tirsdag den 29. september 2009

Jordnøddesmørkage

Denne kage er inspireret af en opskrift, jeg fik af en amerikansk veninde. Den er utrolig lækker, med en lidt klistret konsistens på grund af jordnøddesmøret, men er også meget mættende. Normalt bages den i en firkantet form og skæres derefter i mindre firkanter, men da jeg ikke har sådan en form, blev den bagt i et tærtefad, hvilket også fungerede udemærket.

Til dejen skal der bruges:
  • 3 dl sukker
  • ½ dl koldpresset rapsolie
  • 1,5 dl æblemos
  • 2,5 tsk vaniljesukker
  • 3,5 dl havregryn
  • 3,5 dl hvedemel
  • 3/4 tsk natron
Til toppen:
  • 1,5 dl fintmalet jordnøddesmør
Sukker og olie blandes sammen. Æblemos og vaniljesukker tilsættes og blandes med. Havregryn, hvedemel og natron tilsættes, og det hele røres sammen. Kagen bages i 35-40 min. - eller indtil den er blevet brun på toppen - ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Kagen tages ud og køler af i 5 min., hvorefter jordnøddesmøret smøres på. Lad kagen køle af i yderligere en time (hvis du kan vente så længe!), så den nemt kan skæres ud.

tirsdag den 15. september 2009

Blommetærte

Det er efterhånden ved at være slut med blommer, men er man så heldig stadig at kunne få fat i nogle, er tærter en lækker måde at anvende dem på. Blommerne bliver lidt syrlige under bagningen, hvilket jeg synes passer godt til en sød dej.

Som det kan ses på billedet, havde jeg ikke taget højde for, hvor meget blommerne safter under bagningen. Det gjorde egentlig ikke så meget, da tærtebunden stadig holdt fint sammen. Men næste gang vil jeg blande lidt stivelse i det sukker, som jeg spreder på blommerne, så noget af saften kan blive suget. Det angiver jeg i opskriften nedenfor.

Til tærtebunden skal der bruges:
  • 2 dl fuldkornsmel (grahamsmel eller fuldkornsspeltmel)
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • ½ dl koldpresset rapsolie
  • ca. 3/4 dl vand
Mel og sukker blandes, olie og vand (en spsk ad gangen) tilsættes. Dejen samles og spredes i et smurt tærtefad, og den forbages i 10 min. ved 175 grader i varmluftsovn (200 grader i almindelig ovn).

Mens bunden forbages, forberedes fyldet:
  • 8 blommer
  • 3 spsk sukker
  • 2 tsk stivelse (kartoffelmel, majsstivelse eller arrow root)
Blommerne halveres, stenene fjernes, og blommerne lægges på den forbagte tærtebund. Sukker og stivelse blandes sammen og spredes jævnt over blommerne. Tærten sættes tilbage i ovnen og bages i yderligere 15 min.

søndag den 6. september 2009

Artiskokker

Det er nu sæson for artiskokker. Denne grønsag er stadig lidt eksotisk i Danmark, og man finder den sjældent i almindelige supermarkeder. Jo, de små på dåse eller glas er selvfølgelig nemme at finde, men de friske, store artiskokker er ikke så udbredte. Man kan dog finde dem hos velassorterede grønthandlere.

Artiskokker er sjove grønsager. Det er faktisk den uudsprungne blomst af en tidsel, der i løbet af de sidste mange århundreder er blevet fremavlet til dens nuværende størrelse. Hvis man lader artiskokken sidde på planten for længe, vil den også springe ud som en smuk, blå-lilla blomst, som humlebier og sommerfugle sætter stor pris på.

Friske artiskokker er en delikatesse, og det er egentlig synd, at der er så mange mennesker, der aldrig har smagt dem. Én af grundene kan være, at blomsten ser lidt utilnærmelig ud: Hvordan skal man mon tilberede og spise den? Det er også rigtigt, at det ikke er hele blomsten, der kan spises; faktisk er der en hel dynge grønt affald (rigtig godt til komposten), efter at de spiselige dele er blevet fortæret.

Hvordan er det så, at man skal spise artiskokken? Der findes nok mange måder at tilberede dem på, men jeg foretrækker den enkleste af dem: Jeg spiser dem bare frisk kogte med en enkel sennepsvinaigrette, som jeg dypper bladene i.

Først skal man fjerne stokken i bunden af artiskokken. Derefter koges artiskokkerne i rigeligt vand i ca. 40 minutter, indtil man uden besvær kan hive et blad ud (kogetiden kan variere afhængigt af størrelsen). Efter at artiskokken er kogt og vel afdryppet, fjernes de nederste blade i bunden (de smager bittert). Resten af bladene løsnes én af gangen, og den tykke ende af bladet dyppes i dressingen. Det er kun den kødfulde ende af bladet, der spises. Efterhånden som bladene fjernes, bliver de mindre og mindre, og til sidst når man til skægget i midten. Skægget skæres fra bunden og kasseres, og så kan man spise bunden, også kaldet hjertet, som spises med kniv og gaffel, og som, efter min mening, er noget af det lækreste.

Til dressingen skal der bruges:
  • 6 spsk koldpresset rapsolie
  • 2 spsk eddike
  • 2 små tsk sennep (ikke sød sennep!)
Kom det hele i et glas med skruelåg, luk glasset og ryst det godt. Dressingen kan holde mange uger i køleskabet og bruges til salater, kogte kartofler og alt muligt andet.

tirsdag den 1. september 2009

Hyldebærchutney

For nogle år siden fandt jeg i et hæfte for frimærkesamlere en opskrift på noget så usædvanligt som hyldebærchutney. Sverige havde i 2005 lanceret en serie frimærker med mad som tema, og i denne forbindelse havde en vis Tina (efternavn ukendt) komponeret nogle opskrifter, hvoraf den ene kom i hæftet om frimærker. Opskriften hedder oprindeligt fläderbärchutney med stjärnanis och citron, altså hyldebærchutney med stjerneanis og citron. Selv havde jeg ikke noget stjerneanis, så jeg udladede det, men hvis man vil følge den oprindelige opskrift kan man bare tilsætte tre kapsler stjerneanis; man kunne sikkert også eksperimentere med anis- eller fennikelfrø.

Nu er der sikkert en del, der vil studse over brugen af hyldebær til chutney. Det er vist et eksempel på noget så smart som fusionsmad, altså kombination af fx. lokale ingredienser med eksotiske krydderier. Jeg var selv ret spændt på, om det overhovedet ville smage godt, men nu var det sæson for hyldebær, så hvis jeg ikke skulle vente yderligere et år med at prøve opskriften, skulle det være nu. Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Chutneyen ligner lidt solbærsyltetøj af udseende, men smagen er virkelig krydret. Så på trods af den udsædvanlige farve for en chutney, passer den fint til indiske retter. Den er også god som smagsgiver til fx. kogte, kolde kartofler, smørrebrød eller sandwich eller som dip.

Følgende opskrift rækker til 2-3 glas. Man kan nemt vakuumpakke chutneyen, så den holder længe, ved at fylde et rent syltetøjsglas med skruelåg helt til toppen med den (næsten) kogende chutney, sæt låget på og skrue det godt fast, og så vende det på hovedet og lade det køle helt ned. Så bliver der skabt undertryk i glasset, og indholdet vil således kunne holde i flere måneder på et køligt, mørkt sted (denne fremgangsmåde kan også bruges til syltetøj, gelé, henkogte frugter og lignende).

  • 8 dl modne hyldebær
  • 1 stort, finthakket rødløg
  • 2 finthakkede fed hvidløg
  • 1,5 dl sukker
  • 2,5 dl æblecidereddike
  • 1 økologisk, skyllet citron
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1,5 tsk stødt kanel
  • 4 korn sortpeber
  • 1 tsk salt
Bærrene pilles fra klaserne, skylles og kommes i en stor gryde. Citronen skæres i tynde skiver, og eventuelle kerner fjernes. Alle ingredienser blandes i gryden og koger i ca. 20 minutter, eller til den rigtige konsistens er opnået. Hvis der stadig er for meget væske tilbage, kan blandingen koges uden låg, under omrøring, i 5-10 minutter.