskrifter er markeret med *.

Salater, små retter og andet tilbehør
Artiskokker med sennepsvinaigrette*
Hyldebærchutney*
Guacamole*
Italiensk bønnepuré*
Meksikansk inspireret salat med sød-stærk dressing*
Marokkansk inspireret bønnepuré*
Selleripostej*

Hovedretter
Grønsager i kokosmælk*
Hamli eller Gomen*
Linsedal med fire krydderier*
Nødde-tofusteg*
Pizza med broccoli
Quinoa og linser med karry*
Ris med grønsager og hvidløgsdressing*
Ris med rosenkål og porrer*
Spaghetti med rødbede og linser*
Squash og løg med karry*

Veganske "mælkeprodukter"
Smøreost med timian og hvidløg*
Sojamælksyoghurt*
Vegansk ostesauce*

Kager og desserter
Black bean brownies
Blommetærte
Boghvedepanderkager*
Bærpandekager
Chokolade-og-appelsinsmåkager med mandler
Chokolade og pæredessert*
Chokomyntekager
Græskarkage*
Hyldeblomstpandekager*
Jordbærtærte med kokosbund*
Jordnøddesmørkage
Jordnøddesmørsmåkager
Kirsebærclafoutis
Kokoscitronmåner
Krydderkage fra Nürnberg
Mandelkager
Marmorkage med appelsin og chokolade
Ostekage med jordbær*
Quesillo de piña*
Ribs- og solbærmuffins
Smuldredejskage med rabarber
Rabarber med låg

Pålæg
Italiensk bønnepuré*
Marokkansk inspireret bønnepuré*
Selleripostej*
Smøreost med timian og hvidløg*

Fast kokoscreme???

2009-01-28T16:45:00.009+01:00

For et par dage siden spurgte svenske Emmie (hvis blog er en af mine yndlingsblogge!) om man kunne finde fast kokoscreme i danske supermarkeder (hun havde læst opkriften til kokoscitronmåner, som fast kokoscreme indgår i). Ja, det kan man godt, ikke altid i Netto, Fakta og andre discount-supermarkeder, men i Super Brugsen, Irma o.l. kan man som regel godt. Blue Dragon er et almindeligt mærke i danske supermarkeder.Da jeg tror, at der er mange som er i tvivl om, hvad fast kokoscreme egentlig er for noget, kan jeg lige hurtigt præsentere det her. Fast kokoscreme sælges ofte under navnet Creamed Coconut. Den er fast og må ikke forveksles med kokosfløde (Coconut Cream) som er flydende (men tykkere end kokosmælk). Fast kokoscreme sælges som regel i samme afdeling som andre specialiteter fra Asien. Og sådan ser den ud:

Krydderkage fra Nürnberg

2009-01-18T13:48:00.005+01:00

Det er over en måned siden, jeg sidst har skrevet et indlæg, så jeg vil begynde med at ønske alle et godt nytår! Jeg ved godt, at vi nærmer os slutningen af januar, men bedre sent end aldrig. Hvad angår madlavningen, har jeg siden jul været ret doven (hvilket nok skyldes madorgiet omkring jul og nytår), og jeg har levet af variationer af ris, quinoa eller pasta med forskellige grøntsager (det er i øvrigt sæson for hvidkål og rosenkål, som kan anbefales fint snittet og lynstegt i en wok eller på en pande med lidt krydderier). Først i går fik jeg lavet noget, der var lidt mere spændende, nemlig en krydderkage fra Nürnberg. Jeg fik opskriften fra en veninde, lavede lidt om på den (blandede bl.a. lidt rugmel i dejen og erstattede honning med lys sirup), og resultatet blev meget velsmagende. Kagens sødme opvejes af de små stykker appelsinskal, der giver et let bittert anstrøg. Efter sigende skulle sådan en kage kunne holde sig to uger i køleskabet, pakket ind i sølvpapir, men her plejer kagerne at forsvinde i løbet af en eller to dage, så holdbarheden er desværre ikke blevet gennemprøvet.

2 tsk anisfrø
2,5 dl kogende vand
1 dl lys sirup
4 dl hvedemel
2,5 dl rugmel
1 dl sukker
2 tsk natron
2 tsk kanel
½ tsk stødte nelliker
1 tsk stødt ingefær
reven skal af 1 økologisk appelsin

Det kogende vand hældes over anisfrø i en skål, der dækkes til med et låg eller en tallerken. Det får lov at stå i 5 minutter, hvorefter sirupen opløses i vandet med anisfrøene.

De to slags mel, sukker, natron, krydderier og appelsinskal blandes sammen, og vandet med sirup og anisfrø tilsættes. Det hele blandes til en klæbrig dej, der hældes i en smurt bageform og bages i 50 minutter ved 150 grader.

Nødde-tofusteg

2008-12-17T12:35:00.004+01:00

December har været ualmindelig travl i år, og jeg har ikke haft tid til at lave så meget mad (i hvert fald ikke noget der var blogværdigt). Jeg havde ellers lidt en drøm om at lave en masse lækker julemad, men det blev desværre ikke til så meget i virkeligheden. I går fik jeg dog lavet en nødde-tofusteg, som jeg synes smagte dejligt. Eneste minus er, at den ikke kan skæres i skiver, da den smuldrer for meget. Jeg har lavet den med rodfrugter, men andre grønsager kan sikkert også bruges (jeg tror, at det kunne være rigtig lækkert med champignoner eller andre svampe, og porrer). Opskriften passer til et ovalt fad på ca. 25 x 15 cm.

1 dl nødder (hasselnødder, mandler, cashewnødder, eller hvad man bedst kan lide)
250 g fast tofu
2 spsk sojasovs
ca. 1 dl vand
1 stort løg
1 knoldselleri eller 2 pastinakker
1 spsk tørret timian
2 spsk olivenolie

Nødderne findeles i blenderen og hældes i en skål. Tofuen skæres i stykker og blendes med halvdelen af løget, sojasovsen og vandet, indtil den har en lind konsistens (hæld vandet i lidt efter lidt, da tofu kan være mere eller mindre fast, så måske skal der bruges lidt mindre vand). Tofublandingen røres sammen med de findelte nødder.

Resten af løget og knoldsellerien (eller pastinakkerne) skæres i små stykker og steges i olien med timian, indtil rodfrugten begynder at få en brun farve.

Halvdelen af tofublandingen lægges i bunden af en smurt ovnfast fad. Grønsagerne lægges oveni og dækkes med resten af tofublandingen. Stegen bages ved 200 grader (175 grader i varmluftsovn) i ca. 35 minutter.

Kokoscitronmåner

2008-12-02T16:25:00.003+01:00

Citronmåner er blevet indbegrebet af en billig, fabrikfremstillet, halvsyntetisk og kedelig kage. Selv kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har smagt på en, men det har jeg heller aldrig haft lyst til. Jeg synes dog at selve navnet citronmåne er ganske poetisk og appetitvækkende, og det er egentlig lidt synd, at det skal være forbundet med en kage, der har så dårligt et ry.

Derfor har jeg selv lavet min egen version at en citronmåne. Men udover navnet, har mine citronmåner kun halvmåneformen og citronsmagen til fælles med de citronmåner, man kan finde i supermarkedet. Mine er i øvrigt småkager, og så smager de også af kokos.

100 g fast kokoscreme (½ pakke)
1 dl vand
3,5 dl hvedemel
1/4 tsk natron eller ½ tsk bagepulver
½ dl lys sirup
2 spsk citronsaft
2 tsk revet citronskal

Kokoscremen skæres i mindre stykker i en gryde. Vandet tilsættes og bringes i kog ved svag varme. Rør rundt i det, og pas på, at det ikke brænder på. Tag det evt. af varmen. Rør rundt indtil cremen er opløst i vandet. Resten af ingredienser tilsættes og blandes i. Hvis dejen er for tør, kan der tilsættes lidt vand, og er den for klæbrig, kan der tilsættes lidt mel. Dejen trykkes ned på køkkenbordet til ½ cm's tykkelse, og der udskæres små måner. De lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i ca. 15 minutter ved 175 grader (150 i varmluftsovn).

Quinoa og linser med karry

2008-11-23T09:56:00.004+01:00

Dette er en uhyre nem ret, som er klar i løbet af en halv time. Opvasken er minimal, da der kun bruges en gryde til det hele.

3 dl quinoa
1 dl brune linser
7 dl vand
2-3 håndfulde frosne bønner (andre grønsager kan også bruges)
et par tsk færdigblandet karrypulver (gerne stærk) eller:

1 tsk gurkemeje
lidt sort peber
½ tsk stødt ingefær
1 knivspids chili
1 tsk stødt spidskommen
2 pressede eller fint hakkede fed hvidløg
½ tsk salt

Der er to mulige fremgangsmåder: Linserne kan lægges i blød i vandet i et par timer eller mere, hvorefter quinoaen, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Det hele bringes i kog, der skrues ned for varmen, og retten får lov at simre i 15-20 minutter.

Har man glemt at lægge linserne i blød, skal de først koge i 5-10 minutter, inden quinoa'en, karryblandingen og bønnerne tilsættes. Retten skal derefter simre i 15-20 minutter.

Ligesom med naturris har jeg erfaret, at quinoa får en endnu lækrere konsistens, hvis den får lov at blive i gryden under låg i 5-10 min. efter endt kogning. Den bliver mindre klæbrig.

Selleripostej

2008-11-16T17:34:00.004+01:00

Denne postej får sin markante smag af knoldselleri, der - efter min mening - er en lækker efterårs- og vintergrønsag. Det er dog ikke alle, der sætter pris på dens ret dominerende smag; i så fald kan man i denne opskrift udskifte knoldselleri med andre rodfrugter, såsom gulerødder eller rødbeder (der vil give postejen en flot lillafarve). Jeg synes dog, at postejen kommer til at smage lidt flad uden selleri. Andre krydderier og krydderurter kan også bruges, såsom chili, karry, muskat, rosmarin, timian osv.

Til et tærtefad på ca. 25 cm i diameter skal der bruges:

1,5 dl boghvede (hel eller knækket)
1 mellemstort løg
1 halv knoldselleri
2 fed hvidløg, hakket eller presset
2 spsk oliven- eller rapsolie
2 dl røde splitlinser
1 l vand
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt (eller efter behag)
peber efter behag

Løg og knoldselleri hakkes i små stykker. Olien opvarmes i en tykbundet gryde, hvori løg, knoldselleri og hvidløg steges, indtil løget er klart. Boghvede, linser og de øvrige ingredienser tilsættes. Det hele bringes i kog, hvorefter der skrues ned for varmen, og det får lov at simre i 20-30 min, indtil al væden er opsuget (afhængigt af, om det er hel eller knækket boghvede, der bruges, vil det tage hhv. lidt længere eller kortere tid, så hold øje med det). Der røres rundt en gang imellem, så det ikke brænder på i bunden.

Blandingen presses derefter i en tærteform og bages i ovnen ved 200 grader (175 grader med varm luft) i ca. 30 min. Postejen smager godt både varm og kold, men den får først en fast konsistens, når den er kølet af.

Tyr og pelsdyr

2008-11-10T10:36:00.005+01:00

Spanien er kendt for flere sadistiske traditioner som tyrefægtning, men jeg havde ikke hørt før i dag om "Toro Júbilo", som også involverer tyre. Der fæstnes harpikskugler eller fyrværkeri på tyrens horne, som derefter antændes, før tyren slippes løs. Det er vist ikke nødvendigt at forklare, at tyren føler stor angst og desuden risikerer forbrændinger i hovedet. Heldigvis vælger man efterhånden flere steder at bruge en kunstig tyr af metal som styres af mennesker, men i byen Medinaceli foregår traditionen desværre stadig med en rigtig tyr.

Peta laver i øjeblikket en kampagne mod denne form for dyremishandling. Man kan skrive en mail til de ansvarlige bag denne praksis her.

Her i Norden har vi desværre også dyremishandling i form af pelsfarme. Et norsk dokumentar, der netop kan ses på Anima, dokumenterer de kummerlige forhold, dyrene lever under på norske farme, indtil de bliver slået ihjel. Den norske forening Netverk for dyrs frihett samler underskrifter for at forbyde pelsavl i Norge, og jeg kan kun anbefale, at man skriver under her, hvor man også kan skrive til den norske ambassade.

Vegansk chokolade og pære(let)dessert

2008-11-07T17:58:00.008+01:00

Chokolade er en af mine store laster. Det er heldigvis ganske sundt, i hvert fald hvis den er mørk. For nogle år siden begyndte Netto, til min store glæde, at sælge økologisk chokolade af mærket björnsted. De har en mælkechokolade (som jeg jo ikke køber) og to mørke chokolader, én med 85% og en med 70% kakao. Jeg kan lide dem begge, men jeg er virkelig faldet for den med 85% kakao, og jeg er blevet helt afhængig af den mørke, bitre smag.

Chokoladen er lækker at spise som den er, men den kan selvfølgelig også bruges i madlavning. Det er nu sæson for pærerne, så de sidste dage har jeg nydt godt af denne meget nemme og hurtige efterårsdessert: Pærer med smeltet chokolade.

Der skal bruges pr. person:

1½ pære (afhængig af størrelsen)
2 stk mørk chokolade (jeg brugte den med 85% kakao)

Pærerne skrælles, halveres, og kernehuset fjernes. Halvdelene lægges i et ovnfast fad og bages i ca. 10 min. ved 260 grader. Den ene halvdel lægges i en serveringsskål, der lægges et stykke chokolade, derefter den anden halvdel, så det andet stykke chokolade, og til sidst endnu en halvpære. Evt. saft fra pærerne kan hældes over. Dette skal gøres, så snart pærerne er taget ud af ovnen, så chokoladen kan smelte.

Græskar, dejlige græskar...

2008-10-30T15:46:00.008+01:00

I morgen er det allehelgensaften, der i Nordamerika og Storbritannien fejres med en masse (u)hyggelige aktiviteter, bl.a. udskæring af græskar. Traditionen er efterhånden ved at være udbredt i Danmark, godt hjulpet af diverse kæder og forretninger, for hvilke Halloween kan vise sig at være indbringende.

På trods af min skepsis omkring al den kommercielle opmærksomhed, Halloween får i Danmark, må jeg indrømme, at jeg altid har syntes godt alt det med hekse, spøgelser og græskar. Specielt græskar. Hos mine forældre har der længe groet græskar på kompostbunken, og der var noget fascinerende ved de enorme frugter. Desværre blev de sjældent spist, der vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle stille op med dem. De endte ofte med at rådne på kompostbunken og danne ophav til den næste generation af græskar. Et af problemerne var nok, at de var uoverkommelig store, og at de desuden var ret hårde at skære i.

I år har jeg selv dyrket to typer mindre græskar, og jeg kan stolt vise jer et par eksemplarer af årets høst. Det store er et tyrkerhuegræskar (også kendt som ufogræskar) og det lille skulle være et grønt hokkaidogræskar (det har dog ikke den klassiske hokkaidoform, så det er lidt usikkert).Tyrkerhuen var ret hård at skære i, og den skulle skrælles, hvilket var lidt besværligt. Men man kan nøjes med at skære den i ottendedele og dampe eller koge den i en smule vand i 20-30 minutter, derefter vil kødet nemt kunne skæres fra. Det lille græskar behøver dog ikke at blive skrællet, da skrællen bliver blød under kogning.

Så de seneste uger har jeg brugt græskar en hel del til min aftensmad, men jeg har også forsøgt mig med en kage, og resultatet var særdeles vellykket. Jeg fandt en opskrift på en "Impossible Pumpkin Pie" på SusanV's vidunderlige blog, som jeg prøvede med nogle få ændringer. Selv synes jeg, at det er en af de lækreste kager, jeg har smagt, den har en lækker konsistens og er delikat krydret. Her er så min version, der højst sandsynlig er meget lig den originale græskarkage. Jeg brugte et halvt tyrkerhuegræskar, men en anden type græskar, for eksempel hokkaido, vil også sagtens kunne bruges.
Til en springform på ca. 22 cm i diameter:

3,5 dl sojamælk, gerne med vanilje
2 spsk arrow root (eller andet stivelse) udrørt i 2 spsk vand
5 dl moset græskar (bare kogt græskarkød, der er blevet blendet)
1,5 dl boghvedemel (eller andet mel)
2 tsk natron eller bagepulver
1,5 dl sukker
½ tsk stødt ingefær
¼ tsk stødte nelliker
1 tsk kanel

Det hele blandes godt sammen til en lind dej (jeg gjorde det med en stavblender) og hældes i en smurt springformen. Kagen bages ved 175 grader i en time. Lad den køle helt af, før springformen åbnes.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at bage kagen med hvedemel, og det fungerer fint. Den skal dog have lidt kortere tid i ovnen, ca. 45 minutter.

6 mærkværdigheder

2008-10-28T14:09:00.003+01:00

Jeg er blevet beæret over at blive tagget af Jens Drejer. Tagget går ud på, at man skal nævne seks underlige vaner, man har. Det er nu ikke så nemt, som det lyder, for hvad der er mærkeligt for nogle kan være ganske normalt for andre. Såsom at være veganer; for mig er det ganske almindeligt og dejligt, men jeg ved, at andre synes at det er langt ude, sundhedskadeligt, latterligt, fundamentalistisk, umuligt eller hvad de nu kan komme på.

Så her er seks af mine mærkværdigheder, som jeg nok har brugt et par timer på at finde.

Jeg vasker hænderne rigtig mange gange i løbet af en dag. Hvis jeg har været udenfor, aet katten, læst avis, læst biblioteksbøger, været på toilettet, vandet blomsterne, hentet rent vasketøj op fra kælderen, børstet mit hår, osv... Og selvfølgelig hver gang jeg skal lave mad eller spise. Jeg er ellers ikke nogen rengøringsfanatiker (faktisk burde jeg nok støvsuge og vaske gulvet lidt oftere end jeg gør), men jeg synes, at hænderne, som kommer så mange steder, skal vaskes ofte. Men måske overdriver jeg lidt; jeg har i hvert fald meget tørre hænder. Dog afskyr jeg, når folk ikke vasker hænderne efter toiletbesøget. Det er bare for ulækkert.
Jeg bager mit eget rugbrød og laver min egen yoghurt (nej, det er ikke så svært, og nej, jeg er ikke nogen professionel hjemmegående husmor).
Jeg forarges over folk, der kører i firehjulstrækker. Jeg kan godt forstå, at man gør det i en uvejsom stenørken, men det er altså komplet latterligt på de danske veje. Det er farligt, forurenende og fuldstændig unødvendigt. Jeg hader også, når folk kører for stærkt og sætter andres liv i fare.
Jeg er ikke særlig overtroisk eller religiøs, men når jeg har læst en bog om spøgelser eller set en uhyggelig film, tør jeg knap nok gå på toilettet om natten. Eller kigge i spejlet; tænk hvis jeg så en uhyggelig skikkelse bag mig! Det går over efter et par dage, men mens det står på, er jeg faktisk ret bange. Samtidig kunne jeg alligevel godt tænke mig en dag at se et rigtigt spøgelse eller noget i den stil.
Jeg elsker at finde ud af, hvad ordene kommer fra. Etymologi har længe fascineret mig.
Jeg synes man burde afskaffe Kongehuset. Jeg synes ikke medlemmerne af Kongehuset er tilstrækkelig gode repræsentanter for landet, da de støtter barbariske traditioner såsom at gå med pels eller gå på jagt (for ikke at tale om Henriks madvaner). De burde give et bedre eksempel. Desuden bryder jeg mig ikke om princippet bag monarkiet, som er udemokratisk. Det er også urimeligt for de kongelige selv, at de fra en tidlig alder skal være i mediernes søgelys, uden at de selv har valgt at komme i denne situation. Og er der ikke vigtigere ting at bruge skattekronerne på? Men ak, de fleste dansker ønsker et kongehus, så jeg må vel bøje mig for flertallet.

Jeg vil ikke tagge nogen, men enhver der læser denne blog kan betragte sig selv som tagget, hvis vedkommende ønsker det. Reglerne er:

Link til din tagger
Nævn reglerne i din blog
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours)
Tag seks andre bloggere
Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget

Ostekage med jordbær

2008-10-15T13:59:00.006+02:00

Denne ostekage er lavet med grødris i stedet for den mere traditionelle tofu, og jeg har brugt agar-agar til at få den til at stivne. Den er ikke særlig sød, så har man en sød tand, kan man bare tilsætte mere sukker eller sirup. Til toppen har jeg brugt jordbær, som jeg havde i fryseren, men andre bær eller frugtmos kan også bruges, og det smager sikkert endnu bedre med friske frugt.

Jeg har forsøgt mig med en glutenfri bund, men en hvilken som helst tærtedej vil sandsynligvis kunne bruges. Opskriften passer til en springform på ca. 23 cm i diameter.

Til bunden:

2,5 dl rismel
3 spsk sirup
2 spsk rapsolie
½-¾ dl vand

Rismel, sirup og olie blandes sammen. Vandet tilsættes lidt efter lidt til dejen kan samles. Den trykkes i bunden af en springform med hænderne og bages i 10-15 min. ved 175 grader. Dejen vil måske krakelere, men det gør ikke noget. For at spare tid kan dejen laves, mens risen koger.

Til fromagen:

2¼ dl grødris
7 dl vand
5 dl sojamælk
½ dl sirup
2 tsk agar-agar

Risen og vandet bringes i kog, og sojamælken tilsættes. Der skrues ned for varmen, og blandingen for lov at simre i ca. 45 min. Rør rundt en gang i mellem, så risen ikke brænder fast i bunden af gryden. Derefter blendes blandingen til en lind vælling (jeg brugte en stavblender). Sirup og agar-agar tilsættes, og blandingen opvarmes igen og koger et par minutter under omrøring. Den hældes straks i springformen og bages i 20 min. ved 175 grader. Mens den køler af, laves jordbærgeléen.

Til jorbærgeléen:

500 g optøede jordbær (eller andre bær)
2 dl vand
2 spsk arrowroot eller andet stivelse (fx majs- eller kartoffelstivelse)
1 tsk agar-agar

Arrowroot og agar-agar opløses i vandet, som bringes i kog. Det koger i 2-3 min., før jordbærrene tilsættes og varmes op i 1-2 min. Blandingen hældes over fromagen og får lov at køle af. Når ostekagen er kølet helt af, kommer den i køleskabet i mindst et par timer, før springformen åbnes.

"Det kærlige køkken" på P1

2008-10-12T15:38:00.005+02:00

For et par dage siden skrev Luna et indlæg om Kirsten Skaarups nyeste kogebog, Det kærlige køkken. Bogen er også blevet omtalt i den seneste udsendelse af Klima og Miljø på P1, hvor bogen kaldes verdens første klimakogebog. Kirsten Skaarup interviewes af journalisten Henrik Prætorius, som ærgeligt nok er en af de mange fordomsfulde kødspisere, der tror at vegetarerne lever som asketer (og som naivt beskriver kvægproduktionen som okser, der går "omkring på de grønne marker og siger muh"...). Idéen om en klimakogebog bakkes op af forskerne, bl.a. John Hermansen fra Århus Universitet, der også er med i udsendelsen. Han var ligeledes med i en tidligere udsendelse fra mars i år, hvor der blevet sat fokus på kødets klimabelastning.

Der findes i øvrigt også et interview med Kirsten Skaarup på hendes hjemmeside, hvor hun uddyber sine bevæggrunde for at være vegetar.

At spise grønt gavner ikke blot dyrene og sundheden, det er også det bedste man som enkeltperson kan gøre for at skåne miljøet.

Grønsager i kokosmælk

2008-09-18T11:09:00.005+02:00

En indonesisk inspireret ret, der kan serveres med ris eller nudler.

1 porre
2 håndfulde grønne bønner
2 kartofler
2 gulerødder
lidt chili efter smag
1 dåse kokosmælk (400 ml)
1 halvt blomkålshoved (brug gerne de grønne blade, hvis de ikke er for grove)
evt. salt og peber

Porre, gulerødder og kartofler skæres i skiver eller små stykker. De kommes i en gryde sammen med bønner, kokosmælk og chili. Det hele bringes i kog og for lov at simre i 15 min. ved svag varme. Imens deles blomkålshovedet i små buketter, og blomkålsbladene skæres i mindre stykker. De tilsættes kokosblandingen, som får lov til at simre yderligere 5-10 min. eller indtil blomkålsstykkerne er tilpas kogte. Smages evt. til med salt og peber.

Pizza med broccoli

2008-09-16T09:36:00.004+02:00

Broccoli er i forvejen en af mine yndlingsspiser, men som bagt oven på en pizza synes jeg, at det bliver ekstra lækkert. Måske en måde at få broccoli-hadende børn til at sætte pris på den sunde grønsag? (Blot en tanke, som ikke er blevet afprøvet i praksis!)
Opskriften passer til en plade på ca. 24 x 26 cm (stakkels jeg har kun en miniovn). Til dejen skal man bruge:

1 dl vand
12 g gær (¼ pakke)
¼ tsk salt
1 dl havregryn
2 dl hvedemel + lidt ekstra

Gæren opløses i vandet. Salt, havregryn og hvedemel tilsættes, og dejen æltes til den er smidig. Tilsæt evt. lidt mere hvedemel, hvis den er for tør. Den får lov at hæve mindst en halv time (eller den kan hæve natten over i køleskabet). Derefter trykkes den flad på en bageplade, som er beklædt med bagepapir. Dejen skal være meget tynd undtagen på kanterne. Brug evt. lidt hvedemel, hvis den klistrer.

Derefter laves fyldet med:

2 spsk olivenolie
1 løg, fint hakket
3 fed hvidløg, fint hakket eller presset
evt. lidt chili
1 spsk tørret oregano
1 dåse tomater (400 g)
evt. lidt salt og peber
1 lille broccolihoved med stamme

Halvdelen af det hakkede løg, hvidløg og evt. chili steges et par minutter i olien. Tomaterne tilsættes sammen med oregano og evt. salt og peber. Broccolistammen deles i 4 stykker på langs, skæres i tynde skiver og tilsættes tomatblandingen. Den får lov at simre uden låg i ca. 15 min., eller indtil den er blevet tykkere. Rør rundt en gang imellem, så den ikke brænder på. Imens deles broccolihovedet i små buketter.

Tomatsaucen spredes jævnt på pizzabunden. Broccolibuketterne og resten af det hakkede løg fordeles på toppen, og pizzaen bages i ovnen i ca. 25 min. ved 220 grader.

Chokolade-og-appelsinsmåkager med mandler

2008-09-05T18:39:00.010+02:00

I disse småkager indgår kakao i en lækker kombination, denne gang ikke med mynte, men med appelsin.

5 dl hvedemel
2 dl kakao
2 dl sukker
½ tsk natron (eller 1 tsk bagepulver)
3 dl sojamælk
2 spsk rapsolie
2 tsk æterisk appelsinolie eller 4 tsk fintreven eller finthakket appelsinskræl
2 dl groft hakkede mandler

Hvedemel, kakao, sukker og natron blandes sammen. Sojamælk, rapsolie og appelsinolie/skræl tilsættes, og det hele røres godt sammen til en klistret dej. Mandlerne tilsættes og blandes i dejen. Dejen lægges i små klatter på en bageplade beklædt med bagepapir; dejen er ret klistret, så dette gøres nemmest med 2 spiseskeer, den ene til at tage en klat dej og den anden til at skubbe den ned på bagepladen. Kagerne bages i ca. 15 min. ved 175 grader og afkøles på en rist.

Spaghetti med rødbede og linser

2008-09-04T17:52:00.004+02:00

Det er sæson for rødbeder, og kun fantasien sætter grænser for, hvad de kan bruges til: Salater, supper, karryretter, kager... I denne ret erstatter rødbedeblandingen den mere traditionelle og lige så velsmagende tomatsauce. Den kan også blendes , hvis man ønsker en "rigtig" sauce, og andre urter kan bruges i stedet for timian. Og andre typer pasta end spaghetti kan selvfølgelig også bruges.

1 stor eller 2 små rødbeder
1 mellemstort løg
4 fed hvidløg
1 dl røde splitlinser
2, 5 dl vand
1 tsk tørret timian
evt. salt og peber efter behag

Rødbeden skæres i små stykker (jeg gør det ved at skære rødbeden i skiver på langs, som derefter skæres i tynde bjælker, der til sidst kan skæres på tværs). Løget skæres i stykker, og hvidløget hakkes fint. Grønsagerne kommes i en gryde med vand, linser, timian og evt. salt og peber. Det hele bringes i kog og koger i 10 min. Derefter får det lov at "trække", mens spaghetti koges.

Underskriftindsamling for en pelsfrimode

2008-09-02T14:10:00.003+02:00

Anima laver lige nu en underskriftindsamling for at stoppe brugen af ægte pels i moden. Målet er at opnå 100.000 underskrifter, som skal hjælpe Anima og andre dyreretsorganisationer til at overbevise de store modefirmaer til at droppe pelsen.

En nem måde at hjælpe dyrene på er at klikke på linket, udfylde felterne og bekræfte underskriften; det hele tager kun 2 minutter.

Ris med grønsager og hvidløgsdressing

2008-09-02T13:16:00.005+02:00

Denne ret er et sammensurium af ris og diverse grønsager fra køleskabet og fryseren, som trængte til at blive spiste. Den skulle egentlig række til 4 mennesker (ifølge anvisningerne på rispakken), men min kæreste og jeg spiste det hele på en aften.

Til risen:

3 dl naturris
4,5 dl vand
3 kugler frosen spinat
2 håndfulde grønne bønner
evt. salt og peber efter smag

Risen kan enten sættes i blød et par timer, så kogetiden reduceres til ca. 20 min., eller den koges under låg i 35-40 minutter. Ca. 20 min. før den er færdigkogt, tilsættes spinat og bønner ovenpå. Risen bliver ekstra lækker af at stå og "trække" i 5-10 minutter, inden den serveres.

Porrer og champignon med karry:

2 porrer
250 g champignon
2 tsk karry
2 spsk olivenolie

Porrer og champignon ordnes og skæres i skiver/stykker. Olivenolien opvarmes på en pande, karryen svitses et par sekunder, og porrerne tilsættes. De steges i 5 minutter, hvorefter champignon tilsættes. Det hele steges i yderligere 5-10 minutter.

Hvidløgsdressing:

1 dl koldpresset rapsolie
½ dl eddike af god kvalitet
1 tsk sennep
3 fed hvidløg

Rapsolie, eddike og sennep blandes i et glas med skruelåg, som rystes godt. Hvidløget presses og blandes rundt med dressingen i glasset. Denne dressing kan holde sig et par uger i køleskabet. Et par skefulde ovenpå risen er lækkert.

Hjemmelavet sojamælksyoghurt

2008-08-18T15:15:00.004+02:00

Da jeg blev veganer, blev jeg ret hurtigt vænnet til smagen af sojamælken, og den har jeg siden flittigt brugt. Jeg savnede dog en erstatning for yoghurt. Når jeg var i Frankrig kunne jeg i almindelige supermarkeder købe noget sojayoghurt i små bægre (af mærket Sojasun), og efter flere måneder uden yoghurt smagte de bare himmelsk. Det var frisk, rigtig yoghurt, lavet på sojamælk tilsat en eller flere bakteriekulturer. I Danmark kunne man dengang kun finde nogle langtidsholdbare sojayoghurter uden levende bakteriekultur; men så kom Yofu Naturel fra Alpro Soya, med levende bakteriekulturer. Den smager godt, men prisen er til gengæld noget pebret (over 30 kr. for en halv liter), så det er ikke et produkt jeg ville have råd til at indtage hver dag. Men man behøver egentlig kun at købe det én gang, så kan man nemt og meget billigere fremstillet sin egen yoghurt.

Man har kun brug for:

knap 2 l sojamælk
2 spsk sojayoghurt
2 store glas med skruelåg (jeg bruger olivenglas, der kan være næsten 1 liter i; der er derfor altid en smule sojamælk tilbage i gryden, fordi jeg altid bruger 2 hele kartoner, så enten bruger man resten til noget andet - kakao for mit vedkommende - eller også bruger man lidt mindre end 2 liter fra starten af)

Mælken varmes op i en gryde til kogepunktet (eller næsten). Den hældes derefter i glassene; låget sættes løst på, det må ikke skrues fast, for så bliver glasset svært at åbne, når mælken er kølet af. Mælken afkøles i glassene, til den er ca. 40 grader varm. Jeg har ikke noget termometer, så jeg bruger bare hænderne; når det ikke længere føles brændende at holde på glassene, er mælken klar. Det tager ca. 1½-2 timer ved stuetemperatur. Det vigtigste er, at mælken ikke er for varm, for så dræbes bakteriekulturen.

Når mælken har opnået den ønskede temperatur, rører man 1 spsk yoghurt rundt i hvert glas. Derefter skruer man lågene fast og pakker glassene ind, så de kan holde sig varme de næste timer (jeg sætter dem på et sammenfoldet viskestykke og under tehætten). Lad glassene stå i 12-24 timer, afhængig af hvor syrlig man ønsker, smagen skal være. Jo længere tid, desto stærkere smag.

Så har man yoghurt til samme pris som den sojamælk, man nu køber! Yoghurten opbevares i køleskabet. Man må huske at gemme et par skefulde til næste gang, der skal laves yoghurt. Hvis man ikke har mulighed for at lave yoghurt i en længere periode, kan man gemme lidt yoghurt i fryseren. Den frosne yoghurt vil miste sin lækre konsistens og vil blive mærkeligt grumset og flydende, når den optøs, men den kan sagtens bruges til at lave ny yoghurt - den skal muligvis have lidt længere tid at formere sig i.

Opdatering: Jeg har nu prøvet at lave yoghurt med to typer sojamælk, Naturli' med vanilje og Provamel med kalcium. Som drikkemælk kan jeg egentlig bedst lide Provamel, men jeg synes at Naturli' med vanilje er afgjort den bedste til at lave yoghurt. Den sødlige vaniljesmag afbalancerer perfekt yoghurtens syrlighed. Men det er måske også bare et spørgsmål om vane, og andre vil måske foretrække andre typer sojamælk.

Endnu en opdatering: Det er slet ikke nødvendigt at bringe mælken helt op at koge. Nu har jeg prøvet mange gange kun at varme mælken op, til den er lillefingervarm (omkring 40 grader), og det har aldrig givet problemer med hensyn til bakterier. Det er meget nemmere på den måde, og man sparer både tid og energi.

Meksikansk inspireret salat med sød-stærk dressing

2008-06-19T12:40:00.008+02:00

Så fortsætter jeg i det meksikanske hjørne med denne salat. Champignon har vist ikke så meget med Meksiko at gøre, men det havde jeg i køleskabet, og det passer fint til de andre ingredienser. Paprika i dressingen giver en sød smag, som afbalancerer den stærke smag fra cayennepeber.Der skal bruges:

250 g champignon
2 modne avokadoer
1 rød peberfrugt
½ løg

Til dressingen:

½ dl rapsolie
¼ dl eddike
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
1 knivspids cayennepeber

Ingredienserne til dressingen røres sammen. Champignon og avokadoer skæres i små stykker og kommes i en skål. Løg og peberfrugt hakkes fint og blandes med champignon og avokado. Den ønskede mængde dressing hældes på salaten.

Guacamole

2008-06-19T12:33:00.005+02:00

Til denne guacamole har jeg brugt:

2 modne avokadoer
saften af ½ citron
½ løg, finthakket
1 tomat, finthakket
½ gul peberfrugt, finthakket
½ tsk stødt spidskommen
1 knivspids cayenne peber

Avokadoerne moses med en gaffel, og resten af ingredienserne tilsættes. Bland det hele godt sammen, og lad det stå og trække i 10 minutter. Kan spises med for eksempel tortilla chips (Søstrene Grene har nogle økologiske til kun 10 kr.).

Hjælp hvalerne 2

2008-06-18T10:41:00.003+02:00

Norge er også blandt de lande, der udøver hvalfangst. HSI opfordrer os til at skrive til den norske statsminister Jens Stoltenberg her.

Linsedal med fire krydderier

2008-06-16T09:52:00.005+02:00

Dal er en af grundpillerne i de indiske, pakistanske og bangladeshiske køkkener. Der findes vel ligeså mange variationer, som der findes kokke. Ordet dal refererer egentlig til en splittet bælgfrugt, og der findes et utal af typer. En af de almindeligste, masoor dal, er røde splitlinser, som er nemme at anskaffe her i Danmark. Men andre linser, kikærter eller flækærter kan også bruges med varierende kogetider.

Til denne linsedal har jeg brugt fire krydderier: Sennepsfrø, spidskommenfrø, kanel og stødt ingefær. Tilsammen giver de en mild men varmende, lidt syrlig smag.

1 tsk sennepsfrø
1 tsk spidskommenfrø
2 cm kanelstang
1 tsk stødt ingefær
2 spsk oliven- eller kokosolie
2 hakkede løg
2 dl røde splitlinser
1 dåse (400 g) tomater
2½ dl vand
evt. salt

Knus sennepsfrø, spidskommenfrø og kanel i en morter (ellers kan man bruge krydderier i pulverform). Kom dem i den varme olie og steg et par minutter, til de begynder at dufte. Tilsæt ingefær og løg, og steg yderligere et par minutter. Kom linserne, tomaterne, vandet og evt. salt og lad det koge på lavt blus i 20 minutter. Rør rundt fra tid til anden, så bunden ikke brænder på, og tilsæt evt. lidt vand, hvis blandingen tørrer ud. Kan serveres med kogt ris.

Hjælp hvalerne med et par klik

2008-06-15T14:26:00.010+02:00

Billede: Wikipedia

HSI (Humane Society International) giver én muligheden for at vise, at man tager afstand fra hvalfangst, ved at skrive til den japanske premierminister og Island. Det tager kun et par sekunder, men man har også mulighed for selv at redigere brevet, hvis man har lyst.

En skrækhistorie om veganisme og børn

2008-06-09T15:53:00.005+02:00

Så er der igen kommet en skrækhistorie om vegansk kost og børn i medierne med Politikens artikel. Det er sørgeligt, når journalister ikke passer deres arbejde ordentlig og kommer med fuldstændig unuancerede oplæg, der rammer alle veganere.

Denne triste sag er ikke et bevis på, at vegansk kost i almindelighed er sundhedstruende (men det bliver den desværre brugt til af veganismens/vegetarismens modstandere). Ja, pigens forældre er veganere, og ja, hun er blevet alvorligt fejlernæret. Betyder det, at alle veganske børn skulle være fejlernærede? Det kan man der ikke slutte ud fra nogle få, enkeltstående tilfælde. Pigens tilstand er sandsynligvis snarere et resultat af groft omsorgssvigt, som kan skyldes en alvorlig uvidenhed om basale kostråd (en uvidenhed som nok er ret udbredt, når man ser hvor mange børn - kødspisende for det meste - der får usund mad hjemmefra) eller andre personlige/sociale årsager, som vi kun kan gisne om. "Normale" forældre uden alvorlige sociale eller personlige problemer vil da også tage deres barn til lægen og få rettet op på manglen, før det går så galt med barnets helbred.

I øvrigt er D-vitamin-mangel ikke udelukkende et problem for veganere. Det er meget udbredt, dels fordi vi på vores breddegrader ikke får sol nok om vinteren, og dels fordi det er svært at få behovet dækket gennem kosten alene (jf. Fødevarestyrelsens side om D-vitamin). Er man mørk i huden, eller opholder man sig sjældent i sollyset, er risikoen for D-vitamin-mangel større. Det anbefales generelt at tage tilskud, hvis man ikke opholder sig nok i solen. Gravide, indvandrere, ældre samt spædbørn og småbørn bør også tage tilskud for at være på den sikre side.

En vegansk kost er ikke nødvendigvis sund; hvis man lever af pomfritter og tofuis, vil man ret hurtigt blive fejlernæret. Og en kost med kød er ikke nødvendigvis usund, hvis man da begrænser sit kødindtag og sørger for at spise rigeligt med frugt og grønt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at en veganer automatisk vil komme til at mangle næringsstoffer, og at en kødspiser vil få alle de nødvendige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder. Veganisme er stadig et nyt og relativt ukendt fænomen i Danmark, men i USA har den veganske diæt større anerkendelse, og The American Dietetic Association skrev i sit tidsskrift i 1997, at "velplanlagte veganske og ovo-lakto-vegetariske diæter egner sig til alle faser i livscyklusen, inklusiv under graviditeten og amningen" og "opfylder næringsstofsbehovet hos spædbørn, børn og teenagere og fremme normal vækst" ("Position of The American Dietetic Association: Vegetarian Diets". Journal of American Dietetic Association, 1997, vol. 97: 1317-1321). Nøgleordet er selvfølgelig "velplanlagt", og som alle andre forældre bør veganere sætte sig ind i, hvordan deres børn får en kost, der dækker deres ernæringsbehov. Gode, pålidelige råd til veganske forældre kan bl.a. findes her og her.

Artiklen i Politiken generaliserer et enkelt tilfælde til at gælde for alle veganere, uden videnskabelig dokumentation. Det vil jeg kalde dårlig journalistik.

Rabarber med låg

2008-05-20T16:08:00.006+02:00

Vi er nu midt i rabarbertiden, og jeg havde tænkt mig at lave en klassisk rabarbersmuldredejskage. Desværre glemte jeg, at man kun skal røre dejen indtil den har konsistens som brødkrummer, så jeg endte med en samlet dej (dette sker altid for mig, og jeg kan dårligt menes at have præsteret at lave en smuldredej...). Nå, men så måtte dejen blive et låg, og jeg blev ikke ked af resultatet.

Jeg er ikke så glad for margarine. Jeg bruger det, men mest til at smøre brødforme. De fleste margariner er lavet på basis af palmeolie, som ofte kommer fra Indonesien eller Malaysia, hvor palmeplantager sættes i forbindelse med massiv skovrydning og ødelæggelse af levesteder for truede dyrearter som orangutanger. Derfor prøver jeg så vidt muligt at begrænse mit forbrug af produkter, der indeholder palmeolie (og det er desværre ikke kun margarine; det gør de fleste vegetabilske sæber samt industrikager og -kiks også). Og da jeg havde en halv pakke kremet kokosnød tilbage, fandt jeg på at bruge den som fedtstof til dejen. (Kremet kokosnød, måske bedre kendt som creamed coconut, er en fast kokoskoncentrat, som sælges i æsker på 200 g i større supermarkeder og etniske grønthandler.) Det gav en meget delikat smag til dejen, som harmonerede fint med de syrlige rabarber. Opskriften passer til et tærtefad på 25 cm.

10 stilke rabarber
2 æbler
1 dl sukker
100 g kremet kokosnød (en halv pakke)
1 dl havregryn
2 dl hvede- eller grahamsmel
2 tsk stødt ingefær
2-3 spsk vand

Skær rabarber og æblerne i små stykker, spred dem på bunden af tærtefadet og drys med ½ dl af sukkeret. I en skål blandes ½ dl sukker, havregryn, hvedemel og ingefær. Smuldr kokos ind i dejen, som skal ligne parmesan (på det punkt ville man nok kunne bruge dejen til en smuldredejskage), og saml den med par spsk vand. Tag en klump dej og tryk den flad mellem håndfladerne, og læg den på frugterne. Gør det samme med resten af dejen, indtil alle frugter er dækket. Bag 40 minutter ved 180 grader.

Black bean brownies

2008-05-17T16:17:00.006+02:00

I både Syd- og Nordamerika indtager bønner en stor rolle i madlavningen. Her i Danmark har vi ikke så mange muligheder for at opleve den mangfoldighed af bønnesorter, som spises i andre dele af verden. Hos etniske grønthandler eller i helsekostbutikker kan man dog finde et lidt større udvalg af bønner. Jeg fandt nogle sorte bønner fra Urtekram og besluttede mig for at prøve at bruge dem i en dessert. Flere steder på nettet har jeg læst, at disse bønner er fortrinlige i chokoladekager, og black bean brownies er en almindelig spise i USA.

Jeg valgte at prøve mig frem med følgende opskrift og var ganske tilfreds med resultatet. Jeg har dog valgte at komme lidt flere mandler/nødder i opskriften end jeg gjorde, og næste gang vil jeg bage dejen i en lidt mindre form, så kagerne kan blive lidt tykkere. At bruge bønner i kager kan lyde lidt skræmmende, men jeg lover, at man ikke kan smage dem! Til gengæld smager disse brownies rigtig meget af banan, så det ville måske være mere passende at kalde dem for banana brownies.

2 dl tørrede sorte bønner (blev til ca. 7 dl kogte bønner)
1 dl havregryn
3 modne bananer
1 dl kakao
1 dl sukker
2 spsk rapsolie
1 dl mandler eller nødder

Læg bønnerne i blød natten over og kog dem i nyt vand i 45-60 minutter. Hæld vandet fra. Blend havregryn til grov mel. Bland bønnerne, havremelet, bananerne, kakao, sukker og rapsolie sammen og blend dem til en lind dej. Sørg for at bønnerne er godt moset. Hak mandlerne/nødderne groft og kom dem i dejen. Hæld dejen i en smurt form (20 x 20 cm eller mindre) og bag ved 175 grader i ca. 30 minutter. Lad kagen køle af og skær den derefter i firkanter.

Quesillo de piña

2008-05-06T12:26:00.006+02:00

Quesillo de piña, eller ananasflan, er en let og forfriskende dessert fra Venezuela. Den er oprindeligt slet ikke vegansk, da den laves af (kondenseret) mælk og en masse æg. Men den eksotiske kombination af rom, ananas og vanilje lød indbydende, så jeg besluttede mig for at prøve en mere dyrevenlig (og sundere) version. Denne opskrift rækker til tre generøse portioner.

En dåse ananas
3,5 dl sojamælk med vanilje (ellers tilsæt selv vanilje)
1,5 dl ananassaft fra dåsen
1 tsk agar agar i pulver
1 dl rom

Sirup:

¼ dl ananassaft fra dåsen
½ dl sukker

Læg ananasskiver i bunden af en kageform, som lige er blevet skyllet med vand (det hjælper når man derefter skal tage quesillo'en ud af formen). Du kan også bruge nogle små, individuelle forme eller skåle, det vil se flottere ud. Kom sojamælk, ananassaft og agar agar i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 30 sekunder, tag af varmen og tilsæt rommen. Hæld traks blandingen over ananasskiverne og lad det køle fuldstændigt af. Sæt derefter formen i køleskabet. Efter et par timer er quesillo'en blevet fast, og den kan hældes over på en tallerken (før en våd kniv langs kanten af quesillo'en, så glider den nemmere ud af formen). Quesillo'en portionanrettes.

Til siruppen blandes saft og sukker sammen i en lille gryde og bringes i kog. Hvis det er for tyktflydende kan der tilsættes lidt saft. Lad det koge et par minutter med omrøring, og lad det derefter køle af i 5 minutter. Hæld lidt af siruppen på hver portion, og server straks.

Italiensk bønnepuré

2008-04-23T16:11:00.013+02:00

Da jeg i går opdagede, at jeg var ved at løbe tør for hummus, havde jeg ikke flere kikærter hjemme. Så jeg besluttede mig for at eksperimentere med nogle hvide bønner, som jeg har flere poser af i øjeblikket. Opskriften mener en del om hummus, idet der bruges både citron og hvidløg, men timian og soltørrede tomater giver en ganske anderledes smagsoplevelse - udover at hvide bønner selvfølgelig smager anderledes end kikærter.

Så bliver man træt af hummus, er der gode muligheder for variationer. Til denne italiensk inspirerede puré bruges:

4 dl tørre hvide bønner
1-2 fed hvidløg
saften af ½ citron
4 soltørrede tomater (jeg brugte de marinerede på glas)
2-3 spsk rapsolie eller olie fra tomatglasset
1-2 spsk tørret timian
1-2 tsk salt
peber efter behag

De hvide bønner lægges i blød natten over og koges i nyt vand i 45 minutter. Vandet hældes fra, og resten af ingredienserne tilsættes. Blend til den ønskede konsistens er opnået.

Chokomyntekager

2008-03-28T12:17:00.015+01:00

Som indledning til min nystartede blog vil jeg gerne byde på en opskrift, der lever op til bloggens navn. Det er egentlig en meget enkel opskrift (måske verdens nemmeste!) på en chokoladekage, som er hentet fra Animas gratis vegetariske kogebog, som jeg fik for nogle år siden. Da jeg (som man nok kan gætte!) synes, at mynte og kakao er en rigtig lækker kombination, tilsatte jeg et par dråber æterisk mynteolie til dejen. Men vær varsom! Æterisk mynteolie er meget koncentreret og kan nemt komme til at dominere for meget. Så her kommer opskriften til mit myntechokohjerte:

3 dl hvedemel
2½ dl sukker
1 dl kakao
2 tsk bagepulver eller 1 tsk natron
2 spsk rapsolie
2½ dl sojamælk
2-3 dråber æterisk mynteolie

Mel, sukker, kakao og bagepulver/natron blandes sammen. Rapsolie, sojamælk og mynteolie tilsættes og dejen røres godt sammen. Den hældes i en smurt kageform og bages i 30-40 min. ved 200 grader (175 grader i en varmluftovn). Kagen er lækker til eftermiddagskaffe/te, som fødselsdagskage eller som en lidt tung dessert.

En variant er at undlade mynteolien i selve dejen og i stedet bruge den i en glasur, hvilket jeg gjorde på nogle muffins bagt af den samme dej minus mynteolie (de skal bages i kortere tid afhængig af størrelsen). Glasuren blev lavet af ca. 20 tsk flormelis med 2 tsk vand og 1 dråbe mynteolie og blev smurt på de afkølede muffins.

God appetit!